Pavement igen

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-P.jpg

Som svar på Pastorens anbefaling nedenfor af Guided By Voices, vil jeg lade en ditto af Californiens 90’er-indiekonger Pavement og deres meget fine Crooked Rain, Crooked Rain gå den anden vej. Et atypisk og anarkistisk arbejdende band, Pavement, der om nogen var budbringere og forløsere af den laissez-faire lo-fi-sound, der kom til at dominere amerikansk undergrund i det forrige årti.

Crooked Rain, Crooked Rain fra 1994 er deres fremmeste album, med et stærkt sangmateriale og en detaljeret produktion, der dengang næsten må have lydt FOR godt for enhver trist lo-fi-fundamentalist i indieland. Sjældent at høre et band, hvis største dyd er “imperfection”, gøre sig så stor umage for at lyde skødesløst. Bag de mange ustemte instrumenter, ligger selvklart talløse timers hårdt arbejde for, at få dem til at lyde forkert på den helt rigtige måde. Hvad de i den grad også gør. “Skæv” musik i ordets bedste forstand.

Tre singler blev det til fra fremgangsrige CRCR, Den bedste af dem, fantastisk dejlige, alt. country-slingrende Range Life, formåede i sin tekst at fornærme USA’s da største band Smashing Pumpkins og deres führer Billy Corgan i en grad, så et fjendskab fulgte de to ulige bands lige siden. Pavement blev opløst i 1999, efter endnu 2-3 plader, og uden at have høstet meget andet end enorm anerkendelse. Men deres musik lader ikke i tvivl om, hvor meget de rent tilgangsmæssigt har betydet for senere rockbands i såvel over- som undergrund, over hele verden. Crooked Rain, Crooked Rain er et stort testamente.

4 tanker om “Pavement igen”

  1. Malkmus’ solokarriere er med til at vise, at han var den primære sangskriverkraft i Pavement, og det viser lige så meget, at han mangler sine legekammerater, som kunne lave rod i den straight’e sange. Legen er væk på solopladerne – og så rammer han sine toner væsentligt renere.

  2. Netop i Range Life kommer der også et lille hint til Stone Temple Pilots:
    The Stone Temple Pilots, / They’re elegant bachelors / They’re foxy to me are they foxy to you? / I will agree there isn’t absolutely nothing / Nothing more than me.

    Apropos:
    CRCR var den plade, der kick-startede min interesse for indie-verdenen, så den vil altid have en stor plads i mit hjerte! Det var dengang MTV endnu kunne rumme den alternative rock…
    CRCR blev genudgivet for et par år siden i “deluxe” 2CD-udgave med masser af outtakes, demoer og andet sjældent guf.
    Det er også sket for debuten Slanted & Enchanted og for få uger siden kom Wowee Zowee også i endnu en lækker udgave. Det kom med posten i går, så har endnu ikke fået nærlyttet de mange “ny” numre, der er inkluderet. Kan blandt andet købes hos play.com for 16,49 euro!
    Til den pris er der ingen vej udenom! På WZ lagde Pavement lidt afstand til den melodiøse og på deres måde pæne lyd.
    Stephen Malkmus er siden gået solo, men hans stjerne er dalet noget siden de glade dage i begyndelsen og midten af 90’erne…

    Pavement rules! 😉

  3. Pavement var ikke dårlige, omend jeg også sommetider mistænkte dem for at være bevidst slaskede. Jeg så dem i 1992 som opvarmning for Sonic Youth (i en af denne gruppes mere tilgængelige perioder). En excentrisk udseende mand stod ved indgangen og rev små stykker af en papirdug, som han gav til folk, når de ankom. Først til selve koncerten gik det op for mig, at den excentriske herre var Pavements trommeslager.

    (Nåede de ikke også at fornærme Stone Temple Pilots?)

Skriv et svar