Der er ingen grund til at være så individualistisk i disse kolde tider. Her er en engelsk vi-liste fra mit musikbibliotek:

1. We All Get A Taste – Grant-Lee Phillips
2. We Are Nowhere And It’s Now – Bright Eyes
3. We Are The Champions – Yo La Tengo
4. We Are The Dead – David Bowie
5. We Are The Music Makers – Aphex Twin
6. We Are The Pigs – Suede
7. We Are The Winners – LT United
8. We Belive – Ministry
9. We Can Have It – The Dears
10. We Can Work It Out – The Beatles
11. We Care A Lot – Faith No More
12. We Deal in Dreams – Live
13. We Do What We’re Told (Milgram’s 37) – Peter Gabriel
14. We Don’t Exist – Meat Puppets
15. We Have Explosive – The Future Sound Of London
16. We Have Explosives Pt. 2 – The Future Sound Of London
17. We Know The Night – The Replacements
18. We May Be The Ones – Paul Westerberg
19. We Only Come Out At Night – Smashing Pumpkins
20. We Prick You – David Bowie
21. We Run This – Missy Elliott
22. We Shall Overcome – Bruce Springsteen
23. We Suck – Radiohead
24. We Walk – R.E.M.
25. We Want The Airwaves – The Ramones
26. We Who Are Not As Others – Sepultura
27. We Will Not – Bad Brains
28. We Will Not Be Lovers – The Waterboys
29. We Will Still Need a Song – Hawksley Workman
30. We´ve Come For You All – Anthrax
31. We’ll Inherit The Earth – The Replacements
32. We’ll Meet Again – Johnny Cash
33. We’ll Sweep Out The Ashes In The Morning – Gram Parsons
34. We’re A Happy Family – The Ramones
35. We’re Coming Down – Grant Lee Buffalo
36. We’re Coming Out – The Replacements
37. We’re Going To Miss You – James
38. We’re Here – Guillemots
39. We’re In Yr Corner – Cornershop
40. We’re Just Friends – Wilco
41. We’re Not Right – David Gray
42. We’re Pastie To Be Grill You – The Orb
43. We’re The Replacements – They Might Be Giants
44. We’ve Been Had – Uncle Tupelo
45. We’ve Got a File On You – Blur
46. We’ve Got Airplanes – Guided By Voices
47. We’re an American Band – Yo La Tengo
48. We’re Going To Live For A Very Long Time – Heaven 17

http://www.leipzig48.com/mp3s/mashups/WeMayBeTheOnes_Sara.mp3

Eller lyt til Jakob Dylans udgave af “Here Comes A Regular”:

http://download.yousendit.com/361B821566D69F74

…endnu en af de dage, hvor musiknavne fødes i hobetal. Francoise Hardy bliver 63, Mick Taylor (engang Rolling Stones) bliver 59, Ryuichi Sakamoto bliver 55, Steve Earle bliver 52, Paul Young bliver 51, Susanna Hoffs fra The Bangles bliver 49, Andy Rourke fra The Smiths bliver 43 og Shabba Ranks bliver 41.

Og så er der naturligvis Andy Kaufman. Han ville, hvis han ikke var død dengang i 1984, være blevet 58. Kaufman var som bekendt ikke musiker, men han havde en årelang fascination af Elvis, blev besunget af R.E.M. – og foreviget i filmen Man On The Moon.

Her er svarene på weekendens lille udfordring. Jeg har angivet nummer og album, i visse tilfælde kun album, når de pågældende musikere har samarbejdet om flere numre på samme album.

Napalm Death-R.E.M.:

Mick Harris [Napalm Death] – John Zorn (Painkiller)
John Zorn – Bill Laswell (Naked City)
Bill Laswell – Michael Stipe [R.E.M.] (“Alive and Living”, The Golden Palominos: Drunk With Passion)

David Bowie – Helmut Lotti:

David Bowie – John Lennon (“Fame”, Young Americans)
John Lennon – Elton John (“Whatever Gets You Through The Night”, Walls and Bridges)
Elton John – Cliff Richard (“Slow Rivers”, Two’s Company)
Cliff Richard – Helmut Lotti (“Danny Boy”, Two’s Company)

Simon Kvamm – Neko Case:

Simom Kvamm – Henriette Sennenwaldt (“Milk and Wine”, USADSB)
Henriette Sennenwaldt- Howe Gelb – (“Classico”, Is All Over The Map)
Howe Gelb – Neko Case (Fox Confessor Brings The Flood)

Simple Minds – M. Ward:

Simple Minds – Lisa Germano (Real Life)
Lisa Germano – Howe Gelb (OP8)
How Gelb – Neko Case (Fox Confessor Brings The Flood)
Neko Case – M. Ward (“To Go Home”, Post-War)

Jens Unmack – Aretha Franklin:

Jens Unmack – Kasper Foss (“#1”, Gå ikke over sporet)
Kasper Foss – Steve Lukather (“I Won’t Let Go”, Mike Tramp: More To Life Than This)
Steve Lukather – Aretha Franklin (Love All The Hurt Away)

Joy Division – Robbie Williams:

Bernard Sumner [Joy Division] – Neil Tennant [Pet Shop Boys] (“Getting Away With It”, Electronic)
Neil Tennant – Robbie Williams (“We Are The Pet Shop Boys”, Rudebox)

John Lennon – Neil Finn:

John Lennon – Jim Keltner (Imagine)
Jim Keltner – Neil Finn (“Now We’re Getting Somewhere”, Crowded House)

Crowded House – Sonic Youth:

Tim Finn [Crowded House] – Eddie Vedder (“I See Red”, 7 Worlds Collide)
Pearl Jam – Cypress Hill (“Real Thing”, Judgement Night)
Cypress Hill – Sonic Youth (“I Love You Mary Jane”, Judgement Night)

Ryan Adams – Metallica:

Ryan Adams – Marianne Faithful (“English Girls, Approximately”, Love Is Hell)
Marianne Faithful – Metallica (“The Memory Remains”, Reload)

Crowded House – Wilco:

Tim Finn [Crowded House] – Ken Coomer [Wilco] (Say It Is So)

Radiohead – Johnny Cash:

Thom Yorke [Radiohead] – P.J. Harvey (“This Mess We’re In”, Stories From The City, Stories From The Sea)
P.J. Harvey – Nick Cave (“Death Is Not The End”, Murder Ballads)
Nick Cave – Johnny Cash (“I’m So Lonesome I Could Cry”, The Man Comes Around)

Public Enemy – Suede:

Public Enemy – Anthrax (“Bring The Noise”, Apocalypse 91: The Enemy Strikes Black)
Anthrax – Angeolo Badalamenti (“The Black Lodge”, Sound of White Noise)
Angelo Badalamenti – Bernard Butler [Suede] (Booth and the Bad Angel)

Tom Waits – Luciano Pavarotti:

Tom Waits – The Replacements (“Date to Church”, All For Nothing/Nothing For All)
The Replacements – John Cale (“Sadly Beautiful”, All Shook Down)
John Cale – Brian Eno (Wrong Way Up)
Brian Eno – Luciano Pavarotti (“Miss Sarajevo”, The Passengers: Original Soundtracks)

The Clash – Grateful Dead:

Paul Simonon [The Clash] – Bob Dylan (Down In The Groove)
Bob Dylan – Jerry Garcia [Grateful Dead] (Down In The Groove)

Crystal Gayle – Metallica:

Crystal Gayle – Tom Waits (One From The Heart)
Tom Waits – Lester Claypool (“Hoist That Rag”, Real Gone)
Lester Claypool [Primus] – Metallica (“Tuesday’s Gone”, Garage Inc.)

Elvis Presley – Elvis Costello:

Elvis Presley – Jerry Scheff (All Shook Up)
Jerry Scheff – Elvis Costello (King of America)

R.E.M. – Red Hot Chili Peppers:

R.E.M. – Warren Zevon (Sentimental Hygiene)
Warren Zevon – Flea [Red Hot Chili Peppers] (“Leave My Monkey Alone”, Sentimental Hygiene)

Jens Unmack – The Ramones:

Jens Unmack – Jacob Høyer (Vejen Hjem Fra Rocknroll)
Jacob Høyer – The Raveonettes (Pretty in Black)
The Raveonettes – Ronnie Spector (“Ode to L.A.”, Pretty in Black)
Ronnie Spector – Joey Ramone [The Ramones] (She Talks to Rainbows)

Tidligere har jeg skrevet om Erdös-tal, som er et begreb man bruger for sjov i de matematiske fag. Paul Erdös (manden på billedet) var en dygtig (og excentrisk) ungarsk matematiker, der rejste rundt og lavede forskning sammen med alle mulige. Erdös-tallet angiver hvor langt man er fra at have samarbejdet med Erdös. Mit eget Erdös-tal er forresten 6.

Man kan lave et tilsvarende begreb i popmusikkens verden. En forbindelse opstår, når to musikere spiller sammen på samme nummer på samme album. Her er et eksempel:

Hilmer Hassig spiller keyboards på Martin Halls album A Touch Of Excellence. På samme album spiller Lars Top-Galia guitar. Dette giver 2 led mellem Hilmer og Lars:

Hilmer Hassig – Martin Hall – Lars Top-Galia (2)

Nu er det jeres tur ude ved skærmene! Find forbindelserne i nedenstående liste, hvor tallet i parentes antal forbindelser. Måske finder vi på en præmie, hvis nogen derude er rigtig gode. Svarene kommer efter en vel overstået weekend.

Husk at kun officielle albums gælder. Bruce Springsteen og REM har f.eks. spillet sammen til en koncert, men der findes ingen officiel udgivelse af dette samarbejde. Omvendt medvirker P.J.. Harvey og Kylie Minogue begge på samme nummer på Nick Caves album Murder Ballads, så

P.J. Harvey – Kylie Minogue (1)

I det store udland

Napalm Death – R.E.M. (3)
David Bowie – Helmut Lotti (4)
Joy Division – Robbie Williams (3)
Radiohead – Johnny Cash (3)
John Lennon – Neil Finn (2)
Simple Minds – M. Ward (3)
Elvis Presley – Elvis Costello (2)
Ryan Adams – Metallica (2)
Public Enemy – Suede (3)
Tom Waits – Luciano Pavarotti (4)
Crystal Gayle – Metallica (3)
Crowded House – Sonic Youth (3)
Crowded House – Wilco (1)
The Clash – Grateful Dead (2)
R.E.M. – Red Hot Chili Peppers (2)
Bruce Springsteen – R.E.M. (2)

– og herhjemme

Simon Kvamm – Neko Case (3)
Jens Unmack – Aretha Franklin (3)
Jens Unmack – Ramones (4)

Jeg afbryder Bowie-seancen for en kort stund for at gøre opmærksom på at Henrik bidrager med et nummer til et kommende hyldestalbum. Læs mere på http://www.henrikhall.dk.

David Bowie var en af de første, der fortolkede Bruce Springsteens sange. “Growing Up” og “It’s Hard To Be A Saint In The City” blev begge indspillet, men ikke udsendt dengang.

Under indspilningerne af Young Americans mødtes de to omsider. Så vidt jeg kan se (og regne ud fra hvad jeg har læst), er det Mike Garson og Tony Visconti sammen med dem på billedet ovenfor. Bowie ser heldigvis en hel del sundere ud i dag, hvor han er mere end dobbelt så gammel. Læs mere i den gamle artikel fra “The Drummer”, der kan ses på bl.a.

http://www.bowiewonderworld.com/press/70/741123springsteen.htm

Det er forresten “Growing Up”, der rummer linjen “I was a cosmic kid in full costume dress” – Ziggy Stardust beskrevet med få ord!

Jeg deler fødselsdag med David Bowie (og fødselsår med denne blogs anden forfatter, men det er en anden snak). Denne forbindelse til Bowie gik først op for mig nogle år efter, jeg begyndte at interessere mig for ham dengang allerførst i firserne. Og i dag bliver han så tres (og det gør jeg ikke).

Fra tiden før min interesse for Bowie for alvor blev vakt kan jeg huske videoen til “Life On Mars” på TV, da jeg var dreng. Manden med flammehåret gjorde et stort indtryk! Og nogle år senere hørte jeg “Sound and Vision” på et kassettebånd. Senere, da jeg for alvor begyndte at forstå rock’n’rolls forandrende kræfter, begyndte jeg at købe mandens utallige albums, og jeg er stadig ikke færdig. Hverken færdig med at købe albums eller med at lytte til David Bowie.

David Bowie: Sanger, sangskriver, saxofonist, stildanner – men også engang stofmisbruger, selviscenesætter, særling – og i perioder småkedelig.

1970erne var Bowies storhedstid; han kunne næsten ikke gøre noget forkert eller få en ligegyldig idé. Han var producer og samarbejdspartner med Lou Reed, Iggy Pop og Brian Eno og sang duet med John Lennon.

David Bowie skabte og gjorde op med sin særlige egen hippie-optimisme, var derefter ophavsmand til noget af den eneste langtidsholdbare glamrock afsluttet med en afskedskoncert for Ziggy, flirtede med soulmusikken og genskabte derefter sig selv i samarbejdet med Tony Visconti, der på én gang foregreb og var stor inspiration for den bølge af new wave der skyllede ind over rocken sidst i 1970erne og først i 1980erne. Efter Let’s Dance kom Bowies kunstneriske nedtur med ligegyldige albums og underlige stilmanøvrer.

Retfærdigvis skal det siges, at de forkætrede Tin Machine-forsøg faktisk var indledningen på det senere så frugtbare samarbejde med Reeves Gabrels og nok i virkeligheden et lidt undervurderet kapitel.

Fra og med 1. Outside kom opturen. Denne gang ikke med så uomgængelig musik som tyve år tidligere, men med udgivelser, der både var værd at høre på og atter tog sig selv alvorligt. Samtidig fik man indtrykket af en mand, der omsider var ved at få fred med sig selv, sin alder og sin tid. Især Heathen er et lytteværdigt album fra den sene, modne Bowies hånd.

Jeg ville lave en liste over musikere, der er inspireret af Bowie, men endte med at lade være, fordi listen blev alt for lang. Herhjemme kan man tydeligt fornemme Bowies aftryk i f.eks. Michael Strunges digtning og i musikken fra Lars Hug (da denne endnu havde noget interessant på hjerte) – og Love Shop i sidste halvdel af deres karriere. Prøv at høre de lange instrumentalpassager på Anti og lyt så til Low.

Albums som Hunky Dory, Ziggy Stardust, Low og Scary Monsters (og mange flere!) bør findes i enhver ordentlig samling af rockudgivelser fra det 20. århundrede.

P.S. Jeg ledte efter mit eksemplar af Young Americans mellem de 1500 andre cd’er her til morgen – men forgæves. Det er ikke tit, jeg hører netop dét album, men når det sker, husker jeg det af en eller anden grund altid… Har nogen set min cd?

Lillejuleaftensdag om formiddagen ville jeg fjerne en knast på juletræet med en sav. Men… jeg måtte en tur på skadestuen for at blive syet. Det er ikke gratis at save sig i hånden! Heldigvis var ingen nerver eller sener blevet ramt, og om en uges tid kan stingene formodentlig fjernes.

Desværre har Paul Westerberg ganske få dage forinden været ude for et tilsvarende julerelateret uheld, bare meget værre. Og i modsætning til mig har han guitaren som vigtigt arbejdsredskab. Læs mere på

http://blogs.citypages.com/jwalsh/2006/12/song_du_jour_go.asp

Lad os sende ham en tanke i den kommende tid – især nytårsaftensdag, hvor han bliver 48.

Denne julemorgen 2006 har jeg netop set, at James Brown er død. Jeg var altid temmelig skeptisk over for hans værk, men måske skyldes det mere en kombination af den status som pseudo-hip, han fik i firserne, og at nogle af hans handlinger var så usympatiske: Støtten til Reagan, dommene for hustruvold… Han har aldrig været højt på min liste, og jeg ved at min medforfatter deler denne vurdering. Talrige er dog i al fald de musikere, James Brown har inspireret.

Og jeg husker endnu, hvordan jeg en dag i Glasgow for snart mange år siden hørte Henry Rollins tale varmt og længe om hans Live at the Apollo Vol. 3 og har lovet mig selv, at jeg en dag vil høre netop dét album. Det løfte vil jeg naturligvis holde.

Hvilke albums hørte denne blogs forfattere med særlig fornøjelse i året, der nu er ved at blive fortid?

Læs samtalen om Årets albumudgivelser 2006.

(Det er den nye feature.)