Modfather’s Day
Paul Weller kan fejre fødselsdag i dag. Her erklærer han med The Jam på Arthur Conley’s ‘Sweet Soul Music’ sin ubetingede kærlighed til den soulmusik, der aldrig har syntes langt væk i hans egne sange…
Brænder boksen under åben himmel
Afsted og igang denne weekend med sommerens første LS-udendørsshows. Fredag gælder det FANØ (Vesterland) og lørdag ODENSE (Havnekulturfestival). Vi ser frem!
Imens i Marbella…
The Trip
Den her sang forsvinder ofte i bevidstheden, men dukker så pludselig op igen efter flere måneders fravær. Finder aldrig ud af hvor ‘The Trip’ med den engelsk/amerikanske duo Still Corners tog hen, er mere bare taknemmelig for at den fandt helskindet tilbage. Næste onsdag giver Still Corners en sjælden dansk koncert på Loppen, Christiania…
So long, good-bye
Naturligvis ved man, han fylder 60 år i dag. For ungdommens helte har brændt sig fast, og forlader ikke bare en, selv ikke hvis de med årene – som ham her – er blevet bitre og uspiselige. Johnny Marr’s bedste ven fra de gyldne The Smiths-år havde sig i 90’erne og start-0’erne en kreativt fornem, profileret og smuk karriere. Men tiden siden har været en hård skuffelse. Både hvad angår et stadig klarere udtalt politisk ståsted på den absolut yderste britiske højrefløj, men også gennem en håbløs række kluntede, uforløste albums. Så vi siger ikke tillykke her i dag, mere farvel og tak for alt det fantastiske der var, det med det positivt mest The Smiths-lydende øjeblik endnu fra føromtalte Johnny’s egen løbebane som soloartist. De gyldne toner i den sang bringer jo det hele så klart tilbage, men med en besynderlig bismag af sorg. For alle løfterne, den tætte forbindelse, åbenheden, som dagens fødselar engang udstrålte så stærkt, har kernen af uforsonlighad i hans nuværende stemme og værk jaget bort for altid. Punktum.
Heaven still knows…
Denne mestersingle med The Smiths udkom i dag for 35 år siden…
LS til Skive
Udover de udendørsdatoer over sommeren, som blev samlet her på siden i går, skal Love Shop nu også spille på Skive Festival, lørdag 8. juni kl. 19.45, iøvrigt lige efter Kim Wilde. Vi ser frem.
En samlet plan over efterårstouren indendørs for Brænder Boksen Med Smukke Ting kommer her inden længe.
I want your dreams…
Tre uger til udsendelsen af The Only Ones-sangeren Peter Perrett’s nye album Humanworld. Forløbersinglen her starter forsigtigt ud, men samler sig og lyser nærmest tilsidst. Det her er rockmusik, en nichegenre som engang var istand til at tegne tiden, ændre verden og samle generationer…
RIP Niki Lauda
Og naturligvis også James Hunt. De fik begge og sammen verden til at dreje hurtigere.
Til jorden sommer
Her en oversigt over de steder Love Shop kan opleves udendørs denne sommer. Vi ser frem.
24/05 – FANØ, Vesterland
25/05 – ODENSE, Havnekulturfestival
07/06 – HELSINGØR, Faglig Festival
15/06 – VORDINGBORG, Dannebrog 800 år
05/07 – AALBORG, Havnefront
20/07 – TISVILDELEJE, Musik i Lejet
02/08 – AARHUS, GrimFest
07/09 – RØDOVRE, Rødovredagen
Here comes another regular
Denne sørgmodige sang fra det nye album med amerikanske Strand of Oaks er – muligvis ubevidst – en yderst fornem hyldest til forgangne The Replacements, og vel nærmest i nedbrudt stemning en slags fætter/kusine-sang til deres Paul Westerberg-klassiske ‘Here Comes A Regular’. Strand of Oaks kan opleves på Loppen i København nu torsdag aften…
I live a fragmented life…
Altid interessant at se og høre ‘nye’ ting med Bowie. Her holder han pressekonference på Sebel Town House Hotel i Sydney, Australien. Det er november 1978, Bowie har netop opdaget et lovende new wave-band kaldet Dire Straits.
Where have they been?
39 år siden i dag at Ian Curtis hørte Iggy Pop’s The Idiot og hang sig i køkkenet i sit hus i Macclesfield, syd for Manchester, dagen før Joy Division skulle afsted for første gang til USA…
Walking away…
Bruce Springsteen’s 14. juni-album Western Stars forløbes nu af endnu en single. ‘There Goes My Miracle’ er mere umiddelbart melodiøs end aprils elegant tilbageholdte ‘Hello Sunshine’, men akkurat ligeså hjerteknust og sortsindet i sin kerne. Begge sange lover godt for, at de seneste besynderligt frigearsrullende studieplader fra Springsteen måske (!) endelig kan blive sat behørigt på plads af noget længe ventet bedre og mere substantielt. Here’s hoping…