You’re not alone!
Art of the cover
Nordlondon kalder
Svær, svær opgave for Liverpool lørdag sen eftermiddag i Nordlondon. Godt nok er klasseafslutter Kane ude for den allerede pikerede Mourinho’s Tottenham, til gengæld er Liverpool’s måske allersværeste modstander i årets PL med, dommer Martin Atkinson. Det bliver nervepirrende.
Tottenham – Liverpool, lørdag, kl 18.30, 3+/downthelocal
Finding thrills
En af årets første albumudgivelser i dag er Seeking Thrills, det andet album fra den engelske sangerinde og sangskriver Georgia (datter af en af de to lydingeniører fra London-elektronikerne Leftfield). Hvis det kan leve bare nogenlunde op til følgende førstesingles høje standard, bør Georgia ikke have meget at bekymre sig om…
Idolplakat
His Death
På sin egen alvorlige fireårs-dødsdag synger David Bowie i live om sin død derude et sted i fremtiden, med ord og musik skrevet af belgiske Jacques Brel. Optagelsen er sidste nummer før pausen på den berygtede 1973-aften i Hammersmith Odeon, hvor Bowie’s Ziggy Stardust-figur senere må lade livet. Vi ophæver gerne grænsen mellem fiktion og virkelighed ved at mindes dem begge.
The magnificent 40…?
Hvid januar betyder en måned uden alkohol, IKKE en måned uden The Only Band That Matters. Guardian bringer i dag en liste over ‘The Clash’s greatest 40 songs’, sammensat og begrundet af musikjournalis/fforfatter Dave Simpson. Ved første blik konstateres straks flere tæt på kriminelle undladelser, men sådan må det jo være omkring et band med så mange forskellige kvaliteter at spille på. Under alle omstændigheder, listen, med dens små, hurtige historier, er bedst tænkelig inspiration til, at tage sig endnu en forrygende aften med den skattekiste af en diskografi som er The Clash’s. Enjoy! Således ser Dave Simpson’s top-40 over The Clash sange ud.
Iceage begynder sæsonen
I en hjemlig verden af overvejende berøringsangst feelgood-pop, uforpligtende underholdningsrock og århusiansk hyggesoul er det svært ikke at knuselske Iceage, der musikalsk går til opgaven med noget så udansk som alt på et brædt og knusende hooks med spidse modhager. Den københavnske koncertsæson for det nye år begyndte onsdag aften med et show på Bremen, hvor Iceage gav en magtdemonstration af dynamisk intensitet og velstruktureret støj. Rockmusik dekonstrueret og sat sammen igen. De fem bandmedlemmer angreb fra starten den lydhøre sal med nogle af deres mere velkendte sange, men senere skulle settet byde på adskillige nye numre, som i diversitet, udtryk og generel musikalsk landvinding kun lover godt for det album, Iceage efter sigende snart skal indspille. Efter denne fuldtræffer af en aften synes ventetiden allerede lang.
Mayday! Mayday!
Mange passagerer på Soft Cell-krydstogtskibet afsted gennem livet flokkedes mod nødudgange, da kaptajn Marc Almond i december udsendte en ny sang, hvis hovedfeature var højlandsk Jethro Tull-fløjte spillet af Ian Anderson himself. Køen ved redningsbådene bliver næppe mindre efter dette nye SOS af en bleg autotune-single…
https://www.youtube.com/watch?v=p-AQpimrbgc
Hvor er vi nu?
I dag kunne David Bowie være blevet 73. For syv år siden på denne dag lod han høre fra sig igen efter mange års pause; han udsendte en musikvideo til sangen “Where Are We Now?”. Det var en gribende sang; Bowie så tilbage på sine år i Berlin og virkede nu meget mere skrøbelig end man huskede ham. Også helte bliver gamle. Senere kom hele albummet The Next Day, det næstsidste og meget vellykkede kapitel i en lang karriere. “Where Are We Now?” slutter med linjerne
der får ekstra vægt for mig på denne fødselsdag, som jeg er så heldig at dele med Bowie. Den verden fra engang i forrige århundrede, hvor David Bowie blev 17 år, og jeg så verdens lys som vinterbarn, er for længst blevet en anden.
Her er musikvideoen.
Evig ungdom!
Som før på denne dato Dannebrog op på stang og et stort tillykke til Webmaster Pastor, David Bowie og Elvis Presley, som deler fødselsdag i dag. I Tupelo, Mississippi, Kongens fødested, er gennemsnitstemperaturen i januar milde 10 grader Celsius, så han er derfor undtaget, men både Pastoren (født i Nordjylland) og David Bowie (Brixton, London) er ultimative vinerbørn, altså kommet til verden i den mørkeste, mest farveløse og kolde tid. Imponerende at de ikke gav op, men begge istedet fortsatte ud i den, tog kampen op, og derved på sigt berigede os alle. Tak for det – og tillykke!
Blue Tone
Jamen, hvis man skal antage (som det nu hævdes i den omtalte VG-artikel her nedenunder), at populærmusikken lige nu er historisk intetsigende, så lad os tage tidsmaskinen til en tid længe før de store pladeselskabers hitlistetilberedende konformering og blodfattige songwriting camps. Vi lander her i 1981 i Sheffield oppe i Nordengland. Samme postpunk-miljø i byen, som også i denne periode fostrer bands som Cabaret Voltaire, Human League, Comsat Angels og Pulp, repræsenteres her af et beundringsværdigt nedtrykt nummer med Clock DVA fra Thirst, deres andet album. Og ja, en cool saxafon-streg er med til at løfte de fine omkvæd.
This is pop?
På norske VG har forfatteren/musikeren Ole-Martin Ihle i dag en kronik om, hvad han ser som popmusikkens forfald i disse år. Om hvordan langt det meste på hitlisterne og i radioen lyder næsten helt ens, om at tidsalderen da musikere havde nogen anden agenda end at skrive næste store hit endegyldigt er forbi. Og om hvordan moderne hits ikke er skrevet af en eller to personer sammen, men som oftest er resultatet af et musikbranche-indsutrialiseret samlebåndsarbejde. ‘Bluesen var skaperen. Hiphop ble ødeleggeren’, konkluderer Ihle efter sin anskueliggørelse af, hvor slemt det står til i moderne maninstream-musik i dag. Sande ord eller naturlig letbitter distance fra en ikke længre helt ung mand (Ihle er 41)? Under alle omstændigheder en interessant diskussion, ikke mindst med rockmusikkens død som tidsændrende talerør in mente. Læs hele kronikken her.
This is pop?
Swindon’s XTC, der ligesom samtidige Ultravox lyder mere af Roxy Music-inspiration end af punk, udsender 6. januar deres anden single, den kantede ‘Statue Of Liberty’. Flere ligeså akavede men catchy singler følger snart efter og i et par år er XTC et af de større navne på den nye britiske scene, kulminerende i 1979 med hittet ‘Making Plans For Nigel’. Denne single lyder dog bedre i dag.
Picture this
Blondie’s guitarist Chris Stein fylder 70 år i dag. Deborah Harry’s boyfriend gennem Blondie’s gyldne new wave-år co-skrev også en del af bandets sange, som oftest i samarbejde med Miss Harry. Enkelte havde dog Chris Stein stående for både musik og tekst. ‘Sunday Girl’ er den mest kendte af disse, ‘In The Sun’, ‘Fade Away And Radiate’ og ‘Shayla’ de bedste. I de senere år har Chris Stein udsendt to bøger med sine absolut udgivelsesværdige fotografier fra årene med Blondie og punk-scenen i New York City. Og så er der jo stadig Blondie, hvis seneste Pollinator (2017) gennemgående er deres klart bedste album siden gendannelsen i 1997.
Inspiration er mange ting
Således ser side 215 af Harold Craft’s PhD-afhandling ‘Radio observations of the pulse profiles and dispersion measures of twelve pulsars’ fra 1970 ud.