2018 er allerede sulten efter ny musik. I går udsendte skotske Simple Minds, der for længe, længe siden havde det hele og lidt til, en ny single, desværre så blodfattig og tam, der ikke var nogen grund til at bringe den her. Anderledes med amerikanske MGMT, der i dag udsender endnu et nyt, spraglet, bevidst ufokuseret, drømmende track fra duoens kommende album…
Art of the cover
Every day is yours to sing, Michael
Det er den dag på året, hvor det præcis er et år siden, det sidst var den dag på året, hvor det præcis var et år siden, det sidst var den dag på året, hvor det præcis var et år siden, vi senest havde Michael Stipe’s fødselsdag som grund til kollektiv undren, over endnu et år gået uden nogen ny musik fra R.E.M.-sangerens hånd og mund, der har været kun stille siden bandets opløsning i 2011. Her nedenunder en anderledes top-16, en kronologisk nedkørsel gennem R.E.M’s udgivelser med personligt favorittrack fra hver eneste af dem. Men først et stort tillykke til Stipe, som altid pakket ind i det eviggrønne håb om en skønne dag. En skønne dag, Michael…
01. Carnival Of Sorts (Box Cars) (fra Chronic Town, 1982)
02. Pilgrimage (fra Murmur, 1983)
03. Harborcoat (fra Reckoning, 1984)
04. Driver 8 (fra Fables of the Reconstruction, 1985)
05. These Days (fra Life’s Rich Pageant)
06. It’s The End Of The World As We Know It (fra Document, 1987)
07. You Are The Everything (fra Green, 1988)
08. Country Feedback (fra Out of Time, 1991)
09. Find The River (fra Automatic for the People, 1992)
10. Let Me In (fra Monster, 1994)
11. E-Bow The Letter (fra New Adventures in Hi-Fi, 1995)
12. Lotus (fra Up, 1998)
13. Imitation Of Life (fra Reveal, 2001)
14. Leaving New York (fra Around the Sun, 2004)
15. Living Well Is The Best Revenge (fra Accelerate, 2008)
16 Every Day Is Yours To Win (fra Collapse into Now, 2011)
Årets FB-nytårshilsen
Dreams Tonite
Der er så fine ekkoer fra både The Smiths og PSB i dette sværmeriske poptrack fra efteråret, hvor Toronto, Canada’s Alvvays ikke ligefrem holder den britiske forbindelse tilbage…
God save our young love…
Det nye års første nye musik kommer fra USA. Michigan-sangeren BØRNS – ja, med påtaget dansk ‘ø’ – udsender 12. januar sit andet album, ‘Blue Madonna’. I dag blev denne forløbersingle udsendt, hvis hovedattraktion er en celeber gæstevokalist ved navn Lana Del Rey. Sangtitlen ‘God Save Our Young Love’ lyder som noget hun kunne have været med til at skrive, som det viser sig ved nærmere eftersyn, hun rent faktisk har…
Unmack hos Simpson
Formiddag med Simpson på DR P6 BEAT havde i dag besøg af Jens Unmack. Du kan høre hele programmet lige her.
Copenhagen Collaboration er tilbage
For snart syv år siden indspillede et større sammenrend af unge københavnske musikere under navnet Copenhagen Collaboration en fantastisk version af Band of Horses-klassikeren ‘The Funeral’. Nu er nogle af de samme folk – langt om længe – nytårsaktuelle med opfølgeren, en cover af Blur’s ‘The Universal’, og varsler iøvrigt snarligt nyt om kollektive planer for det nye år…
Aldrig træt, aldrig mæt
Levende i live
Nytårsaften 1977: Punk rock-sensationen The Ramones fra Forest Hills, Queens, New York City, USA har siden 17. december været på tour i England og Skotland. Nytårsaften indspilles på The Rainbow Theatre i Finsbury Park, London en af de allerbedste og skarpeste liveplader i rocknrollhistorien. It’s Alive, der først udkommer som dobbeltalbum i foråret 1979, varer små 54 minutter, men indeholder samtlige 28 numre spillet den nytårsaften i Nordlondon. I anledning af 40-årsjubilæet her de fantastiske filmoptagelser fra halvdelen af koncerten, der først så dagens lys på en Ramones-DVD-udgivelse i 2007. Tillykke til Da Brudders, hvis enkle musik skulle vise sig indeholde uovervindelig langtidsholdbarhed…
En nytårssang fra Christianshavn
Gasolin’s take på den traditionsfaste amerikanske nytårssang ‘Auld Lang Syne’, i deres hænder kaldet ‘Stakkels Jim’, her i en optagelse fra Hovet i Stockholm 18. august 1978, bandets tredjesidste regulære koncert nogensinde…
Årets sidste kamp
Sidste eftermiddag på Anfield i 2017. Glæde over Van Dijk og et ofte stærktspillende hjemmehold, der bærer gyldne løfter om yderligere fremskridt. Bekymring omkring Leicester City, hvis manager Claude Puel LFC i seks forsøg endnu ikke har formået at besejre. Tre nederlag og tre uafgjorte er det samlet blevet til mod hans Lyon og siden Southampton. Leicester ynder at stå dybt og bryde afsted i hurtig kontra, så kampens ydre rammer synes på forhånd givet. Bliver nervepirrende at følge om LFC kan lykkes bryde muren ned.
Liverpool – Leicester City, lørdag, kl. 16.00, Kanal 6/downthelocal
Dreaming is free…
‘Dreaming’ var det første Blondie lod høre fra sig efter giga-gennembruddet med Parallel Lines i 1978. Sangen udkom på single 14. september 1979 som forløber til (samt åbningsnummer på) Eat to the Beat en måned senere. Det var kun The Police’s ‘Message In A Bottle’, der hindrede Debbie Harry og Chris Stein’s sang – Stein omtalte den meget beskedent som ‘pretty much a copy of ‘Dancing Queen” – i at gå helt til tops på den engelske singlehitliste. Udover at være en så godt som perfekt popsang i klassisk melankoli-euforisk NYC-girlgroup-tradition, så er ‘Dreaming’ også det perfekte udstillingsvindue for Blondie-trommeslager Clem Burke’s hyperdynamiske spillestil, der driver sangen frem fra start til slut…
Verdensmestre
Heathrow, maj 1970: De forsvarende engelske verdensmestre venter på udkald til flyet, der skal til dem til VM i Mexico. Her ses Liverpool’s Emlyn Hughes, West ham United’ s matchvinder fra VM-finalen på Wembley mod Vesttyskland fire år tidligere, Geoff Hurst, og West Bromwich Albion-angriberen Jeff Astle. Sidstnævnte adspreder med musik fra en cool medbragt rejsegrammofon og dertilhørende singlemappe. Her de to 7’ere. der kan skimtes på billedet.
All mod sons
Ikke bare store britiske bands som The Jam og Blur lærte gode ting og profiterede kunstnerisk af at have lyttet meget til The Kinks. Uden grundig tekstlig inspiration fra deres frontmand Ray Davies’ helt specielle, detaljeskarpe og kærlige måde at portrættere engelsk arbejderklassehverdag på, havde Ian Dury i 1977 næppe heller kunnet begå denne så eksemplarisk fine kærlighedssang til sin afdøde far…
My old man wore three piece whistles
He was never home for long
Drove a bus for London Transport
He knew where he belonged
Number eighteeen down to Euston
Double decker move along
Double decker move along
My old man
Later on he drove a Roller
Chauffeuring for foreign men
Dropped his aitches on occasion
Said “Cor blimey!” now and then
Did the crossword in the Standard
At the airport in the rain
At the airport in the rain
My old man
Wouldn’t ever let his governors
Call him ‘Billy’, he was proud
Personal reasons make a difference
His last boss was allowed
Perhaps he had to keep his distance
Made a racket when he rowed
Made a racket when he rowed
My old man
My old man
My old man was fairly handsome
He smoked too many cigs
Lived in one room in Victoria
He was tidy in his digs
Had to have an operation
When his ulcer got too big
When his ulcer got too big
My old man
My old man
Seven years went out the window
We met as one to one
Died before we’d done much talking
Relations had begun
All the while we thought about each other
All the best, mate, from your son
All the best, mate, from your son
My old man
My old man
© Ian Dury









