På dags dato i 1981 udkom Fire of Love, det vildt utæmmede debutalbum med Jeffrey Lee Pierce’s fremragende, amerikansk ørkenstøv-smagende The Gun Club, og med et var genren cowpunk født. Det komiske hashtag skulle bandet dog hurtigt få gjort irrelevant gennem en lille håndfuld uimodståeligt vedkommende plader og nogle farligt desperate liveoptrædender. Fire of Love findes med to forskellige covers. Det rigtige fra amerikanske Ruby Records er det øverste, men her har vi derimod den franske New Rose-variant, som også fortjener eksponering. En skål denne lørdag aften for salig Jeffrey Lee…

Togene græder. Og jukeboxene lider. Dave Berman’s selvvalgte død i går har formodentlig affødt, hans musik med Silver Jews i dag er blevet spillet og hørt rundt omkring mere end nogensinde før. For alle som en bærer Berman’s uendeligt grundtriste men så paradesænkede sange jo profetien om dette tragiske endeligt med sig. Og derfor giver de en tung men måske også lidt forklarende mening at høre. Ialfald står ensomheden i hele Berman’s værk pludselig endnu mere markant frem. Her er det ‘Suffering Jukebox’, der musikalsk minder ikke så lidt om Dave Berman’s Pavement-venners 14 år tidligere ‘Range Life’…

For små to uger siden bragte vi en dugfrisk sang fra den i musik genopstandne amerikanske excentriker og særegne sangtænker Dave Berman, der pludselig var tilbage i vælten med nyt band. Og Purple Mountains lød overraskende vitale efter de mange år års inaktivitet ovenpå sammenbruddet af Berman’s claim to indiefame, hans uforlignelige Silver Jews. Well, det var desværre en kort sommer med Purple Mountains, for Dave Berman har i går taget sit eget liv, 52 år gammel. Her behørigt ‘Darkness And Cold’ fra det nye album…

Den aften på Nørrebros lille Cafe Rust anede vel ingen af os få betalende, det var et stjerneskud i frit fald vi så. For manden der stod så alene, uvelklædt og genert på den lille gulvscene for enden af lokalet, lignede blot endnu en amerikansk indiemusiker på snart glemt gennemrejse. Sådan bedrager skindet så ofte. Men lukkede man øjne og lod musik tale alene, strålede de bittersøde melodiske sange af en sjældent ensom utilpassethed, prøvelser fra bunden af livet, og – overordnet – musikalitet af en anden verdens klasse. Få år efter var han død, formodentlig for egen hånd, men hans musik har nemt levet videre, det via de seks albums han nåede at indspille. I dag ville Elliott Smith fra Los Angeles, California være fyldt 50 år. Han blev 34…

Måske det bare gør Iggy Pop mere elskelig som menneske, at også han kan skuffe fælt?! Isåfald er hans nye novelty-sang ‘James Bond’ dog trods alt en slags succes. Ialfald indtil den madforgiftede trompetsolo udløser brandalarmen…

The Gun Club fik aldrig noget hit, bevægede sig aldrig ud af undergrundens mørke sprækker og fandt sig det store publikum, kvaliteten på de første ialfald fire albums berettiger. Alligevel er bandets omdrejningspunkt, den forlængst afdøde Jeffrey Lee Pierce posthumt en akkurat ligeså klar ledestjerne på rockmusikkens dybsorte dødshimmel som nogen Kurt Cobain, Ian Curtis eller Jim Morrison. Fordi han brænder ligeså lysende op som dem i sit sangunivers, og fordi hans uforløste livs brydning ligger så nådesløst men fascinerende synligt i Gun Club’s desperate udbrudsforsøg mod en bedre verden. Jeffrey Lee blev kun 37 år, men kunne i dag være fyldt 61. Som den amerikanske sangerinde Michelle Shocked sang det engang, ‘the secret of a long life is knowing when it’s time to go’. Jefrrey Lee havde for travlt, var for martret, og længtes alt for hurtigt til noget langt liv. Men hans hvileløse musik lever for altid…