En af mine teenage-års store engelske punk-helte fylder 66 år i dag. For længe siden sang han vredt ovenpå pågående, enkel musik, at det er de unge der kender verden og ved hvad den virkelig handler om. I fredags udsendte den yderst produktive Modfather så endnu et nyt album, der byder på alt fra jazz-influeret soul til skæve akkorder ovenpå motorik-trommer fra grænseområdet til krautrockland. Alt sammen noget man kun kan beundre ham for at have udviklet sig til at lave, men her dagens fødselar Paul Weller med noget musik som jeg anderledes elskede og levede for dengang The Jam – sammen med The Clash – styrede England. Hvad er det egentlig sangere med lukkede øjne ser for sig mens de synger?
Serge & Brigitte
Serge Gainsbourg-fortolkeren Mick Harvey, ham der tidligere var kapelmester i den version af The Bad Seeds der øjensynligt savnes af mange efter Warren Ellis’ kup (han stjal Nick Cave’s opmærksomhed fra Harvey og The Bad Seeds), spiller på Loppen, Christiania i aften. Så det synes mere end almindeligt passende med denne repetitive duet-klassiker mellem Serge og Brigitte Bardot. Der er gangsterfilm på programmet i Frankrig…
Diamond Dogs forever
Hvad er et halvt århundrede? I dag for 50 år siden udsendte David Bowie sin Diamond Dogs. Forleden dag på Dronning Louises Bro havde en ældre hvilende mand dens titelsang blæsende højt ud på sin medbragte boombox. Det lød fantastisk. Her et filmisk tidsbillede fra 1974 af Bowie, der spiller albummets hjørnesten ‘Sweet Thing’, hvorefter følger en personlig og stærkt subjektiv top-8 over albummets regulære numre…
En dal af forladte sange
Catskills, New York-outsiderne The Felice Brothers, der er kendt for høj aktivitet, både hvad angår pladeudgivelser og koncerter, udsender til juni albummet Valley of Abandoned Stars, en samling af nyere sange og demoer som af forskellige årsager ikke har fundet vej til deres egentlige plader. At dømme efter følgende forløber skal The Felice Brothers vist lytte bedre efter i fremtiden, før de igen risikerer at kassere så melodisk stærk en sang som nu denne…
Broen fra glam til punk
November 1973: New York Dolls besøger for første gang London og optræder på BBC’s The Old Grey Whistle Test. En 14-årig Morrissey ser med på TV oppe fra Manchester og er forandret for altid. Mange af de engelske punkbands, der tre-fire år senere skyder frem, nævner ligeledes New York Dolls’ show her som noget af det der har sendt dem afsted mod selv at lave musik. Og ja, de i England så punk-centrale Sex Pistols læner sig tungt op ad både New York Dolls’ lyd og musikalske tilgang, samt ligeså deres heroin-guitarist Johnny Thunders’ snartkommende The Heartbreakers. Uanset hvad så er ‘Jet Boy’ fra debutalbummet her et udsøgt stykke råt New York City-rocknroll…
U-tour forude!
Efteråret vil byde på denne Unmack-solotour. Billetter netop til salg: https://pdh.dk/tour/unmack
Beth Gibbons i Maida Vale
Portishead-stemmen Beth Gibbons udsendte soloalbummet Lives Outgrown i fredags. At der også er stor musik i hende på egne ben kan ingen vel længere betvivle ovenpå Out of Season-pladen for år tilbage. Her er Gibbons optaget i BBC-studierne i Maida Vale forleden med sit store og uhyre velspillende band. Hvad er det egentlig sangere med lukkede øjne ser for sig mens de synger?
11.59
Du finder dig selv langt oppe på et nyt årtusinde, i en konstant hektisk trafik af informationer, friktion og lydforurening. Men erindringen – du ved ikke længere om den er en velsignelse eller det modsatte – kræver også sin sin plads og sender dig til stadighed små referencepunkter fra det, du engang kom fra og som skød dig afsted. Små stik der gør virkelig godt, men også lidt ondt, på en og samme tid…
Thåström-kompendiet
Ved annonceringen i mandags af den kommende Thåström-tour kom det frem, at den elektriske guitar i bandet nu overtages af Christian Kjellvander, en nyhed der bragte positiv respons fra Thåström-tilhængere i Sverige. Her kender vi perifert Kjellvander fra de to tidligere bands Loosegoats og Songs of Soil, men en hurtig søgning viste at Kjellvander siden har haft en omfattende solokarriere i eget navn og med eget band. Så nu Kjellvander skal spille med Thåström føltes det i Malmö i lørdags påtrængende at købe hans nyeste soloalbum – sidste års Hold Your Love Still – for at blive klogere på hvad han bringer.
Hold Your Love Still lander en yderst positiv oplevelse, bydende på en alvorsklædt, smukdyster americana-rock – Christian Kjellvander voksede til sit 15. år op i Seattle, Washington – med billedeskabende tekster i et smagfuldt, groundet lydlandskab. Kjellvander’s evner som diskret guitarist er åbenlyse, hans sangstemme ligger i et mørkt register, der omslutter dens rugende musik perfekt. Det skal nok blive godt og slå gnister mellem Thåström og Kjellvander. Her en stærk smagsprøve fra albummet…
Aldershot 1961
Et billede fra 1961, til en koncert i Aldershot, sydvest for London. 18 mennesker dukkede op. Musikerne kom fra Nordengland, og dette var deres første optræden så langt sydpå, så langt fra Liverpool.
Alle har en fortid
Og det også Simple Minds, der fra 1979 og tre-fire år frem skal frembringe nogle blandt de stærkeste plader på den britiske postpunk-scene. Men to år tidligere pladedebuterer fire af de fem fra Glasgow-bandet (alle undtagen bassist Derek Forbes) på det lille London-pladeselskab Chiswick Records under navnet Johnny and the Self Abusers med denne veloplagte punk rock-single. Jim Kerr synger her under kunstnernavnet Pripton Weird, Mick McNeil hedder Sid Syphilis, mens guitarist Charlie Burchill kalder sig Charlie Argue…
Something Else…!
Ian Curtis’ dødsdag i dag. Så her Joy Division i september 1979 med deres berømte liveoptræden med den på det tidspunkt endnu ikke udsendte single ‘Transmission’ på BBC 2’s musikprogram Something Else. En alvorlig, intens ung mand, vores Ian, intet galt i det, tværtimod…
Dagens singlekøb
Lykken er: Faldt i Malmö City i morges over en engelsk Ramones-single med et længselskæntrende favoritnummer fra Leave Home (1977). Joey Ramone har på dette tidlige tidspunkt en stemme, der virkelig kan styre et stort popnummer sikkert i havn…
Vinylens comeback
I dag for 11 år siden udsendte Daft Punk deres Random Access Memories, dobbeltalbummet der red en jordskredssejr hjem på verdenshittet ‘Get Lucky’, men heldigvis ville og kunne så meget mere end det. RAM indeholdt en række udsøgte samarbejder med en række vidt forskellige artister, som Daft Punk elegant formåede at sætte i scene, så de fremstod mere som ikoniske udgaver af sig selv end blot egentlige samarbejdspartnere. Random Access Memories fremstod med sine ødsle arrangementer og finkalibrerede luksusproduktioner som et pop-mesterværk fra en forlængst tabt fortid, fra dengang pladebranchen gladeligt satsede millioner på teknisk overlegne studieproduktioner. Måske det var derfor dette album var en af de første nyudgivelser, jeg havde lyst til og købte på vinyl efter mange år væk på CD-mediet. Det føltes ekstravagant pludselig at kunne komme hjem igen med en firkantet plastikpose med en stor vinylplade i. Den slags kan man blive afhængig af, og det blev jeg som så mange andre. Her et af favoritnumrene fra RAM, sangen ‘Touch’ der, selvom den er sunget af den amerikanske sangskriver Paul Williams, konstant og hjerteskærende igen og igen får mig til at tænke på Pet Shop Boys…
LS på græs
Snart kommer de nye datoer for LS’s kommende sommerdates officielt op her på siden. Men den første er allerede i dag kl. 16.30 på Lavukstock på Østerbro i København. Vi ser frem!
