1978, året hvor de voksne singlerklassikere fra punkscenen kommer i en lind strøm. Forleden var det Buzzcocks, i dag The Clash der på denne dato udsender fjerdesinglen ‘Clash City Rockers’. Det skal ikke være nemt at følge i hælene på The Only Band That Matters’ forrige single, den punk-ikoniske ‘Complete Control’, men Strummer/Jones tackler problemet i sangskriverafdelingen ved at lade sig inspirere befriende skamløst af riffet fra The Who’s ‘I Can’t Explain’ (der iøvrigt selv er ligeså skamløst inspireret af The Kinks’ ‘All Day And All Of The Night’), og så iøvrigt bygge videre på den patosladede os-mod-dem-selvmytologisering, der fyrede op under ‘Complete Control’. At bandmanager Bernie Rhodes og CBS efterfølgende vælger at speede masterbåndet op bag ryggen på The Clash, der først hører dette da singlen kommer fra tryk og ud i butikkerne, giver kun den selviscenesatte kamp en udefrakommende paradoksal morale; kapitalen får altid det sidste ord. Det hindrer dog ikke ‘Clash City Rockers’ i at være små fire minutters totalt vindende rocknroll-støj…

Hvem skulle have troet, at Mark E. Smith’s The Fall skulle blive et så overbevisende coverband som tilfældet var? Deres version af ‘Lost In Music’ giver en sær fryd, Motown-klassikeren ‘There’s A Ghost In My House’ antager nye absurde dimensioner, og her er det The Kinks’ sarkastisk-naive portræt af det nittende århundredes England, der i 1988 køres i mål på blåøjet musikalsk charme og helhjertet Mark E. Smith-attitude…

Fantastiske amatøroptagelser fra 1975, på et loft på Manhattan’s Lower East Side, fra før nogen blev til noget, men heldigvis troede alverden om sig selv…

To definerende år efter, nytårsaften 1977, i London: Der er sket meget siden klippet ovenfor fra Arturo Vega’s loft. The Ramones er blevet voksne, bader i opmærksomhed og har, som den hvirvelvind deres tidlige musik er, indspillet og udsendt tre albums efter samme hæsblæsende formel. Denne nytårsaften på The Rainbow i Finsbury Park optages et livealbum; 28 numre når i mål på små 54 minutter, intet mindre. Som høres kan tror de fire udskud fra Forest Hills-bydelen i Queens, NYC stadig 100% på deres egen musiks udødelighed…

Historien må meget gerne ende lykkeligt, men nej. Der sker ting for The Ramones, som trækker dem sikkert ned. Bandleader Johnny Ramone bliver kæreste med Joey Ramone’s Linda. Siden udveksler de to aldrig et ord til hinanden. Og trommeslager Tommy Ramone forlader bandet. Hans afløser Marky Ramone (til da kendt fra Richard Hell and the Voidoids som Marc Bell) ser det som sin fornemmeste opgave, at trække The Ramones’ sange op i et tempo, deres konstruktion hverken er skabt til eller kan bære. Tjek blot denne meningsløse version af ‘Blitzkrieg Bop’ fra Hultsfred i 1993, hvor Marky Ramone’s vanvidskørsel gør nummeret 40 sekundere kortere, og det var altså kun 2:12 i forvejen…

Et af New York City-punkscenens helt centrale albums udkommer dags dato for 45 år siden. Marquee Moon er debut for Television, det da så unge guitar-es Tom Verlaine’s band, og hele værket (!) kan i dagens anledning høres her. Nu i dag ville man aldrig kalde en så raffineret, kompleks og i afsæt intellektuel bevidst musik for punk, men tiden var meget anderledes i 1977, hvor mange års tilbagelænet hippie-rock fik Verlaine & co’s så følelsesnøgne og rytmenervøse forløb til at fremstå akkurat ligeså revolutionerende friske som Ramones, Talking Heads, Blondie og de andre nye bands, Television delte scene med på Lower East Side-klubben CBGB. Sådan inspirerer hele Marquee Moon takket være sangenes, leveringens og dynamikkens unikke kvalitet lykkeligvis stadig…

Har vi for meget David Bowie på denne side? Undskyld isåfald, men her er lidt endnu mere. For i dag for 50 år siden gik David Bowie og hans Spiders, der havde spillet første show som band sammen med ham kun en uge før, i BBC-studierne i London for at singback-filme tre sange til The Old Grey Whistle Test; to fra den aktuelle Hunky Dory (1971), samt dette nye track, der først skulle blive officielt udsendt fem måneder senere på Ziggy Stardust. Så denne første fremførsel af ‘Five Years’ er et trofast mimende band og så Bowie, der synger live ovenpå. For 50 år siden i dag…