Den sidste torsdag i oktober har siden 2004 været Spil dansk-dag. Vi har for nylig fået en masse bud på interessant dansk musik fra læserne af denne blog.
Læs mere på http://www.spildansk.dk.
Alle indlæg af Pastoren
Til minde om John Peel
I dag for to år siden mistede vi den legendariske britiske radiovært John Peel. Fra de år, jeg boede i Storbritannien, husker jeg hans venlige, lune stemme og de mange slags spændende musik, han lod spille i sit program. Talrige var de musikere, han var med til at gøre kendte via sit program på BBC Radio 1. For at markere to-årsdagen for Peels bortgang bliver der nu udsendt et antal Peel Sessions med nogle af dem, bl.a. P.J. Harvey, The House of Love og Pulp.
Se mere om John Peel på http://www.bbc.co.uk/radio1/johnpeel/.
Til fadene!
I dag slutter Ramadan. En egypter fortalte mig for længe siden, at der faktisk i fastemåneden bliver spist ekstra meget – ganske vist efter mørkets frembrud.
Verdens skabelse i to tempi
Ifølge den irske biskop James Ussher (1581-1656) er der i dag gået præcis 6010 år siden verdens skabelse. Han havde formodentlig ikke helt ret.
Og for 5 år siden sendte Apple sin første iPod-model på markedet. (Jeg savner stadig min iPod, skulle nogen tvivle på det.)
Sangskat og spaghettiwestern
En af de mere kuriøse og interessante danske albumudgivelser i år er Nord1 fra den danske duo Salem. Efter at have lavet 3 albums på engelsk, alle rost til skyerne af Klaus Lynggaard, tager Mikkel Risbjerg og Kasper No Behrens nu fat på at fortolke og bidrage til den danske sang. Nord1 er en blanding af egne numre og fortolkninger af numre af bl.a. Kai Normann Andersen, Evert Taube, Benny Andersen og Knud Christensen (= Sebastian).
Resultatet bevæger sig med dødsforagt langs den hårfine grænse mellem det tænksomme og det højtidelige og vil derfor sikkert dele vandene blandt publikum – lidt a la den holdning, mange havde til Lars H.U.G. i dennes velmagtsdage. Forestil jer at Sergio Leone havde bedt Ennio Morricone arrangere en udgave af “Du gamle måne” til lydsporet af “Den gode, den onde og den grusomme” – med Tom Jones på sang. Udgaverne er af og til specielle – men aldrig uinteressante. Blandt andet har jeg bidt mærke i en spøgelsesagtig udgave af “Kringsatt av fiender” og Behrens og Risbjergs eget nummer “Kastevind”.
Og så er Salem forresten også: En dansk frikirke i Frederiksværk, adskillige byer i USA, et band der spiller doom metal, et slot i Tyskland – og et kattenavn.
Paul Westerberg og skovens dyr
Ej Pod til lyst… og alternativet er at lytte til cd’er. Min nyeste anskaffelse ankom i går med posten. Det er sangene til den nye tegnefilm Vilde venner, der på engelsk hedder Open Season. Filmen handler om en bjørn og en hjort, der bliver venner og går sammen med de andre dyr i skoven om at jage jægerne bort. Alene dét vil få min datter til at slæbe mig med i biografen, når filmen dukker op her i landet til næste måned.
I lighed med de fleste andre tegnefilm for børn er der masser af musik. Alle sange i filmen pånær to er skrevet af selveste Paul Westerberg. To af Westerbergs sange fremføres af henholdsvis Deathray og Pete Yorn, resten af Westerberg selv. På to numre er han endda sammen med sin gamle makker Tommy Stinson.
Hvis man var ved at blive træt af den slaskede hjemmeproduktion, der har præget Westerbergs seneste albums, er dette album ekstra velkomment. Musikken minder stilmæssigt mest om hans sørgeligt oversete Eventually fra 1999; sangen “Good Day” fra det album bliver faktisk genbrugt på det nye lydspor.
Dødsannonce for en lille hvid ven
Her til eftermiddag skete det. Den triste ikon dukkede op i displayet på min 60GB iPod, flittigt brugt til musik, men også til fildeling mellem min G5 og min G4 Powerbook. Apples supportsider afslørede, at der formodentlig er tale om en hardwarefejl af de grimme. Cykelturen hjem fra arbejde vil blive stille af mere end én grund, og mit overtræk vil blive 3000 kr. større.
I dag: Landslaget
Interessant sammentræf: I dag for 25 år siden så både Andreas Isaksson og Zlatan Ibrahimovic dagens lys for første gang.
En stor dag
Den 1. oktober er en stor dag i historien. På denne dag i 1980 blev kommunistpartiet i Burkina Faso splittet; den Albanien-tro fraktion rev sig løs. Mange år senere udsendte Victoria Beckham sit debutalbum – også d. 1. oktober.
Brett Anderson bliver 39
I dag bliver Brett Anderson fra Suede og senere The Tears 39. Men hvor mange ved at Brett Anderson også er navnet på sangerinden i The Donnas? Hun er nummer 2 fra venstre.
En fjern kurve
Der er lige kommet et nyt album med Thomas Buttenschøn. Heldigvis findes der dog også musik, det er til at holde ud at høre på. Forleden, da jeg kiggede i mine talrige kasser med gamle cd’er, genfandt jeg f.eks. Doppelgänger med den britiske duo Curve. Gotisk shoegazer-techno – en slags Cocteau Twins med beats og My Bloody Valentine-guitarflader – der dengang i 1991 (hvor Buttenschøn også var en seksårig dreng af krop) var dybt fascinerende og faktisk stadig er det. Nogle år senere blev Garbage et verdensnavn med en lyd, der var mere umiddelbart poppet, men alligevel trækker lange veksler på Garcia og Halliday. Hør bare Shirley Mansons vokal, hvis I ikke tror mig.
I've never used those machines
Et sjovt interview (eller hvad man nu skal kalde det) med Paul Hewson, Bob (Dylan) og Van (Morrison) kan ses på
I dag begynder efteråret
23. september, efterårsjævndøgn og derfor den egentlige start på efteråret. Jeg vil fejre dets komme ved at tage mine shorts på (for vejret har ikke opdaget det endnu) og gå udenfor med min iPod. Jeg har netop fået genudgivelsen af John Cales popklassiker Paris 1919, og det skal fejres. Der er tidligt efterår over meget af den walisiske sangers musik.
Og hermed fortsættes samtidig C-temaet på bloggen over sangskrivere, der passer til midaldrende mænd (som undertegnede) og mørkt øl (som f.eks. Köstritzer Schwartzbier) : Cohen, Cave og nu Cale. Jens bør nu fortsætte med Johnny Cash.
Darfur. Derfor.
Her er et billede med mig på, taget i lørdags – jeg er ham med den blå hjelm. Hvorfor nu dét billede?
I det sydlige Sudan raser en glemt krig, mens vi sidder her. Den regeringsstøttede Janjawid-milits dræber og fordriver de civile, voldtager kvinder og børn, plyndrer og nedbrænder landsbyer. Over 85.000 mennesker er blevet slået ihjel, og yderligere 200.000 er døde som følge af den humanitære krise. Over to millioner civile er flygtet eller blevet fordrevet fra deres hjem. Sudans regering har ikke kontrol over situationen. Alligevel nægter regeringen at give tilladelse til en fredsbevarende FN styrke.
Civilbefolkningen skal beskyttes! Vær med til at støtte kravet om at sende en fredsbevarende FN styrke til Darfur. Skriv under på det på
Og nu… Dälek
Der er Bob og R.E.M. og mange andre, men der er også interessant musik, der ikke er rock’n’roll i traditionel forstand. I går gæstede således det amerikanske rap-ensemble Dälek min by, og jeg måtte hen på 1000Fryd, hvor man nu har det prisværdige princip om at holde tirsdagene helt røgfri.
Forestil jer en rapper med et verbalt flow i stil med Chuck D fra Public Enemy eller KRS-One, politiske tekster og en lydbaggrund, der er samples af bl.a. My Bloody Valentine og industrial. Mest minder Dälek nok om navne som Beatnigs (forgængeren for Disposable Heroes of Hiphoprisy) og Consolidated. Usædvanligt og anbefalelsesværdigt. Og så bruger deres DJ (eller hvad vi nu skal kalde ham) 2 Powerbooks til at lave al musikken. Bagefter fik jeg en lille Mac-snak med ham.
Chancen for at høre Dälek på ANR Guld eller The Voice er nok til at overskue. Så prøv at høre nummeret “Ever Somber” her (MP3); det findes på deres seneste album, Absence fra 2005 .
Og nå ja, en dälek er en af underlige kørende robotter, man kan se i Dr. Who. Interessant at se amerikanske musikere tage navn efter et stykke britisk populærkultur.
(Hvor mange ved at denne blogs anden forfatter medvirker som gæstevokalist på en rap-udgivelse?)