Françoise Hardy fylder år i dag. Her er hun dybt i den gyldne drøm…
Phil Spector er død
Han var en skidt person. Beretningerne om hvordan han truede Leonard Cohen med en pistol under indspilningen af Death of A Ladies’ Man, om den underlige indspilning af End of The Century med The Ramones og om hans behandling af sin daværende hustru Ronnie er vidnesbyrd om en psykisk ustabil mand, der var særdeles ubehagelig at være i nærheden af. Under sin tilbagetrukne periode sidst i 1960’ere holdt han efter sigende Ronnie indespærret i deres hus, og hun sagde, at han også gemte hendes sko for at forhindre at hun gik udenfor. Den 13. april 2009 blev Phil Spector kendt skyldig i mord på skuespilleren Lana Clarkson. I denne weekend døde han af COVID-19, stadig under afsoning.
Samtidig er det Phil Spector, der producerede nogle album, jeg sætter højt, ikke mindst de første soloalbums med John Lennon (især Plastic Ono Band) og George Harrison (det uforlignelige All Things Must Pass) og julealbummet A Christmas Gift For You. I sandhed et blandet eftermæle.
Der er altid mere
Perspektiveret viden og flere nye detaljer trænger sig altid på. Dagens vinding omkring The Clash? Tromme-es Topper Headon led/lider af flyskræk, hvilket nok egentlig godt kan anes udfra dette billede fra lufthavnen i Wien…
Her ordene fra billedet på en The Clash-profil på Instagram:
Three quarters of The Clash looking cool ‘n’ composed at Vienna airport, 1981. ■ Unfortunately drummer ‘Topper’ suffered from aviaphobia, and his wan and sickly expression here seems to suggest that he was staring down the barrel of a long-haul flight. Rather uncharitably, this is something that Paul and Joe appear to find highly amusing! ■ That being said Topper’s torpor may also have been compacted by his increasingly frequent dalliances with ‘class A’ drugs; heroin in particular. This soon-to-be debilitating addiction would ultimately send Topper into a tailspin (pun intended), and after several poor live performances, sadly he would be dismissed.
Fox On The Run – i 2017
Her er et klip fra 2017 med The Regrettes (som jeg skrev om her tilbage i 2017), der giver en særdeles veloplagt fortælling af dette gamle nummer. Man bemærker, at de tre unge kvinder i front ikke bruger nær så meget make-up som The Sweet gjorde!
F for Frankie
Og det er Frankie Valli der hentydes til, ja, den amerikanske sanger der her i landet er mest kendt for titelsangen til John Travolta-filmen Grease. I sit hjemland har han dog fra start-60’erne og frem en anderledes stor popkarriere. Valli’s måske allerbedste single bliver dog mærkværdigvis ikke noget bredt hit. I 1972 i England singleudsendes nummeret ‘The Night’, der hverken gør væsen af sig på hitlisterne eller i radioen. Måske netop derfor begynder ‘The Night’ at blive spillet – med helt anderledes succés – på de obskuritetselskende northern soul-klubber i Nordengland, som f.eks. Wigan Casino i Wigan, The Mecca i Blackpool, The Torch i Stoke og Twisted Wheel i Manchester, og får derigennem et langt og stadig vedvarende sangliv. Helt fortjent fordi ‘The Night’ trods (eller måske netop pga.) sin bastardstatus – et mærkværdigt sted mellem nærmest skamløs pop og indædt soul – har en særegen melankolsk lidenskab, der virkelig får den til at stå ud. Vi har bragt Valli’s original tidligere, så her istedet den stolte cover Soft Cell singleudsender i 2003. Soft Cell-frontmand Marc Almond kommer i sine helt unge dage i Leeds selv på northern soul-klubber, hvilket også afspejles på to af de helt tidlige Soft Cell-7’ere, ‘Tainted Love’ og ‘What’, der begge er covers af northern soul-regulars. Og faktisk går historien, at Soft Cell allerede dengang først prøver kræfter med ‘The Night’, men istedet vælger at gå med ‘Tainted Love’ som single. The rest is technopop-history…
Thåström synger Sverige
En gammel vise med ord fra 1930 af den svenske digter Nils Ferlin, det var hvad Thåström spillede med The Hellacopters i et quizprogram på svensk TV fredag aften. Skal siges både musik og levering gav velgørende modvægt til en nærmest eksalteret quiz-stemning i TV-studiet…
…Barnet det skådar i drömmarnas brus
hur en ängel med lyktor går runt våra hus
och ensam i kvällen den sena
jag slåss med en smäktande vals
och jag är ganska mager om ben’a
tillika om armar och hals…
Sangen er ikke ny for Thåström. Da Imperiet i 1985 indspillede deres i Sverige så højt elskede Bellman/Taube-single ‘Märk Hur Vår Skugga’ / ‘Balladen Om Briggen Blue Bird Av Hull’, gav de også Ferlin’s ‘En Valsmelodi’ et skud. Den blev aldrig udsendt, men har dog alligevel fundet vej til YouTube i en ‘korrigeret’ version. Interessant at høre Thåström’s så anderledes tolkning 36 år tidligere…
Some cunt in a clown suit
Eventide
Jens holder af Low, og det gør jeg også. Noget af det, jeg forbinder med dette album, er den usædvanlige måde, lilletrommen lyder på – “bagvendt” og en anelse syntetisk, men så alligevel ikke. Prøv at lytte til f.eks. trommeintroen til “Sound and Vision”. Det, vi hører, er en effekt, der skyldes en Eventide Harmonizer, en tidlig pitch shifter, som Tony Visconti var blevet rigtig glad for.
Visconti siger i et interview med Uncut fra 1999 dette:
UNCUT: Is it true that, when David asked what your Eventide Harmonizer did, you blurted “It messes with the fabric of time!”? How revolutionary do you think that sound was you created? And its influence in later years?
VISCONTI: I must’ve been quoted in a family magazine. I actually said, “It fucks with the fabric of time,” much to the delight of David and Brian, who were on a conference call with me at the time. It was a radical sound, especially on the drums.
Dengang var det en udfordring at kunne ændre tonehøjden uden at ændre hastigheden. I dag er den slags lige som så meget andet, der engang var store kasser, bare et lille stykke software.
E for Ebba Grön
Thåström synger en sang om at fryse ihjel, måske relevant en bidende kold dag som i dag. Det gør han med sit gamle punkband fra forstæderne i det sydlige Stockholm. ‘800 Grader’ er iøvrigt åbningsnummer på Kärlek & Uppror (1981), Ebba Grön’s andet og klart bedste album. I aften kl. 20. kan Thåström efter tre års tilbagetrukket liv atter opleves på en scene, når han i SVT1’s På Spåret gæstesynger et nummer med programmets husband The Hellacopters som backing.
North West Derby!
Det nykårede PL-førerhold fra Manchester United kommer søndag til Anfield for at møde de regerende mestre, Liverpool FC. Så på papiret åbent og spændende har noget opgør mellem de to ærkerivaler ikke set ud de seneste år, hvor Man U sportsligt har været i en noget sølle forfatning. Søndagens møde kommer ovenpå en juleperiode, hvor Liverpool omvendt har haltet gevaldigt. Forsvaret er skadet bort, og Salah/Mané har ikke vist den normale skarphed. Heldigvis er Thiago Alcanatara kommet sig ovenpå det overfald, Everton’s Richarlison udsatte ham for i efteråret, og kan nu forhåbentlig styrke den kreative direktehed på en midtbane, der har brug for nye idéer og værktøjer. Manchester United kommer til Anfield med en imponerende udebane-statistik, ja, faktisk har de ikke tabt away i PL siden i januar for et år siden, da de blev taget ned af netop Liverpool. Så deres selvtillid vil være i top, de vil stå dybt og vente på, at kunne sende raketter afsted mod et LFC-erstatningsforsvar, der trods manglende fart stadig står sårbart højt på banen. Omvendt vil United frygte, at Liverpool tager hele initiativet og presser tempo op i et leje, hvor de nok ikke vil kunne være med. Bliver det nervepirrende sent søndag? Minimum.
Liverpool – Manchester United, søndag kl. 17.30, Xee
Syl Sylvain RIP!
Too much too soon? Verden blev en New York Doll fattigere i går, da rytmeguitarist Sylvain Sylvain døde efter længere tids sygdom. Dermed er kun sanger David Johansen tilbage fra det oprindelige band, der inspirerede New York City’s spirende punkscene i almindelighed og snart – helt sikkert gennem Malcolm McLaren, der på et tidspunkt var NYD’s manager – engelske Sex Pistols’ musik i særdeleshed. Her optræder The Dolls på tysk TV i 1973 med deres eksplosive cocktail af glam og kaos. Det er Syl Sylvain ovre til venstre, bag den store hvide Gretsch-guitar…
Mød Mr. Lowie
Det er 1977, han er lige blevet skilt og bor nu i en lejlighed i Vestberlin. Sometimes he gets so lonely…
Før Low hed Low
Nogle få kassettebånd nåede at blive trykt iført David Bowie’s oprindelige titel til det album, der endeligt blev udsendt som Low…
D for David Bowie
Vi kender alle historien til bevidstløshed: I 1976 flygter David Bowie med sin protegé Iggy Pop fra Los Angeles, USA, kokain, mælk, rød peber, paranoia, samt angst for at dø. De sejler (!) til Europa og slår sig ned i Vestberlin. Historien bliver kun ved med at være så interessant og mytisk, fordi opholdet i Berlin kaster ny musik af så høj og banebrydende kvalitet af sig, den stadig bruges som målestok for moderne rockmusik i dag. 14. januar 1977 udsender David Bowie det første af sine to albums det år. Low modtages umiddelbart lettere skeptisk af den engelske musikpresse, dog ikke af ledende New Musical Express, der betegner albummet som “stunningly beautiful…the sound of Sinatra reproduced by Martian computers”, intet mindre. Her et af de seks angiveligt, uhm, fremmedgjorte Sinatra-stykker fra Low‘s rytmiske side A, som fortolket på David Bowie’s Isolar II Tour året efter. Stort tillykke, Low – evig ungdom til en af verdens bedste og mest særegne rockplader!
Det er mit liv
Favoritsingle med Talk Talk? Min er denne, et hestehoved eller to foran opfølgeren, den ligeså europop-forcerende ‘Such A Shame’.
13. januar 1984 udsender Talk Talk forløbersingle for sit andet album. Singlen bærer albummets titel og er et syvmileskridt fremad fra debutalbummets hvalpede og lidt gennemsigtige new romantic-pop…