Sidst man kunne høre uforlignelige Terry Hall synge på nyt materiale med The Specials var året 1981. Singlen dengang hed ‘Ghosttown’, gik nummer 1 i England, men kort tid efter var bandet i opløsning. Mandag aften var der BBC-premiere på den første nye indspilning med de nu gendannede The Specials. Og den klaverdrevne og lettere Cuba-smagende ‘Vote For Me’ her, forløber for The Specials’ kommende 2019-album, gør heldigvis ikke bandets stolte navn til skamme…
Solo-Hall
From Brussels with love
Fra den belgiske hovedstad, hvis piger Joy Divison’s forsanger Ian Curtis for længe siden så et blændende lys i, gives den musikalske postpunk-arv nu tilbage. Bandet Whispering Sons er – de siger det selv – opkaldt efter det århusianske 80’er-indieband Moral’s hypnotiske sang af samme navn, og har i oktober netop udsendt debutalbummet Image. Forsangerinden med den netop Ian Curtis-malmfulde stemme hedder Fenne Kuppens…
V for Vegas
Mayhem
It’s a Merseyside thing
22. februar, 1975: Kevin Keegan ser på Anfield et nærgående forsøg gå lige forbi i et målløst Merseyside derby. Det uforløste som utilfredsstillende 0-0-resultat er slet ikke utænkeligt igen i dag, hvor LFC synes have kroniske problemer med at få angrebsspillet til at glide som i sidste sæson. Læg dertil et velgørende stabiliseret rødt forsvar, samt en blå modstander der ikke har vundet på Anfield siden 1999, men vil ELSKE at gøre det. Det bliver nervepirrende.
Liverpool – Everton, søndag kl. 17.00, 6/downthelocal
Leaving Trains til en søndag
Mark Lanegan har lavet en meget fin version af denne sang fra californske The Leaving Trains debut Well Down Blue Highway. Men her er det originalen i al sin Gun Club-flossede månen-i-rendestenen-storhed…
Vive la electro-fete!
Et af årets absolut bedre rocknrollshows fredag aften i Roskilde med Vive la Fête, de belgiske elektro-ambassdører af det stive hvide beat…
En ven med en ny single
Her er Håkan Hellström’s nye single, som blev sluppet ved midnat. Han har fundet en helt ny teatralsk måde at snakke-synge på i de vers, som har han drukket tidlig Bob Dylan eller noget, mens omkvæd er anderledes Håkan-velbevandret ‘Valborg’-big ballad-territorie med strygeorkester og fjerlet nordisk melodi. Ja, hvad skal man sige? Håkan har med denne single for nu i musiktradition og lyd sagt farvel til rocknroll. Det her er rendyrket svensk stadionvisesang. Der kommer at blive flere koncerter på Ullevi. Lyt selv…
Vive la Fête i Roskilde
De er sjældne gæster i Danmark, de er fra Gent i Belgien, de spiller en sælsom blanding af basal electroclash og midnatssort hedonistrock, deres liveshows er heftigt insisterende på mest basal facon, kernen udgøres af parret Danny Mommens og Els Pynoo, og de spiller i aften et enligt dansk show på Gimle i Roskilde…
Break on through
Art of the cover
En ven med en ny single?
Rygtetelegrammerne i Sverige denne regnruskende torsdag sidst i november vil vide, Håkan Hellström kl. midnat nu i aften slipper en ny single bærende den fremskuende titel ‘Vänta Till Våren’. Kommer dét virkelig at ske, og hvis ja, vil det være starten på den kunstneriske genfødsel mange af de belevne Håkan-tilhængere, der har været med på hele hans eventyrlige rejse fra lille The Tivoli i Helsingborg til enorme Nya Ullevi i Göteborg, sådan håber på?! We’ll see…
PSB Stockholm
Svenske Orup, der fylder 60 i dag, er født i Stockholm-forstaden Huddinge, kun få kilometer fra hvor Thåström kom til jorden året før. Og det ville også være det mest interessante at sige om manden, der har haft en karriere i uforpligtende pop, hvis ikke lige fordi han undervejs – i 1992 – skrev, indspillede og udsendte følgende single om den svenske hovedstad. ‘Stockholm’ er en af de finest tænkelige hyldester til engelske Pet Shop Boys nogensinde. For den lyder i melodi, akkorder og produktion som kunne den være en PSB-sang, fra da de var allerbedst. Bortset altså fra at teksten kommer på svensk, og tilmed er en meget fint sunget fortælling om, hvordan Orup ikke længere føler sig hjemme i kolde Stockholm. Arkiver under ‘o’ som overraskende godt…
Zeal & Ardor
Årets mest overraskende album (i al fald for mig) er Stranger Fruit med det schweiziske band Zeal & Ardor. Musikken er en usædvanlig blanding af gospel og black metal, og resultatet er ofte overrumplende.
De gamle afro-amerikanske spirituals og den nordiske black metal er musikalsk set kun fjerne slægtninge, men fascinationen af døden og den sket skjulte desperation har de fælles.







