Fade away and radiate

Blondie’s guitarist, kapelmester og hoffotograf Chris Stein fylder 75 i dag. Han står bag musikken til adskillige af bandets sange, skrevet dels alene, dels sammen med sin kæreste dengang, Debbie Harry. Favorit her blandt dem han helt selv har stået for? Var lige ved at vælge underskønne ‘Shayla’, men så faldt tanken istedet på dette atmosfæriske art rock-smagende deep cut fra Parallel Lines (1978), hvor iøvrigt Robert Fripp spiller sin letgenkendelige guitar nede i nummerets elegant producerede luftlag. Måske det faktisk netop var Chris Stein’s fortabelse i den mere seriøse rockmusik, der gav den musikalske ballast som gjorde Blondie til så meget andet og større end ‘bare’ et perfekt popband. Tillykke til Chris Stein.

Artist danner band!!!

Sharon Van Etten udsender til februar debutalbum sammen med sit nye – backing-? – band The Attachment Theory. Førstesinglen står virkelig stærkt og melodisk fuldbyrdet, specielt når man kan læse Van Etten bad sit nye band om at jamme musik frem ude i ørkenen med hende. Sådan lyder ‘Afterlife’, som Pitchfork kalder gothically romantic, heldigvis og alt andet end lige ikke…

No time for love like now

Har opgivet at håbe på den solokarriere, der syntes at ligge så indlysende foran Michael Stipe, da R.E.M. knækkede sammen som band. At han dog stadig har en stemme at synge med og masser at synge om fortæller denne sang, som for fire år siden var resulatet af et flygtigt samarbejde med The National’s Aaron Dessner. Michael Stipe bliver 65 i dag, så et stort tillykke herfra, samt mange tak for al den storslåede R.E.M.-musik fra 1981 og frem.

En uventet gave

Hørte kun om californske Ari Mason, fordi hun har lavet sin egen version af det tidlige TR/ST-nummer ‘Dressed For Space’. Men covers af andres ting bliver jo nærmest ligegyldige, når man med helt enkle virkemidler selv kan skrive, synge og udsende en så forførende stærk elektronisk sang som denne…

…It’s all spinning
White like snow
The girls all dance
My night star show
Diamond fortress
I’m here again
Can’t find the door
Invite me in
Take it off
It won’t last long
Let’s say it now
Before the sun
No will of god
No moral code
No men alive
We’re beasts tonight…

Dundee synger

Oppe fra Dundee på den skotske østkyst kom The Associates, en duo bestående af fem-oktavs-vanvidsstemmen Billy Mackenzie og multiinstrumentalisten Alan Rankine. Rankine lavede og indspillede sine musikalske landskaber – indimellem lydende som sange af en anden verden – som Mackenzie så lagde uberegnelige melodier og ord ovenpå. Den kombi resulterede i en af Storbritanniens mest specielle pop-succéser nogensinde. Herover høres en vild, dog stramt tøjlet instrumental Rankine-kreation, som herunder bliver til noget andet og større, nu med Mackenzie’s vilde input. Alan Rankine døde i dag for to år siden…

Nej, Rankine er ikke selv med på dette videoklip, da han omkring optagelsen netop var gået ud af The Associates.

Alt forandres, intet forandres

Nytårsdag 1977 åbner punkklubben The Roxy i Neal Street i London’s Covent Garden med en aften, hvor The Clash og Johnny Thunders’ The Heartbreakers er på plakaten. Den begivenhed samt det mere overordnede samfundsskifte mellem gammelt og nyt er rammen om denne Julien Temple-doku med fokus på The Clash, der først blev vist på BBC4 d. 1. januar for ti år siden i dag…

Barfodet gennem livet

NYC-punkens ypperpræstinde Patti Smith fylder 78 år i dag. Hendes ungdomsår tilhører flowerpower-æraen i 60’erne, men hun er der alligevel gennem sit udtryk og sine ord for den yngre generation omkring de centrale klubber CBGB’s og Max’s Kansas City i 70’erne, da brydningstiden indfinder sig i 1976 og noget nyt opstår. Samtidig lykkes det hende noget utippet at blive regulær rockstjerne med sit band. Ikke noget der umiddelbart ligger i kortene på den kompromisløse debutplade Horses (1975), men da Bruce Springsteen tre år efter forærer hende sit potentielle hit ‘Because The Night’ ligger den brede vej banet. Her er hun dog med en af sine adskillige egne store sange, denne fra albummet Wave (1979), hendes i første omgang sidste inden hun for en længere årrække trækker sig tilbage til et liv i Detroit som familiemor med sin mand Fred ‘Sonic’ Smith, men det er en anden historie. Tillykke til Patti Smith fra New Jersey…

Au-Pairs i Ängelholm

Fredag eftermiddag var der pludselig en hurtig time til overs i svenske Ängelholm. Og hvem skulle have troet en så forholdsvis lille by har sin egen fine second hand-pladebutik? Velassorterede Electric Mud Records ligger i tre små men vinylproppede kælderrum tæt på stationen. Kom afsted derfra igen med et par rejsevenlige 7″ere, blandt andet denne 1979-debut fra engelske Au-Pairs. Birmingham-bandet med no bullshit-kvinden Lesley Woods i forgrunden blev snart langt mere kendte for deres første album Playing with a Different Sex (1981), en siden sært overset plade, men dengang hyldet overalt som både fremsynet postpunk-klassiker og central feministisk markør. Debut-EP’ens tre numre var ikke med på albummet, men er ligeledes stærke og absolut høreværdige i dag. Her er det A-sidens ‘You’…

Rocket U.S.A.

De fleste vil nok mene det nærmer sig kommercielt selvmord, at udgive sin debutplade i dødvandet mellem jul og nytår. Så naturligvis er det lige præcis hvad New York City’s Suicide gør. 28. december 1977 udsendes den elektroniske misfit-duos banebrydende og selvbetitlede album Suicide, et minimalistisk værk vel ingen har hørt uden at huske det bagefter, enten som ubehagelig koldsveds-paranoia eller sært dragende hypnotisk, muligvis begge dele samtidig. Her et af albummets syv skarptskårne numre…

Rocket rocket USA
Shooting on down the highway
TV star riding around
Riding around in a killer’s car
It’s 1977
Whole country’s doing a fix
It’s doomsday doomsday…

Denne blog vedligeholdes af Jens og Pastoren.