Alle indlæg af Pastoren

Musikudvalget taler

Kunstrådets Musikudvalg har nu eksisteret i 4 år, og snart skal nye medlemmer tiltræde i stedet for de gamle. I anledning af skiftedagen d. 1. april udsender det afgående udvalg statusrapporten Fire år som Kunstrådets musikudvalg – overvejelser, erfaringer og resultater. Heri konkluderer de bl.a.

Bortset fra lettilgængelig og letfordøjelig pop har alle andre former for musik været udsat for enten useriøs behandling eller er blevet mere marginaliseret end nogensinde tidligere.

En konklusion, der maner til en vis eftertanke. Udvalget har i denne periode bestået af Søren Bojer Nielsen, Inger Allan, Maj-Britt Kramer, Edna L. Rasmussen, Niels Lan Doky, Karl Aage Rasmussen og Henrik Marstal.

Fyens skriver…

Fyens Stiftstidende leverer også en af de her underligt forbeholdne anmeldelser. Et citat fra anmeldelsen i dagens udgave:

Det musikalske udtryk er mere dystert og indelukket end det vidtløftige og særdeles radiovenlige, man så på debuten. Til gengæld er sprogbruget blevet mere bombastisk, som på åbneren “Film Vi Har Set”, hvor der optræder “bowlinghaller i brand”.

Og selv om Unmacks sange stadig har masser af kvaliteter, så kan man ikke undgå at savne de fængende omkvæd fra sange som “Happy Ending”, “Født På En Søndag” og “Regn Over Skyerne”. Til gengæld får man en række mere dvælende og nedtonede sange som “København I Dine Øjne”, som er en mere voksen og postmodernistisk kærlighedserklæring fra eksiljyden til hovedstaden end “Copenhagen Dreaming” fra Love Shop-tiden, som nærmest var naiv i sin romantiske bybeskrivelse.

Og så giver anmelderen alligevel – 4 stjerner.

(Hvornår tager Journalisthøjskolen sig sammen til at forlange musikanmeldere indkaldt til et efteruddannelseskursus, hvor de lærer at undgå ordet “postmodernistisk”?)

Jens i Jyllands-Posten

Dagens udgave af Jyllands-Postens tillæg Guide er prydet af et billede af Jens. På side 8-9 er et langt interview, hvori vi bl.a. kan læse flg.

»Jeg har altid været besat af musik, og når man har en hjemmeside, skal man benytte sig af den, også når man ikke udgiver et nyt album. En hjemmeside dør, hvis den kun bliver en reklamesøjle for nye sange. Derfor er hjemmesiden blevet til en Jens Unmack-experience, der er i gang hele tiden.«

Læs også om Jens’ forhold til Hilmer, Henrik, Nikolaj, familien, bilen, sofaen, ambitionerne – og det nye album, naturligvis.

I disse test-tider

Vi har besluttet at sikre en vis minimumsstandard blandt brugere af denne blog. Vi forsøger ikke at spænde ben for folk. Men vi synes, det er rimeligt at sige, at folk skal kende lidt til vores kultur, historie og traditioner, når man gerne vil være bruger her. Derfor skal alle fremover kunne svare rigtigt på mindst 4 af følgende spørgsmål for at kunne beholde deres brugernavn:

1. Hvilken farve havde Jens’ første computer?

a. Turkis
b. Orange
c. Rød

2. Hvad er titlen på det hidtil uudsendte trip hop-nummer, der kommer som bonusnummer på genudsendelsen af “Go!”

a. Checker din puls
b. Sendt igen mod nul
c. Toget der aldrig gik

3. Hvad var titlen på Henriks new wave-band fra 1980’erne?

a. Slang
b. The Tango
c. Public Panic

4. Til hvilken side ligger Jens’ lejlighed i København?

a. Til venstre
b. Til højre
c. Midtfor

5. Hvilken ejendel på Jens’ bopæl har oprindelig tilhørt Pastoren?

a. En Marantz cd-afspiller
b. En Rickenbacker 4001
c. En signeret Liverpool-bluse

Eight more years!!

http://www.dr.dk/Nyheder kan vi læse flg. solstrålehistorie:

Venstre stormer frem i en ny meningsmåling fra Gallup og er igen landets største parti. Regeringen er sammen med Dansk Folkeparti dermed tilbage på sporet, skriver Berlingske Tidende.

Vælgeropbakningen er nu lige så stor, som før forældreblokaderne i efteråret brød løs, velfærden blev det store stridspunkt, og statsminister Anders Fogh Rasmussen råbte “socialistiske ballademagere”.

Omvendt stormer de Radikale i modsatte retning og er næsten kun halv størrelse af, hvad de var under Muhammed-krisen.

– Vi er igen det største parti, lyder det med et lettelsens suk fra Venstres politiske ordfører, Troels Lund Poulsen, der ikke mener, at det er så svært at forklare fremgangen på hele tre procentpoint til 29,3 procentpoint.

Var nogen virkelig i tvivl om at mit væddemål kunne vindes? To perioder mere med Venstre ved roret, og jeg har fået en flaske champagne. (Hvordan det vil gå andre, der måske ikke lige har brug for champagne, er vi ligeglade med.)

Logoet ovenfor er lånt fra støttebandet Venstres Venner, der spiller liberalistisk punkrock med hits som “Offentlige nedskæringer” og “Luk kassen”.

Se http://venstresvenner.mymusic.dk/

Lørdag aften med Johnny Cash

Jeg havde helt glemt, at der var temaaften på DR2 om Johnny Cash, der er en af mine musikalske helte. Tænk, hvad jeg kunne have gået glip af, hvis min gamle foragt for country havde fået lov at leve!

Det skal indrømmes, at jeg blev en lille smule skuffet efter den fine indsats ved DR2s temaaften om David Bowie. Men indrømmes skal det, at Erik Jensen faktisk gjorde en hæderlig figur og at især den gamle britiske dokumentarfilm om San Quentin-koncerten var værd at se. De nyere udgaver af Cash-numre var af svingende (m.a.o. ikke altid swingende) kvalitet, og man mærkede ligesom at nogle danske rockmusikere på en eller anden måde snakker totalt meget i ordguirlander uden ligesom at sige ret meget, ikk’? Dette gælder dog ikke d’herrer Lynggaard og Nørlund, skal det retfærdigvis tilføjes.

Og Johnny Cash findes faktisk som Lego-figur. Se ovenfor.

Smells like 40

I dag kunne Kurt Cobain være blevet 40 år. I stedet overlod han sin datter til Courtney Loves trygge favn og sit bagkatalog til systematisk udnyttelse, da han greb ud efter sit gevær og trykkede af i en alder af syvogtyve.

Var han sin legendestatus værd? Både og. Kurt Cobain var med til at genskrive reglerne for den melodiorienterede heavyrock, der inden Nirvana var ved at blive til en mere og mere ufrivillig parodi på sig selv. Og samtidig bragte Nirvanas verdensberømmelse en hel masse mindre kendte, men interessante amerikanske rockgrupper frem i det lys, de fortjente.

Men hans selvmord var med til yderligere at opbygge myten om Den Martrede, Gådefulde Rockstjerne, en myte som nogle ser som et ideal.

Kurt Cobain var under alle omstændigheder klasser over Sid Vicious. Alligevel kan det vel ikke overraske, at også han er endt som en samlerfigur, man kan købe (se billedet ovenfor).

Aberne, musen, vinhuset og dræberne

Muse, The Arctic Monkeys, The Killers og Amy Winehouse fik priser ved Brit Awards 2007. Og det er jo godt alt sammen.

The Kaiser Chiefs var ikke nomineret i år. Men deres trommeslager Nick Hodgson sagde noget interessant for nylig:

“I was watching this film about the Ramones. It got me thinking how everything was so average nowadays. There’s so much shit in guitar music at the moment. You imagine an A&R man seeing this bandwagon, jumping on it and signing any old shit with a guitar around its neck.”

(Og så var det at jeg spekulerede på om han har hørt sin egen musik?)

Fremtiden set fra en vindueskarm

Mens vi venter på at aftenlandsekspressen nærmer sig perronen, er her nok en sangtekst fra Neon Bible, det kommende album med Arcade Fire.
Endnu en interessant sang om en ubehagelig fremtid med overvågning og opvarmning.

Lene Espersen og Bjørn Lomborg synger desværre nok ikke med på denne sang. Måske skulle jeg have snakket lidt med dem, da vi alle tre gik i gymnasiet i Nordjylland?

Windowsill

Don’t wanna hear the noises on TV,
Don’t want the salesmen coming after me,
Don’t wanna live in my father’s house no more.
Don’t want it faster, I dont want it free,
Don’t wanna show you what they done to me,
Don’t wanna live in my father’s house no more.
Don’t wanna choose black or blue,
Don’t wanna see what they done to you,
Don’t wanna live in my father’s house no more

‘Cause the tide is high,
and it’s rising still,
and I don’t wanna see it at my windowsill.

Don’t wanna give ’em my name and address,
Don’t wanna see what happens next,
Don’t wanna live in my father’s house no more.
Don’t wanna live with my father’s debt,
You can’t forgive what you can’t forget,
Don’t wanna live in my father’s house no more.
Don’t wanna fight in a holy war,
Don’t want the salesmen knocking at my door,
I don’t wanna live in America no more.
‘Cause the tide is high,
and it’s rising still,
And I don’t wanna see it at my windowsill.

MTV, what have you done to me?
Save my soul, set me free!
Set me free! What have you done to me?
I can’t breathe! I can’t see!
World War III,
when are you coming for me?
Been kicking up sparks,
we set the flames free.
The windows are locked now,
so what’ll it be?
A house on fire,or a rising sea?

Why is the night so still?
Why did I take the pill?
Because I don’t wanna see it at my windowsill!

© Arcade Fire

Sidste nyt fra hulen

Når Gaffa kommer os i forkøbet med egne nyheder, må vi hellere hugge fra Gaffa:

Skaberkraften hos den bibelstærke ”Out-backer” er åbenbart uudslukkelig, for ikke nok med at han 5. marts barsler med debutpladen fra sit nye band Grinderman, han planlægger således også indspilningen af et nyt Bad Seeds-album med indspilningsstart i juli.

Indtil videre vil Cave dog ikke afsløre for meget om sangene på den endnu unavngivne plade, som han ifølge Billboard kun har arbejdet på i tre uger, og som vil blive en opfølger til dobbeltudgivelsen fra 2004 ”Abattoir Blues/The Lyre of Orpheus”.

Den produktive sangskriver forklarer også, at projektet Grinderman er et forsøg på at øge udgivelsesfrekvensen, så han ikke behøver at vente tre år mellem pladerne fra The Bad Seeds; tre år er den tid pladeselskaberne, ifølge Cave, forventer der må gå fra en pladeudgivelse til den næste.

Neonbiblen, del 2

Jens siger, at “folk ude i byen” tror at denne blog er et “musiksite”, hvor vi modtager anmeldereksemplarer af den musik, andre indspiller og udsender. Gid vi gjorde! Alle albums her er erhvervet med vore egne surt bortødslede spareskillinger. Hermed en opfordring til alle pladeselskaber om at overdænge os med jeres seneste gode udgivelser (og kun dem, tak).

Det er faktisk lykkedes mig nu at lytte til hele det nye album Neon Bible med Arcade Fire. Jeg vil allerede nu hævde, at dette nye album slet ikke er skidt; ja, det er faktisk endnu bedre end Funeral. Denne gang er der ikke så melankolsk en stemning over musikken som sidst – teksterne har jeg ikke helt fanget endnu. Ja, jeg følte mig løftet uden i øvrigt at være i løftet stemning, da albummet var færdig med at spille.

Især den underligt triumferende sang “Intervention” med kirkeorglet, men også “Antichrist Television Blues” (hvilken titel!), “No Cars Go”, “Windowsill” og afslutningsnummeret “My Body Is A Cage” (hvor kirkeorglet vender stærkt tilbage) greb mig. Strygere er der også på dette album, men denne gang fra et stort orkester. En sang som “Keep The Car Running” giver mig mindelser om Springsteen omkring Born To Run, måske ikke i arrangementet, men i melodi og stemning.

Hør “Intervention” på http://goodblimey.com/archives/2006/12/31/arcade-fire-intervention/ og køb hele albummet, når det kommer.

Og se en anmeldelse her.

Neonbiblen

Den 6. marts kommer det nye album fra Arcade Fire, og det hedder Neon Bible. Hvis man som jeg synes at Funeral var værd at lytte til, er man sikkert spændt på hvad canadierne nu har fundet på.

Jeg er ikke alene om at være spændt. Koncerten i Store Vega d. 25. marts var nemlig udsolgt på 4 minutter, så nu er den flyttet til KB-Hallen.

Man kan allerede nu høre et par numre på WWW. Lyt til “Black Mirror” på http://www.arcadefire.com/cms_res/af-black_mirror.mp3. Og på
http://www.myspace.com/arcadefireofficial kan man høre “Keep The Car Running”.

Ingen af numrene lyder forresten dårligt.

En ny fortælling

Fortællende sange som f.eks. den nye single har ofte helt særlige kvaliteter. “Coke Lovebirds” indskriver sig i en lang tradition. Tænk på f.eks. “Tangled Up In Blue” fra Bobs Blood On The Tracks eller Bruces “Jungleland” fra Born to Run.

(Og nej, billedet ovenfor har intet med singlen at gøre.)