Assembly hedder dobbeltalbummet, der har fokus på Joe Strummer’s soloarbejde og udsendes 26. marts. Tracklisten går således…
Coma Girl
Johnny Appleseed
I Fought the Law (Live at Brixton Academy, London)*
Tony Adams
Sleepwalk
Love Kills
Get Down Moses
X-Ray Style
Mondo Bongo
Rudie Can’t Fail (Live at Brixton Academy, London)*
At the Border, Guy
Long Shadow
Forbidden City
Yalla Yalla
Redemption Song
Junco Partner (Acoustic)*
* = previously unreleased
Dreampop-duoen Still Corners fra London, som tidligere er blevet spillet ud på denne blog med sine would-be-hits ‘The Trip’ og ‘Black Lagoon’, udsendte i forrige uge sit femte album. Her en indsmigrende appetizer fra The Last Exit…
Ny single i dag fra Østerbros bedste…
Den var nærmest et chok af høre først. Borte var de normale Leonard Cohen-rammer af sindige melodier og hans bløde nylonstrengede ak-guitar. Istedet nu et akkompagnement af diskret men umiskendelig moderne verden; trommemaskiner, synths, sequencers. Var det en practical joke, eller havde traditionalisten L. Cohen taget nutidens lyd som brugbart gidsel? Sangene og og deres ord var af en sådan overlegen kvalitet, det hurtigt stod klart, svaret var det sidste. I dag for 33 år siden udkom I’m Your Man, Leonard Cohen’s mest succesfulde album, der ikke mindst i Skandinavien gjorde ham til en yderst overraskende superstjerne.
Roxy Music’s kantede artrock-guitar Phil Manzanera fyldte søndag 70. Her spiller han siddende i 1974 sin Gibson Firebird på tyske Musikladen, hvor Roxy optræder med den todelte ‘Mother Of Pearl’ fra Stranded (1973). Nyd køligt selvforelskede Bryan Ferry, der var flyvende de år…
Hvis ikke man er franskmand, kan q synes som et noget marginaliseret og svært anvendeligt bogstav. Heldigvis hjælper Dundee’s The Associates os ud her med deres frosthostende single ‘Q Quarters’, som ovenikøbet med kølig ynde demonstrerer, hvor stor indflydelse David Bowie i 1981 havde på den britiske postpunkscene…
The Ramones første trommeslager Tommy Ramone (nummer to fra venstre) ville have kunnet fejre sin fødselsdag i dag. Han nåede at spille på/co-produce The Ramones’ fire bedste albums – Ramones (1976), Leave Home (1977), Rocket to Russia (1977) og It’s Alive (1977) – inden han gik ud af bandet. Da var han forlængst kendt vidt og bredt som punkens puls, den levende maskine tusindsvis af håbefulde punktrommeslagere forgæves prøvede at lyde som. Nyd hans stive hvide beat på denne hæsblæsende optagelse fra nytårsaften 1977 på The Rainbow i Finsbury Park, London, showet der i sin helhed udgør dbl-albummet It’s Alive…
Så lykkelige de så ud, Jane Birkin og Serge Gainsbourg…
Nej, normalt vil Orup’s svenske popunderholdning ikke gøre indtog på denne blog, men her en berettiget undtagelse. I 1992 er Pet Shop Boys på sin karrieres kommercielle højdepunkt. Duoens kolde synthlyd med de elegant iskoldt-producerede sange topper hitlister, og derved inspirerer andre popartister i nær og fjern. Tydeligvis også Orup, hvis første enorme hit-popularitet da er lidt på retræte. Måske derfor tager han PSB’s hitformel så helhjertet til sig, og skriver/producerer derved sit livs bedste sang, som qua sin dygtige helstøbthed transcenderer PSB-kopi og bliver sin helt egen. Velnok fordi Orup synger den på svensk, og tilmed lander sangens ord i et koldt Stockholm, han ikke længere kan spejle sit liv i. Neil Tennant og Chris Lowe ville formodentlig selv være stolte af denne mesterlige sang, hvor alt, selv det skarpt stryger-stikkende C-stykke, er stilsikkert kørt hjem i deres ånd. ‘Stockholm’ er en vintersang til kolde temperaturer, perfekt til lige nu…
Fordi NO-medlem Gillian Gilbert fylder år i dag. Minus Ian Curtis plus Gillian blev Joy Division til New Order. Med hende på synths begyndte de tre JD-overlevere over tid at lave en elektronisk musik med lys og med lysere melodi. Her en favorit fra tredjealbummet Low-Life (1985)…
Troede i mange år, at sarte ‘Das Lied Vom Einsamen Mädchen’ fra Nico’s Camera Obscura-album fra 1985 var hendes egen. Men naturligvis ikke, for så formfuldendt, elegant svunget en melodi var aldrig hverken Nico’s mål eller kompetence. De ensomme pigers sang viste sig istedet, at være en cover af den tyske diva Hildegard Knef, der som ung indspillede sin nærmest fortryllede originalversion (skrevet af Werner Richard Heymann og Robert Gilbert) til den tyske 1952-film Alraune. Her kan de to versioner – Depeche Mode’s Martin Gore har iøvrigt også lavet en – sammenlignes, hvilket nådesløst nok aldrig vil falde ud til Nico’s fordel…
…Was blieb von ihrem Leben
Ein Lied, das niemand sang
Sankt Peter ließ sie warten
Zwei ewigkeiten lang
Weil sie einsam war
Und so blond ihr Haar
Und ihr Herz so tot wie Stein
Dann rief er: “armes Kind, komm,
Sollst nie mehr einsam sein”
Ti år siden i dag, vi mistede denne sprudlende vulkan af et menneske, vores Heinz.
The Smiths, igang med sit sidste leveår som band, udsender 26. januar 1987 singlen ‘Shoplifters Of The World Unite’, der har noget af samme swagger og lyd som tidligere så succesfulde ‘How Soon Is Now’. Samt ovenikøbet en Johnny Marr-guitarsolo der overraskende låner Thin Lizzy’s twin guitar sound-trick. Og så er den helt unge Elvis Presley ovenikøbet cover-star. Få dage efter singlens udgivelse optræder The Smiths på det italienske TV-show Festival di Primavera på Italia 1. Alle undtagen trommeslager Joyce har solbriller på i det mørke TV-studie. Det ligner begyndelsen til enden for The Smiths…
Sangskrivermakkerskabet mellem Morrissey og Marr slår positivt gnister på dette tidspunkt. Således optræder to stærke The Smiths-sange om flugt fra provinsernes humdrum-towns til farlige London som eksklusive b-sider. Både balladen ‘Half A Person’ og rockeren ‘London’ besidder uden besvær kvalitet til, at kunne være blevet inkluderet på et album, men nej. Det kaldes overskud.
Her er et nyt nummer med den amerikanske sangerinde Ruby. Hun hedder Ruby Stinson, og ja, hendes far er Tommy Stinson fra The Replacements. Retfærdigvis skal det siges, at vi er endog rigtig langt fra hans musikalske univers, ovre i et tidstypisk pop-land.
Og M for Morrissey. Men fra før han mister den, før han bliver højreradikaliseret, før hans musik kører så charmeforladt i grøften. 28. august 1995 udsender Morrissey albummet Southpaw Grammar, der ovenpå den bredt elskede og ikke så lidt The Smiths-lydende Vauxhall & I (1993) får en unødig brutal medfart af anmelderne. Og det er virkelig synd, for det så helhjertede album har stærke sange, gennemgående, næsten konceptuel profil og en knejsende stolthed i sin salt’n’vinegar-smagende outsider-utilpassethed, der formodentlig gør det til Morrissey’s allerbedste som soloartist. Her en af de råtskårne hooksange, passende tilsat uofficielle levende og døde billeder af sangerens egen elskede James Dean…