Suede var allerede inden sit første brud i 2003 forlængst kørt helt ned året før, da katastrofen A New Morning udkom. Et album der om noget crasher i en Bermuda-trekant af intern bandkoldkrig, kreativt burnout og Brett Anderson’s – han skildrer det selv i sin glimrende biografi Afternoons with the Blinds Drawn (2019) – udbrændthed af hårde drugs. Det hindrer dog ikke visse gnister fra den mørke periode i at springe ud i bagspejlet som stjerner. Hørte således ved et tilfælde i aftes denne single-b-side (til forfærdelige ‘Positivity’), og hvilken fin, intim, lille men perfekt Suede-sang det er. Kunne have trukket det vildfarne album i den rigtige retning. Nu er det istedet bare en overset perle fra Suede, der lige nu er på en hurtig tour med Coming Up-albummet rundt i Storbritannien, og torsdag aften kommer hjem til London med et show i Alexandra Palace. Der er endnu billetter at få…
Dagens 40-års…
Et album vi hørte meget dengang det kom, men aldrig rigtig siden. Et par profileret stemningsladede popsange trænger sig dog stadig nemt på, som nu denne, en af hele to singler derfra med Jeanne D’Arc i titlen. 40 år i dag siden Liverpool’s unge synthpop-stjerner Orchestral Manoeuvres in the Dark – kaldet OMD – udgav sit tredje album Archtecture & Morality med det karakteristiske Peter Saville-cover herover. OMD, der faktisk udsendte sin første Martin Hannett-producerede single ‘Electricity’ på Factory, eksisterer stadigvæk i bedste velgående, og optrådte i weekenden på en britisk tour i Leeds og Cambridge, hvor samtlige numre fra A&M var på setlisten…
Introducing…HighSchool!
Vi kører mange velkendte musiknavne her på bloggen, måske alt for mange, for der er ikke noget bedre end at kunne præsentere noget nyt og lovende. Som nu f.eks. australske HighSchool, en trio fra Melbourne, der har en lille håndfuld singler på samvittigheden det seneste år, samt netop har udsendt sin debut-EP Forever At Last, hvor denne sang hører hjemme. Byd velkommen til Rory Trobbiani, Luke Scott og Lilli Trobbiani AKA HighSchool…
Dagens 33-års…
Et kæmpe album da det udkom – jeg selv købte det i London på dagen – og stadig nemt værd at finde 41 minutter til. Vi taler vel iøvrigt om R.E.M.’s mest vellykkede coverartwork med flere længder her…
Cat Pa Pa Power
Det er ikke bare Depeche Mode’s Dave Gahan, der har et album bestående af covers på vej. Også den frie fugl Cat Power gør klar til sådan en udsendelse – kaldet Covers – hvor hun bl.a. synger sange af The Replacements (‘Here Comes A Regular’), Iggy Pop (The Endless Sea’), The Pogues (‘A Pair Of Brown Eyes’), Billie Holiday (‘I’ll Be Seeing You’) og Nick Cave (‘I Had A Dream, Joe’). Denne forløber kendes Dead Man Bones-originalen ikke af her, men Cat Power’s version lyder under fintunet, fint instrumenteret og lovende for albummet…
W for Wilko med K
Kender du andre danske blogs, der en lørdag aften i november bringer en idolplakat af Dr. Feelgood-guitarfænomenet Wilko Johnson, manden der iøvrigt har et stjerneobservatorium i sin egen baghave, nej vel?
75 Gram
Beklager, kom til at lyve her forleden, da jeg i et indlæg om Dave Gahan’s nye version af James Carr’s ‘The Dark End Of The Street’ skrev, at ingen siden havde matchet hans mageløse original. Men sandheden er jo retvist, at californiske The Flying Burrito Brothers på deres debutalbum The Gilded Palace of Sin (1969) prøver kræfter med sangen, der indehyldes i sfærsisk americana, og lykkes komme op med et resultat så hjerteskærende rent, det faktisk rammer originalens styrke. Hvilket ikke mindst skyldes præstationen af bandets forsanger Gram Parsons, der siden skulle få et kort liv med legende-eftermæle, det ikke mindst gennem to stærke soloalbums, hvor en helt ung Emmylou Harris synger op mod ham. Gram Parsons, en bortløben rigmandssøn med vilde heste i blodet, døde som kun 26-årig af en overdosis i Joshua Tree, Californien. I går kunne han være blevet 75 år gammel…
It used to be so good…
Sikkert i anledning af ABBA’s genkomst i dag har Lars Hug lagt en hidtil ukendt optagelse fra Roskilde 1988 op på YouTube, hvor han sammen med sit skarpe band dengang (som del af et større cover-set) spiller ABBA’s ‘SOS’. Hilmer er naturligvis med, og netop ‘SOS’ var faktisk hans yndlingsnummer med ABBA, specielt vild med den elegant transponerende bro over til omkvæd. Men Hug altså, hvor var han urørlig som livsfarlig popsanger i de år…
No thank you for the music
The Lemonheads’ Evan Dando steder her ABBA til hvile med en usminket version af ‘Knowing Me, Knowing You’, der i sin afskrællethed samtidig viser, hvor god en sang den er. I dag udsender ABBA ellers sit første album i 40 år, den stort opblæste Voyage, der businesswise vil kulminere næste forår med lanceringen af de der bizarre hologram-shows i London. At dømme efter dagens anmeldelser er det nye ABBA-album dog en sært mat affære, der trods overdådige arrangementer ikke genfanger den ubesværede svenske popmagi fra for så længe siden. ‘Out-of-time rather than timeless’ konkluderer The Guardian således. Og har man virkelig lyst til at høre Voyage? Efter de to musicaltunge comebacksingler bliver svaret herfra desværre et nej tak.
Hvem husker Midnight Oil?
Vi husker Midnight Oil. Politisk fokuserede arenarockere fra australske Sydney med en skaldet, Eiffeltårnshøj sanger, der næsten bevægede sig og lød mere som dyr end menneske. Senere blev Peter Garrett vistnok succesfuld politiker down under og hans band forsvandt, men der, i den sidste halvdel af 80’erne, betrådte han med Midnight Oil samme samvittighedsudfordrende og historieopsøgende territorie som samtidige R.E.M. og U2. Men hvor de to sidstnævnte i særdeleshed i de år udlevede amerikanske mareridt og drømme, bragte Midnight Oil en sært fremmed australsk verden med børnerimsklingende stednavne, overleverede chants og sælsomme fortællinger, ikke mindst om aboriginernes armod. Således også i ‘The Dead Heart’, deres måske bedste sang, som er fra Diesel and Dust (1987) samme album som hittet ‘Beds Are Burning’…
Havet, der stiger
Lige nu, mens musikken spiller og vi lever i vores hverdag, er der COP26 i Glasgow. På lørdag er der klimamarch rundt om i Danmark. Uden for er der noget galt; det har der været længe.
Nede i Australien er Midnight Oil sammen igen og har et nyt nummer klar. Læs teksten herunder og se musikvideoen ovre på YouTube.
Every child put down your toys And come inside to sleep We have to look you in the eye and say we sold you cheap Let's confess we did not act With serious urgency So open up the floodgates To the rising seas Temperature rising Climate denying Fever is gripping Nobody's listening Lustre is fading Because nobody's trading Wall Street is jumping Still the music keeps pumping If you can't decide Between wrong and right If you can't see through All that you hold true Queen of the firmament Lord of all beneath Masters of the universe We're all refugees And in many countries they adore celebrities Open up the floodgates To the rising seas Dinosaur stories Reliving past glories Lusting for gold Fishing for souls They said it was coming We knew it was a-coming If you lift your game Put your toys away Well it looks like rain On that western plain Queen of the firmament Lord of all beneath Masters of the universe We're all refugees And in many countries they adore celebrities Open up the floodgates To the rising seas To the rising seas To the rising seas
Dave Gahan synger southern soul…
På det nye soniske udslip fra sit snartkommende coveralbum – Imposter udsendes 12. november – synger Depeche Mode-frontmand Dave Gahan en straight version af Dan Penn og Chips Moman’s southern soul-klassiker ‘The Dark End Of The Street’, en håbløs dog sært sødmefuld beretning om forbudt kærlighed i skjul af mørket. Originalen blev udgivet i 1967 af Mississippi-soulstemmen James Carr, og trods mange forsøg siden er hans på alle måder mesterlige version aldrig blevet overtrumfet, heller ikke nu af en ellers velsyngende Gahan…
Thåström i rødt
I aften for fire år siden gik Thåström og hans band på deres efterårsturné igang med november-koncerterne for da nye Centralmassivet. Det skete med følgende, for den sæson ret typiske setliste, i Norrköping’s koncertsal Flygeln. Billedet herover er fra den aften.
Dagens 40-års…
Jeg har to singler stående med Cambodia i titlen. Den ene indeholder et vildt californisk punknummer fra Dead Kennedys med rumklangsbadet surfguitar og djævelsk tempo fra helvede. Og den anden? Den anden udkom i dag for 40 år siden, ladet med savn og sødme og europopsynths af en anden, bedre verden. Tillykke til ‘Cambodia’ og Kim Wilde med den runde fødselsdag – evig ungdom!
Lukket november
I dag for en måned siden udkom det nye LS-album Levende Mænd I Døde Forhold. Ugen efter startede den turné oppe i Thisted, som bragte igennem Viborg, Vejle, Aalborg, Aarhus, København, Samsø, Esbjerg, Kolding, Herning, Odense, Roskilde, Køge til afslutningen i Birkerød her lørdag aften. Tak som fanden til alle jer der kom ud, delte aftener og tog så fornemt mod de nye sange! Førstetrykket af albummet, der stadig ligger på vinylhitlistens top-10, er nu helt udsolgt fra vores pladeselskab. Et andet oplag – uden bonussingle, men til gengæld i ‘crystal clear’-gennemsigtig vinyl – meldes klar sidst i november. Mange spørger på flere koncerter, og jo, anden del af LMIDF-touren er planlagt og sendes afsted i marts til næste år. Vi vil da komme forbi velkendte LS-steder som Train i Aarhus, Viften i Rødovre og Store Vega i København, men glæder os så sandelig også til scener, vi endnu aldrig har spillet ud fra: Rockklubben The Tivoli nede i havnen i svenske Helsingborg, Kosmorama i Bramming, 18B i Harboøre, Maschinenhaus på Kulturbrauerei i Berlin’s Prenzlauerberg, og selveste Hvalsø Kulturhus. Tak for nu, en fornøjelse – vi ser frem! https://gig.to/LS22
