Første dag efter Rafael Benitez, manden der var med Liverpool en lang tid i fodbold. Rafa holder lige nu ferie på Sardinien med sin familie, og er ifølge egen agent ‘very sad and very upset’ omkring udfaldet af hans arbejde i LFC. Ligeså de mange hundrede tilhængere der i aftes brændte amerikanske flag af foran Anfield, Ikke nødvendigvios fordi de er/var tilhængere af Benitez, snarere udfra den komplette disillusion og afmagt over endnu et muligt opløsningstegn, sat i værk af to fjerne amerikanske ejere, der, så længe LFC’s af dem angivne salgpris er så urealistisk høj som tilfældet synes, bringer Liverpool’s chancer for overlevelse som topklub i livsfare.
Så langt, så skidt. Kenny Dalglish skal nu sammen med Martin Broughton – Chelsea-tilhængeren fra British Airways, ansat for at finde nye ejere til klubben – headhunte manden der afløser Benitez. The Guardian skriver her til morgen, at Roy Hodgson er øverst på listen, ialfald over de rent britiske emner. Svært at tro det kan være sandt, da Hodgson, sin fine sæson i Fulham til trods, ikke ligefrem udstråler fremtid og ung dynamik på vej op. Men hvem gør i det hele taget det i England, for en klub af Liverpool’s størrelse og ambitioner? Set herfra er der kun to britiske emner fra Premier League, der ikke vil signalere tilbageskridt og nedgradering. Martin O’Neill, Aston Villa og David Moyes, Everton.
Men Villa har netop tilkendegivet at O’Neill – uanset store bud udefra – også er deres mand næste sæson. Og et skift fra Everton til Liverpool – attraktivt som det måske vil kunne være for Moyes – forekommer utænkeligt, den heftige rivalisering mellem de to klubber i Liverpool in mente. Det lader kun en reel fremadrettet mulighed tilbage, som The Times da også så hurtigt peger på i deres sportslige lederkommentar i dag: Nemlig Kenny Dalglish selv, manden der stod bag Liverpool’s seneste mesterskab og som nyder enorm respekt fra tilhængerne over omklædningsrummet til direktørlogen. Dalglish vil således måske kunne samle og styre Liverpool gennem denne så groteske tid. King Kenny ligger ikke allerlængst væk fra højrebenet – mon han selv er klar over det?
PS – Sammenlign nu ikke denne indrømmet næsten for romantiske løsningsmodel med hvad der skete mellem Kevin Keegan og Newcastle United for et par år siden. I modsætning til Keegan har Dalglish – der også tog Blackburn til mesterskab i 1996 – bevist trænerværd og fodboldforståelse. Han er øjensynligt af et større format.
PPS – Steven Gerrard som spillende træner i Liverpool? Hmm, er han ikke lidt ung til det endnu…? Og med Robbie Fowler som sin højre hånd? Rocknroll!
