Hvad og hvem handler denne fantastiske Martin Samuel-overskrift fra dagens Daily Mail mon om? Wenger knows! 10-4 (eller er det 8-2?), over and out.
Kategoriarkiv: Calcio!
Og Gud skabte….Pelé
Brødre
God tur hjem!
When saturday comes
Endelig igang med Premier League. Fik ikke selv set meget af Liverpool’s første kamp – 1-1 hjemme mod Sunderland – da vi spillede Skanderborg samtidig, men det man siden så og læste, fortalte om et energisk, først håbefuldt hjemmehold, som endnu mangler at lære eget spilkoncept at kende til bunds. De mange nyindkøbte spillere skal først falde til, og når nu Kenny Dalglish valgte ikke at stille med førsteformation i næsten samtlige sommerkampe, skal det blive en shaky start, til tingene falder på plads, til alle lærer hinandens nye roller og spilmønstre at kende.
Arsenal har haft en frustrerende sommer, hvor alt syntes at handle om spillere der ville væk. Lige nu står truppen svækket i forhold til sidste sæson, og hverken den uafgjorte premiere ude mod Newcastle, eller en topsnæver sejr hjemme over Udinese, har formået at overbevise om andet. På Emirates plejer Arsenal dog at have et ret solidt tag på Liverpool, og man vil her post-Fabregas/Clichy(/Nasri?) være desperate efter at komme igang med en sejr og få lagt noget af den meget tvivl om egne evner bag sig.
For Liverpool er det ligeledes noget af en nøglekamp. Dalglish’s nye dyre hold skal have et hæderligt resultat med hjem, for ikke at kritik og krisesnak allerede nu skal sætte ind i de engelske medier. Liverpool kan godt leve med uafgjort, mens Arsenal vil have brug for mere. Ja, det bliver topspændende i det tidlige eftermiddagsmøde i Nordlondon.
Arsenal – Liverpool, lørdag, kl. 13.45, Kanal 6/downthelocal
When saturday comes
Sommeren ender og en ny engelsk fodboldsæson kan endelig tage sin begyndelse. Vi plejer her – ofte uden det store held i forudsigelserne – at give et begrundet forhåndsbud på hvordan og hvorledes den kommende udgave af Premier League vil forme sig. I år har vi dog tænkt os at droppe den efterhånden faste feature. Dels fordi denne sommers transfers og omskifteligheder i topklubberne efterlader større ubekendte end vel nogensinde før i nyere tid, dels fordi overtroen efterhånden dikterer, at Liverpool har det med ikke at vinde nogetsomhelst, de sæsoner vi her starter med en detaljeret optakt. Ja, det sidste er vigtigst!
Så her istedet et anderledes uofficielt hurtigt skud fra hoften på hvordan og hvorledes top-5 i top og bund vil forme sig, når Premier League 2011-12 er færdigspillet, langt borte til næste maj. Interessant at høre jeres egne forudsigelser, gerne med et par begrundelser, så post endelig under kommentarer. God sæson til jer alle – det føles helt rigtigt endelig at komme igang igen!
01. Manchester United
02. Manchester City
03. Chelsea
04. Liverpool
05. Arsenal
16. Queens Park Rangers
17. Wolves
18. Wigan
19. Norwich
20. Swansea
Husk at trække vejret frit nu og lev højt på forventningens vægtløshed. For som det hedder sig i både skrift og sang: Det bedste er en ny sæson før første nederlag. Her nedenfor weekendens kampe, som forhåbentlig ikke må aflyses pga. de voldsomme riots i de engelske byer lige nu. Læg en time til og de angivne kamptidspunkter passer med europæisk standardtid…
1-1 et sted derude
Palæstina, der er nr. 171 på verdensranglisten, har i den forgangne uge spillet 1-1 mod Afghanistan og går dermed videre til næste runde af VM-kvalifikationen. Med denne kamp mellem to lande, plaget af hver deres langvarige væbnede konflikt, er vi næsten så langt fra Premier League og dens svimlende summer og ofte selvfede personager, som tænkes kan. Samtidig er kampen et signal om at fodbold er en verdenssport; dette var den første VM-kvalifikationskamp nogensinde på palæstinensisk grund.
Men vilkårene er meget ulige. Naboen/besættelsesmagten Israel er vært for U21-EM i 2013 og er med i UEFA, mens Palæstina er med i AFC, den asiatiske fodboldorganisation.
I september 2005 blev fem af de palæstinensiske spillere forhindret i at rejse til VM-kvalifikationskampe i den asiatiske gruppe. (Palæstina røg ud; det var de måske nok gjort under alle omstændigheder, men dette var yderligere en forhindring.). Og knap tre år senere, i maj 2008 blev det palæstinensiske landshold helt forhindret i at deltage i kvalifikationsrunden til de asiatiske mesterskaber, igen på grund af israelsk rejseforbud.
Lucas Leiva
River Plate går ned
Argentina dreaming
Maradona slog nærmest egenhændigt (!) England ud af VM i Mexico for 25 år siden i dag. Hans andet mål på Estadio Azteca transmitteres her med vild sydamerikansk indlevelse…
When saturday comes
For the benefit of Mr Kite?
Og nu vi er omkring John Lennon og The Beatles, tag så et hurtigt kig på den gamle plakat der angiveligt inspirerede Lennon til et vist track på Sgt Pepper-albummet. For hvem er den J. Henderson der refereres til? Kan det om muligt være et forvarsel til det da astronomisk fjerne år 2011, hvor en vis Mr. Jordan Henderson på dagen i dag rejser ned fra Sunderland, for at skulle kunne blive en del af det Liverpool, der for så længe siden sendte Lennon & co. afsted ud i verden…? Man tror det næsten. For sådan er Liverpool…
Mr. J. Henderson spænder buen i Sunderland.
He cares about football?
Sheffield rocks
Suck it and see: David Letterman havde forleden musikalsk besøg af to Wednesday- og to Liverpool-tilhængere…
Stream hele det kommende Arctic Monkeys-album lige her.
En sort-hvid bamse
Jeg har ikke altid kunnet forstå hvorfor så mange var så begejstrede for The Animal Collectives musik, men efterhånden er jeg blevet noget mere positivt stemt.
Et af medlemmerne er Panda Bear. For ikke så længe siden udkom endnu et soloalbum fra hans hånd, Tomboy. Endnu engang er musikken en blanding af Beach Boys-vokalharmonier og elektroniske stemninger; nummeret ovenfor, “Last Night At The Jetty”, er faktisk rigtig smukt og er vel dét, man på engelsk ville kalde blissed out i sin stemning.
Forbindelsen til The Walkmen er hårfin: Panda Bear har bosat sig i Lissabon, hvor Tomboy da også er indspillet. Han er glad for Portugal (og det kan jeg faktisk godt forstå), er nu portugisisk gift og har endda på sit album et nummer med titlen “Benfica”. Så han går nok i rødt til daglig.














