En af de største forårsplader i mit liv, sådan en hvis musik udstråler lys, vibrerer liv, og synes som skabt til præcis den spirende årstid den kommer i, blev udsendt i dag for 39 år siden. 2. maj 1983 fulgte New Order op på enorme ‘Blue Monday’ med udgivelsen af sit andet album. Ethvert andet band ville med selvfølgelig glæde have inkluderet et så stort hit på sit kommende album, men New Order med sin egenrådige Factory-politik var alt andet et ethvert andet band, og blandt de otte tracks der udgør Power, Corruption & Lies glimrede det enorme hit derfor kun ved sit fravær. Det gav istedet denne nye NO-musik lov til at skabe sin helt egen identitet og vokse sig stor uden at skulle stå i skyggen af det øjeblik, alle ellers ville have ventet på. Og et skyggefrit album er det, for det er her New Order træder vitalt stærkt frem og bliver noget andet end den tunge arv af mørke, Ian Curtis’ selvmord havde begravet sine gamle Joy Division-bandmedlemmer med. Der høres en vægtløs forundring over egen nyfundne frihed, der opleves en musikalsk nysgerrighed over det ukendte land, man her er på vej ud i. Ja, de 42 minutters musik som er Power, Corruption & Lies emmer ligefrem af kreativitet, inspiration og et ungdommens forår der aldrig dør.
25 shows på én måned? I aften for 45 år siden påbegyndte The Clash sin omfattende White Riot Tour i Guildford Civic Hall. The Jam skulle have været med som support, men trak sig i sidste øjeblik, så istedet varmede ‘kun’ Buzzcocks, Subway Sect og The Slits op på touren, hvor The Clash præsenterede sit netop udsendte og brandvarme første album. Punk-ikoniske ‘1977’ herunder er desværre ikke med på The Clash, men ligger på bagsiden af ‘White Riot’-debutsinglen…
Thåström fortsætter sin tour, som det må være, med fokuserede finjusteringer på setlisten. Fredag aften på Väven i nordsvenske Umeå gik den således. I morgen aften venter Skellefteå…
Stuttgart’s Die Nerven synger weekend ind med den her nye single ved navn ‘Europa’. Samtidig løftes sløret for et ligeledes nyt album – ‘unser schwarzes Album’ – til oktober, samt bandets længste tour nogensinde, der slutter på Loppen, Christiania til december…
Okay, hvad skal man sige til den her? Engang så positivt toneangivende Arcade Fire fortsætter sin transformation til 2022, det fra det problematisk spraglede klæd-ud-kollektiv man tilsidst var blevet, med denne nye ballade der egentlig kommer tilforladeligt på en U2-dengang-de-byggede-rigtige-sange-agtig måde, men hvis spejdertrallende Win Butler-nynnen dog er langt mere ovre i retning af Art Garfunkel-solo/Leo Sayer end til egentlig at holde af eller ud…
Blondie fotograferet i London’s 02 Arena tirsdag aften, undervejs på bandets britiske tour, der bærer titlen Against The Odds. Og ja, hvem skulle have troet, men her er de igen i Europa, endda med fremragende deep cuts på en ellers hit-pakket setliste som f.eks. ‘X Offender’, ‘Fade Away And Radiate’ og ‘Shayla’. Bandleader Chris Stein har meldt fra i sidste øjeblik pga. sygdom, så udover Debbie Harry er det fra det oprindelige band kun tromme-es Clem Burke som er med. Et andet velkendt ansigt kigger dog frem bag designer-scenetøjet i bekymrende MGP-farver på billedet herover. Og jo, det er Sex Pistols-legende Glen Matlock, som spiller bass-guitaren på denne tour, der i aften byder på mere tidløs popmusik i sydengelske Brighton. Man skulle næsten være der.
Til sommer er det 17 år siden Birmingham-postpunkerne Editors albumdebuterede med The Back Room. Seks albums er det blevet til, absolut ikke alle af samme høje kvalitet, men på deres dag kan Editors noget helt specielt med, at lade sit insisterende alvor lyse op indefra af et stærkt pop-chorus. Og her kommer apropos en helt ny single…
Denne side oplevede weekendens to Thåström-shows i Sverige, og kan med glæde berette, at både Västerås og Falun var helt i top. Hvor forrige weekend i Karlstad og Huskvarna efterlod visse kritiske spørgsmål til Thåström’s nye band, bragte denne en upåklageligt helhjertet, mere løssluppen og dynamisk sammenspillet holdindsats udover scenekanten. I Västerås forløstes aftenens ulmende torden ligesom, da Thåström i outroen på ‘Kort Biografi’ spontant kommanderende til sin nye guitarist skreg ‘punk, Eddie, puuunk!!!’, hvorefter hele spektaklet majestætisk eksploderede. Læg dertil en lettere justeret setliste – ‘CC Cowboys’ nu øjensynligt byttet fast ud med klart bedre ‘Du Ska Va President’, og den ellers så fine ‘Slickar I Mig Det Sista’ senest med mere drama-oppiskende ‘Ungefär Så Här’ – samt selve hovedartisten i sit livs form, og der er alt at glæde sig til de kommende uger. Her er hvad blev givet på Magasinet i Falun…
Birkin og Gainsbourg på Berwick Street i Soho, 1977. Hvis man skulle undre sig over den høje musikalske kvalitet på Serge Gainsbourg’s plader, så har den en årsag. SG indspillede gerne sine sange i London med engelsk orkesterleder og ditto musikere. Derfor lyder hans musik aldrig af fransk plastik-rocknroll. Pubben i baggrunden ligger der endnu, selvom resten af gaden/kvarteret er forandret til nær ukendelighed.
The Clash har amerikansk TV-debut på ABC’s late-night comedy show Fridays, hvor der undervejs spilles 2 X 2 numre, samtlige fra aktuelle LondonCalling. Således fremstår det, da The Only Band That Matters endelig rammer USA’s brede TV-sendeflade…
Jeg så The Last Temptation of Christ i Cameo-biografen i Edinburgh tilbage i 1988. Det er efter min mening en af Martin Scorceses mest undervurderede film. Willem Dafoe er siden endt med skurkeroller, men sådan var det endnu ikke gået her. Scenen, hvor Jesus møder Pontius Pilatus, er god og stærk – og bryder samtidig illusionen lidt. Men tænk, at den sidste person, man når at tale med inden sin død er netop ham her.
Mandag begynder med en ny atmosfærisk Lykke Li-single, en forløber for maj-albummet EYEYE. At dømme udfra denne sang og tidligere udsendte ‘No Hotel’ er LL færdig med sin meget produktionscremede R&B-flirt, der lå som en svært uigennemtrængelig fernis henover hele seneste So Sad So Sexy (2018). Siden her oplevede Lykke Li en aften i Berlin det efterår, hvor en stærk stolt optræden viste, at albummets sange som sådan egentlig ikke fejlede nogetsomhelst. Nu er der så nye på vej…
