Noget af et mysterie Martin Scorcese endnu ikke har brugt dette stykke musik til at sætte tonen i en af sine tidsdetalje-forelskede og gangsterfilm fra 1950’ernes New York City-kvarterer. Kan det være fordi nummerets sanger og sangskriver er født i Canada af forældre med baggrund i Mellemøsten? Ikke noget helt dårligt bud vel. Havde Paul Anka istedet været fra gaderne i New York med italiensk baggrund, ja så…
Tillykke til Iggy Pop med de 76 i dag. Kan vel desværre ikke altid kun spille tracks fra de samme 3-5 plader med ham, så her et deep cut fra 1980-albummet Soldier, der som helhed er en sært uforløst affære, det på trods af et på papiret solidt band, som trækker på kræfter fra så distinkte navne som Sex Pistols, Patti Smith Group, XTC, Generation X og…Tangerine Dream. Flere har bemærket pladens fattigdom på elektrisk guitar, der ifølge bassist Glen Matlock skyldes, guitarist Stephen New fik slettet samtlige sine spor efter at have givet Iggy’s studiegæst David Bowie en på lampen, da denne havde været for frisk overfor New’s daværende kæreste, punk-sangerinden Patti Palladin. Albummets vellykkede øjeblik er ‘Play It Safe, der udmærker sig med fodboldkor af Bowie og unge Simple Minds, der i det billigere side-studie ude i Rockfield i afsondrede Wales var igang med at indspille deres egen Real to Real Cacaphony. Simple Minds skulle hurtigt, efter tre-fire års intensiv blomstring i start-80’erne, blive gamle, Iggy Pop er ung endnu…
Når The Walkmen lørdag aften går på scenen på United Theatre i Westerley, Rhode Island, til bandets første comeback-show, da vil det være 3354 dage siden seneste Walkmen-optræden, et isoleret job i New Orleans efter den ekstreme pause egentlig var indtrådt. Det er meget lang tid i en rocknroll-sultende verden, hvor de engang lyste så meget op. Så hvad håbes der konkret allermest på herfra omkring disse shows, hvis første europæiske touchdown er SYD FOR SOLEN-festivalen 10. juni på Frederiksberg? Måske at dette uforlignelige nummer, et af bandets allerstærkeste kort, atter kan opleves i levende live og isåfald i en helt sikkert forrygende 2023-version på YouTube…
Hørt herfra er Aladdin Sane ikke så helstøbt sammenhængende eller tilfredsstillende et værk som hverken sin epokegørende forgænger Ziggy Stardust (1972) eller efterfølgende Diamond Dogs (1974). Det forhindrer dog ikke AS i at være en fornemt givende samling sange, der både viser David Bowie’s hurtigt udviklende talent som mangefacetteret sangskriver, samt udstiller hans The Spiders‘ som den tids vel mest dynamiske rocknroll-band. Aladdin Sane udkom i dag for 50 år siden, her albummets uforligneligt fine slutnummer, så stærkt sat i scene af Mike Garson’s rullende klaver-arrangement…
‘The Rat’ fra i aftes på den amerikanske østkyst…
Peter, Paul, Ham, Walt og Matt. Det første billede af The Walkmen efter ti års ekstrem pause. Tirsdag nat dansk tid spiller de for første gang sammen igen. Der er ialfald ifølge dem selv ikke øvet én tone før Walkmen-klassikeren ‘The Rat’ skal spilles på The Late Show with Stephen Colbert. Vi kan forhåbentlig bringe resultatet her onsdag.
Det er Britpop-hjørnestenen Different Class (1995) der skaber decideret Pulpmania i UK og gør den akavede outsider-frontmand Jarvis Cocker til en usandsynlig engelsk superstjerne. Men Pulp’s nok bedste album, det er forgængeren His’n’Hers, som údkom i dag for 29 år siden. Ovenpå det kreative gennembrud, 1993-singlen ‘Razzmatazz’, var dette albummet hvor Cocker’s evner til på sarkastisk spiddende vis at skildre britisk lowlife, så det fremstod lige dele tragisk og attråværdigt, først strålede klart. Musikken dertil var et billigtlydende dog sært glamourøst sammenstød af krampagtig indie-rock og europæisk kontinental popmusik, hvis oprindelse i en Yorkshire-stålby som Sheffield aldrig helt kunne forklares. Her repræsenteres albummet af kærlighedstraumet ‘She’s A Lady’, et nummer der tydeligvis har hørt ‘I Will Survive’, fra en 1993-optræden på BBC Scotland…
Har der nogensinde været en soulscene i Vejle? Her stiller vi os nok ret skeptisk tvivlende på det spørgsmål. Men intet er for sent og nu fødes den måske indirekte baglæns gennem fraflytteren Henrik Olesens nye single ‘Alting Forandrer Sig, Alting Har Sin Tid’. For hvor hans seneste single ‘Hymne (Tak For Alt)’ emmede af hovedpersonens dybe rødder i 80’ernes postpunk, så er der på denne nye sang, fra rytmeboxen sætter ind, næsten som en slags østjysk ‘Sexual Healing’-pendant, og komplimenteres af vuggende guitar, rolig sang, samt bløde keyboards, en tilbagelænet feeling af den genre der på amerikansk kaldes sjæl. Ikke af den farvede tradition, nej, langt mere den kridhvide soul som f.eks. Lou Reed også rammer rent på sin ‘Coney Island Baby’. Hvilket naturligvis skal læses som et kompliment…
Det er i dag 33 år siden Nick Cave and the Bad Seeds udsendte The Good Son, et i rækken af en håndfuld uomgængeligt stærke NC&TBS-albums fra den tid. Savner The Bad Seeds, for pånær af navn findes de jo ikke rigtigt mere, så her en tidstypisk kaossøgende liveoptagelse af dem på Paradiso, Amsterdam med titelnummeret fra dagens plade…
Gad vide om Depeche Mode stadig har berøring med den humdrum town nordøst for London, hvorfra deres techno-pop – det blev stilen altså kaldt dengang – drog ud og langsomt men sikkert besejrede Europa og Amerika? Duoens nye album Memento Mori har været en stor positiv overraskelse, fyldt med ny vitalitet og stærke sange, der kun vokser her i ugerne efter udgivelsen, det til et punkt så det ligner DM’s stærkeste album siden måske Songs of Faith and Devotion (1993). Først var det den underskønne single ‘Ghosts Again’ og de mere oplagt catchy sange der fængede, men nu er balladerne også begyndt at åbne sig op og invitere indenfor. Som denne, hvor Psychedelic Furs’ Richard Butler igen er krediteret som sangskriver sammen med Martin Gore…
Det er fredag og Bowie’s mest sælgende album nogensinde blev udsendt i dag for 40 år siden. Købte albummet på dagen dengang og husker mest, at det først og fremmest lød så voldsomt friskt. Som alt det ubrugte liv foran en. I dag giver det mest en bittersød smag at høre Let’s Dance. Fordi albummet var overalt det forår og den sommer står det fastlåst i sin tid. Så lad mig ikke nævne her, hvor dårligt Steve Ray Vaughan’s så fremtrædende lead guitar har klaret turen frem til i dag. Det ville være synd for dette mindesmærke over en svunden tid. Her en af albummets lidt mindre kendte sange, et Let’s Dance-deep cut der vel burde have været et hit…
Med Anton Corbijn og Depeche Mode. For i dag for 36 år siden udsendes ‘Strangelove’ på single som forløber for Music for the Masses. Lyder stadig knivskarp i dag og den parisiske video spiller godt med. Apropos så høres DM’s nye single ‘Ghosts Again’ lige nu og stadig her med uforbeholden begejstring. Tradition og fornyelse…
Joe Biden forlod i dag Belfast i Nordirland. Det gør vi ikke. Her en altid aktuel sang med et af byens mest markante bands…
Det er nok ikke nogen overraskelse, at jeg er glad for det nye album med The New Pornographers. Det hedder Continue As A Guest, og en af de første sange, der fangede mig ind denne gang, var denne – “A Firework in the Falling Snow”, her i en live-udgave med A.C. Newman, Kathryn Calder og den “nye” trommeslager Joe Seiders.
På den anden side af forår og sommer får København besøg af det levende museum, der er New Order. Så dem senest i Tempodrom i Berlin, hvor det igen stod klart, at NO’s koncerter nuomdage – ligesom det gør sig gældende for electro-pionererne Kraftwerk – først og fremmest er en æstetisk hyldest til og præsentation af bandets nu historisk anerkendte state of the art-synthpop, der her kan nydes på 7″-er-versionen af New Order’s tredje single, den fra 1982 mesterligt konstruerede som udførte ‘Temptation’…