
Tårer af guld



Har altid elsket åbningsnummeret ‘The Game’ fra Echo and the Bunnymen’s grå 1987-album. Sangen, der bærer nogle af Ian McCulloch’s mest rørende og lyrisk åbne ord, var også melodisk singleforløber for albummet, og udkom på dags dato i 1987. Dejligt at kunne bringe ‘The Game’ her samme dag og aften, som McCulloch’s elskede Liverpool FC spiller Champions League-finale i Madrid.
...The earth is a world
The world is a ball
A ball in a game
With no rules at all
And just as I wonder
At the beauty of it all
You go and drop it
And it breaks and falls
I’ll never understand
Why you thought I would
Need to be reassured
And be understood
When I always knew
That your bad’s my good
And I was ready
Ready to be loved
Born under Mars
With Jupiter rising
Fallen from stars
That lit my horizon…

Den her uge, den her lørdag handler om én ting. Må guderne være nådige. Det er og bliver ufatteligt nervepirrende.
Tottenham – Liverpool, lørdag kl. 21.00, 3+/Madrid

Hører lige nu i aften John Peel’s radioprogram på BBC fra 30. maj 1984. Peel kommer på netop som Liverpool FC i minutterne op til har vundet mesterholdenes Europa Cup-finale i Rom, på straffesparkskonkurrence over Roma. En tydeligt rystet Peel – han var Liverpool i hjertet – starter programmet med en Anfield-optagelse af ‘You’ll Never Walk Alone’, der går direkte over i Liverpool-bandet The Mighty Wah’s ‘Come Back’. Herefter kommer Peel på og snakker tydeligt rystet med sin BBC-kollega Kid Jensen (AKA The Rhythm Pal) om, hvor emotionelt opbrugt de begge er af stordramaet i Rom, hvis lykkelige straffeafslutning Peel ikke har turdet se hele vejen igennem. En champagneprop går uannonceret af i den lettede stemning, og Peel annoncerer ‘This next record, which is my favourite record of all time, is for all british football fans, whoever they support’, og afsted kommer The Undertones’ ‘Teenage Kicks’. Savner John Peel, den bedste musikopdrager nogensinde. Her en af de specielle og berigende sessions fra hans program. 8. juni 1983 debuterer han disse fire numre – ‘Don’t Fall’, ‘Nostalgia’, ‘Perfumed Garden’ samt ‘Second Skin’ – med Manchester-bandet The Chameleons, optaget i BBC-studierne i Maida Vale, London.



Newcastle United – Liverpool, lørdag kl. 21.00, 3+/downthelocal

Navnet FC Barcelona har for Liverpool-tilhængere længe været forbundet med følelsen af tab. For da først Luis Suarez og siden Coutinho valgte den spanske mesterklub fremfor genopbygning af fordoms storhed på Merseyside, gjorde det rigtig ondt. I aften åbner chancen så endelig for sportslig hævn, når de to klubber på Camp Nou støder sammen i den ene Champions League-semifinale. Et opgør hvis scenarie på forhånd er meget svært at forudse. For hvis der findes et hold, som kan spille udenom LFC’s normalt så ødelæggende speedpres, så kunne det godt være FC Barcelona, med al den boldvirtuositet, bevægelse og pasningstæft catalanerne indeholder. Omvendt kan Messi & co muligvis såres gennem LFC’s morderiske tempos opsøgende angrebsspil. En CL-finale er i spil. This is the big time. Det her bliver nervepirrende.
FC Barcelona – Liverpool, onsdag kl. 21.00, TV3/downthelocal

Målstregen nærmer sig. Manchester City ligger stadig et hestehoved foran. Sæsonens tredjesidste PL-kamp for Liverpool denne fredag aften under lysene på Anfield mod allerede nedrykkede Huddersfield. På papiret en absolut overkommelig opgave, men vil usikkerhed indfinde sig så tæt på?! Det må ikke blive nervepirrende.
Liverpool – Huddersfield, fredag kl.21.00, Kanal 6/Store Vega

Endnu en tricky forhindring i forfølgelsesløbet med Manchester City, der lørdag med nerver slog et udmattet Tottenham. Nedrykningstruede Cardiff har brug for point mod Liverpool, der kommer til Wales med selvtillid fra midtugens CL-kamp i Porto. På papiret en overkommelig opgave, men Neil Warnock’s rå Cardiff overgiver sig ikke nu uden hård fight. Det bliver nervepirrende.
Cardiff – Liverpool, søndag kl. 17.00, Kanal 6/downthelocal
Fodbold, mand, de ting den gør ved en…

Søndag med benhård mesterskabsduel i England. Når Manchester City først har vundet nede i Sydlondon over Crystal Palace og igen ligger nummer et, vil alverdens pres være på Liverpool, der tager imod Chelsea på Anfield. De engelske aviser sammenligner naturligvis situationen med for få år tilbage, da Gerrard gled mod Chelsea, tabte kampen og derved effektivt lod mesterskabet gå til Manchester City, iøvrigt til nærmest størst glæde for Chelsea’s daværende træner, José Mourinho. Chelsea har alt at spille for, da den altafgørende CL-deltagelse hurtigt kan glippe igen i år. Liverpool så lidt bedre ud end længe i tirdagens CL-sejr over Porto. Det bliver uhyggeligt nervepirrende.
Liverpool – Chelsea, søndag kl. 17.30, 6/downthelocal
Det er ikke tit, vi nævner Pink Floyd her. Men Jens vil forstå hvorfor, hvis han hører nummeret til ende.

Rammen om Liverpool’s kamp i dag kan er ret enkel efter Manchester City’s magtdemonstration i Fulham i går: Vind eller forsvind fra mesterskabskampen. Og det mod en modstander af så høj klasse som Spurs. Det bliver nervepirrende.
Liverpool – Tottenham, søndag kl. 17.30, 6/downthelocal

Ude på intime Craven Cottage i Vestlondon, hvor hovedtribunen ligger højest fem meter (!) fra River Thames, er der ikke meget at glæde sig over lige nu. For traditionsklubben Fulham er håbløst sat i Premier League’s agterfelt, og som sådan reelt allerede rykket ned sammen med ligeså lykkeløse Huddersfield. Dagens modstander fra Liverpool, der kommer fra en betragtelig CL-triumf i München i midtugen, har denne søndag eftermiddag en must-win-kamp i duellen med Manchester City om det engelske mesterskab. På papiret ligner den situation en komfortabel udesejr, men sådan fungerer den engelske liga ikke automatisk. I januar vandt umulige Newcastle pludselig over Manchester City, og inden for de sidste par uger har både Burnley og Southampton lykkedes slå overmagten fra Tottenham. Så er der noget Fulham vil elske på vej mod næstbedste række, så er det en kæp i hjulet på en topklub, der i dag kommer som klar favorit. Forvent tempo, fight og kaos. Det kan blive nervepirrende.
Fulham – Liverpool, søndag kl. 15.15, Kanal 6/downthelocal