…vi vil fred her til lands
Sankte Hans, Sankte Hans!
Den kan vindes, hvor hjerterne
aldrig bli’r tvivlende kolde.
(Billedet er fra et Sankt Hans-bål, som danske tropper holdt i Irak i 2004.)
…vi vil fred her til lands
Sankte Hans, Sankte Hans!
Den kan vindes, hvor hjerterne
aldrig bli’r tvivlende kolde.
(Billedet er fra et Sankt Hans-bål, som danske tropper holdt i Irak i 2004.)
Også B.T. anbefaler Vejen hjem…:
Lyden af Love Shop
Fem stjerner
CD: Hvis du er trist over Love Shops opløsning, så tør blot øjnene. Hovedmanden Jens Unmack viderefører nemlig smukt gruppens lyd på sit soloalbum »Vejen hjem fra Rock’n’roll«. Og sangene er, ligesom når Love Shop er bedst, fyldt med de smukkeste billeder og svøbt i de mest forførende melodier. Unmack videreudvikler den næsten bevidshedsudvidende popmelodi, der gjorde Love Shop til et af danskpoppens vigtigste navne.
Dette er titlen på Nils Thorsens lange interview med Jens på i dagens udgave af Politiken (på forsiden af Kultur-sektionen). Et citat:
Jo mere man laver, jo mere kan man smide væk. En god tekstforfatter skal være god til at finde ud af, hvad der skal skæres fra og lægges til. Det handler om at blive ved med at angribe det. At have den stemning i sig, man vil beskrive, og så lede efter de rigtige ord for den.
I dag fylder Aung San Suu Kyi 60 år. Myanmar/Burmas menneskerettighedsforkæmper tilbringer sin 60 års fødselsdag i husarrest. I cirka 12 af de sidste 16 år er hun blevet nægtet retten til frihed uden at være anklaget eller være stillet for en dommer.
Der er mindst 1350 politiske fanger i Myanmar/Burma. De er bl.a. fængslet for at skrive digte og artikler eller give udtryk for retten til at danne studenterorganisationer og gennemføre fredelige demonstrationer. De udsættes for tortur og mishandling, holdes isolationsfængslet uden ret til advokat og idømmes straffe ved uretfærdige retssager.
Myanmar/Burmas myndigheder har i årevis lovet at løslade Aung San Suu Kyi, sammen med andre politiske fanger, “når det rette tidspunkt er kommet”.
Dette er titlen på et interview med Jens i Politiken, i morgen d. 19. juni.
I dag er Jens i tillægget Bøger i samme avis.
Desuden er der 4 sider med ham i det nye nummer af Soundvenue.
Og husk nu også at nyde det gode junivejr.
Politikens I Byen nævner Vejen hjem fra rocknroll som ugens anbefaling med seks hjerter og skriver:
Uden at miste koncentrationen har han byttet Love Shops indimellem snærende perfektionisme ud med en mere varm og vekslende musikalsk grundstruktur. Bakket op af et forrygende band af unge musikere får Jens Unmack som sanger i det absolutte centrum luft under vingerne som næppe nogensinde før.
Og i Ekstra Bladet er Jens’ nye album nr. 1 på listen over albums som Henrik Queitsch skamhører.
Sidder her og lytter til Cold Roses, det nye album med amerikanske Ryan Adams. Adams startede karrieren i Whiskeytown, der til sidst gik i opløsning (formodentlig i whisky). Whiskeytown var country-rock (med tryk på country), når det er bedst. Nogle helt fænomenale ballader var der især.
Solokarrieren har været mere broget. En overgang var jeg nervøs for at Ryan Adams havde mistet inspirationen, for han var blevet lige lovlig glad for ligegyldig tøfrock. Kulminationen var U2-plagiatet Rock’n’roll, der må have været et bestillingsarbejde.
Men så kom den lavmælte Love Is Hell, og nu er Ryan Adams for alvor vendt tilbage til den countrymusik, han ubestridt er bedst til. Cold Roses er en rigtig band-plade med bl.a. den fænomenale Cindy Cashdollar (ja, det hedder hun) på steelguitar og dobro. Og gode sange!
Her er to billeder fra Jens’ besøg i GUF i går. Tak til Christian Rosenskjold, der tog billederne. Klik på dem for at se dem i stor størrelse.
Et officielt tillykke fra den samlede forfatterstab til Nikolaj Nørlund, producer m.m.m., der i dag runder de 40.
Klaus Lynggaard anmelder Vejen hjem fra rocknroll i Information i dag. Han skriver bl.a.
Årets danske album so far i min bog og så er også soundtracket til sommeren i hus.
I går var der interview med Jens i Urban. I dag er der en anmeldelse (med 5 stjerner, faktisk). Anders K. Sørensen skriver:
Der er noget forfriskende og organisk ved Jens Unmacks solodebut. Måske fordi han basalt set skriver rigtig gode sange?
Endelig har Danni Travn en særdeles forbeholden anmeldelse i Fyens Stiftstidende. Han skriver bl.a.
Og den deroute skyder netop klodsede “Joyride” i gang med et af alt for mange repeterende kedelige omkvæd. (osv. osv.)
DR Musik/Rock har nu et interview med Jens. På siden er også et par numre tilgængelige som streamede Windows Media Player-filer. Alternativt kan du se finde henvisninger til numrene under Musik m.v. her hos os.
Interviewet fra Nordjyske Stiftstidende kan nu ses på Fyens Stiftstidendes websted.
Så kan I læse anmeldelsen fra Politiken
Jens er meget i avisen for tiden, som nogle måske har bemærket. Der er i dag et interview med ham i Berlingske Tidende (Magasinet/2. sektion, side 6). Et lille citat:
Jeg lægger mærke til ord. Når folk taler til mig under interviews eller folk, jeg arbejder med. Når jeg skal til at skrive tekster, har jeg altid huset fyldt med bøger og magasiner, som jeg ikke læser fra ende til anden, men bare læser passager af og skimmer for ord. Digtsamlinger er gode, fordi du får rene ord. Tidligere brugte jeg arbejdsbånd på VHS med favoritklip fra film og tekstede TV-programmer om Vietnamkrigen eller om at blive gammel i Kosovo. Programmer med folk, der havde noget på hjertet. Når jeg så arbejdede, skruede jeg ned for lyden og lod båndet køre, så jeg kunne kigge op på ordstrømmen og lave tilfældige nedslag. Så fjernsynets magt skal ikke undervurderes,« smiler Jens Unmack og lyser ironisk med de venlige øjne.
I samme avis er der en anmeldelse. Og så er den anmeldelse, jeg annoncerede forleden, omsider at læse i Politiken.
Og så er der forresten også et interview i Urban.
Jens er på forsiden af Nordjyske Stiftstidende, placeret midt mellem Michael Jackson og Helle Thorning Schmidt. Inde i avisen er et interessant lille interview.
album på gaden
anmeldelser i trykken
skaldet mand synger
Her er et billede fra Henrik Marstals interview med Jens i fredags. Fotografen er Christine Tønder Bell. Jens siger, at der ikke blev føjet spot til skade; det var et godt interview. Vanen tro kan I se billedet i stor udgave ved at klikke på det.
Tak til Kasper Gaaej for billedet.