Dagens oversete Suede-b-side ligger på ‘Can’t Get Enough’-singlen fra Head Music (1999). ‘Let Go’ kunne i musik næsten være en gritty, no-nonsense 60’er-single fra et klassisk engelsk band a la The Kinks, så stilsikker og ren er den. Suede spiller skarpt til, og Brett Anderson lyder mere målrettet her, end på størstedelen af det retningsløse album, denne sang af ukendte grunde ikke kom med på. En vis oprejsning var der dog at hente i 2014, da Suede udsendte ‘Let Go’ som selvstændig single på Record Store Day. Måske dette nummer er på setlisten til afslutningen af den britiske tour, når Suede i aften spiller Alexandra Palace, der iøvrigt ligger oppe i nordlige Muswell Hill, hvor netop The Kinks kom fra. Ah, britisk pophistorie…

PS – Den blev ikke spillet i London. ‘Saturday Night’-b-siden ‘This Time’ og ‘Can’t Get Enough’ tog pladserne, hvor den kunne have ligget midt i settet.

Idag for 43 år siden udkom denne heftige to’er fra The Only Band That Matters – evig ungdom!

Samme dag som ankomsten af The Clash’s andet album udsender London-punkscenens X-Ray Spex sit første og eneste. Og Germ Free Adolescents er et perfekt udstillingsvindue for frontkvinde Poly Styrene, hvis samfundsabsurde sangord og naivt-energiske fremtoning giver X-Ray Spex-punken kvik vitalitet. Her et af albummets mange uptempo-ridt, som altid med karakteristisk primitiv saxafon og Miss Styrene, der introducerer sangen ved, at råbe dens titel op. Det samme gør hun på bandets mest kendte øjeblik, debutsinglen og kvindefrigørelsesmanifestet ‘Oh Bondage Up Yours’ (1977), som desværre for eftertiden ikke er med på albummet her…

Suede var allerede inden sit første brud i 2003 forlængst kørt helt ned året før, da katastrofen A New Morning udkom. Et album der om noget crasher i en Bermuda-trekant af intern bandkoldkrig, kreativt burnout og Brett Anderson’s – han skildrer det selv i sin glimrende biografi Afternoons with the Blinds Drawn (2019) – udbrændthed af hårde drugs. Det hindrer dog ikke visse gnister fra den mørke periode i at springe ud i bagspejlet som stjerner. Hørte således ved et tilfælde i aftes denne single-b-side (til forfærdelige ‘Positivity’), og hvilken fin, intim, lille men perfekt Suede-sang det er. Kunne have trukket det vildfarne album i den rigtige retning. Nu er det istedet bare en overset perle fra Suede, der lige nu er på en hurtig tour med Coming Up-albummet rundt i Storbritannien, og torsdag aften kommer hjem til London med et show i Alexandra Palace. Der er endnu billetter at få…

Vi kører mange velkendte musiknavne her på bloggen, måske alt for mange, for der er ikke noget bedre end at kunne præsentere noget nyt og lovende. Som nu f.eks. australske HighSchool, en trio fra Melbourne, der har en lille håndfuld singler på samvittigheden det seneste år, samt netop har udsendt sin debut-EP Forever At Last, hvor denne sang hører hjemme. Byd velkommen til Rory Trobbiani, Luke Scott og Lilli Trobbiani AKA HighSchool…

Et kæmpe album da det udkom – jeg selv købte det i London på dagen – og stadig nemt værd at finde 41 minutter til. Vi taler vel iøvrigt om R.E.M.’s mest vellykkede coverartwork med flere længder her…

Det er ikke bare Depeche Mode’s Dave Gahan, der har et album bestående af covers på vej. Også den frie fugl Cat Power gør klar til sådan en udsendelse – kaldet Covers – hvor hun bl.a. synger sange af The Replacements (‘Here Comes A Regular’), Iggy Pop (The Endless Sea’), The Pogues (‘A Pair Of Brown Eyes’), Billie Holiday (‘I’ll Be Seeing You’) og Nick Cave (‘I Had A Dream, Joe’). Denne forløber kendes Dead Man Bones-originalen ikke af her, men Cat Power’s version lyder under fintunet, fint instrumenteret og lovende for albummet…

Kender du andre danske blogs, der en lørdag aften i november bringer en idolplakat af Dr. Feelgood-guitarfænomenet Wilko Johnson, manden der iøvrigt har et stjerneobservatorium i sin egen baghave, nej vel?