Her på anden juledag skal vi have noget country igen – denne gang med Esther Rose, der i år udsendte albummet Safe to Run.
Kategoriarkiv: Country&Western
Årets albumudgivelser (sådan da)
Der bliver desværre heller ikke nogen samtale om årets albumudgivelser i år. Jens skriver
Har kigget på Uncut og Mojo’s årslister. Jeg kan simpelthen ikke finde plader til en top-10 i år. Hvis du er heldigere stedt, kan du så ikke lave en større ting med dine favoritter fra i år?
Jeg er åbenbart heldigere stedt. Her er mine bud.
Cowboys in the Campfire
I dag modtog jeg en cd med posten – Wronger, der er det nye album med Tommy Stinson’s Cowboys in The Campfire. Hvis man kender The Replacements, ved man selvfølgelig, hvem multiinstrumentalisten Tommy Stinson er. Efter tiden med dem lavede han albums med to andre bands, han dannede: Bash and Pop (som startede som resterne af The Replacements) og Perfect. Og så var han også med i Guns’n’Roses, men det taler vi ikke helt så meget om (pengene skal jo komme et sted fra).
Tommy Stinson er endt med at være den eneste af de gamle Replacements, der stadig er aktiv musiker. Broderen Bob Stinson døde for 28 år siden efter mange års misbrugsproblemer. Slim Dunlap er alvorligt syg efter et slagtilfælde og skal forsøge at leve med USAs “sundhedsvæsen” og alle dets regninger. Chris Mars lagde musikken på hylden og blev billedkunstner. Paul Westerberg har i al stilhed trukket sig tilbage i hjembyen Minneapolis, efter hvad jeg læser.
Allerede nu kan jeg høre, at Wronger er noget af det bedste, Tommy Stinson har lavet siden The Replacements. “Dream”, som I kan se og høre her, er en særdeles vellykket sang og giver mindelser om Paul Westerberg. Andre steder på Wronger er der mindelser om bl.a. Johnny Cash og The Clash; vi har at gøre med den blanding af country, folk, blues og hvad ved jeg, som nogle i mangel på bedre betegnelse kalder americana.
(I øvrigt er efternavnet Stinson oprindelig skotsk, men er i dette tilfælde også en anglificeret form af det dansk/norske navn Steensen. Flere af medlemmerne af The Replacements havde nordiske aner.)
Robbie Robertson er død
Jeg fulgte ikke Robbie Robertson ret nøje, men det var tydeligt for enhver (også mig), at han var en dygtig mand. Jeg husker ham og resten af The Band fra Planet Waves og selvfølgelig også The Basement Tapes. Og så er der jo The Last Waltz. Og hvor ville alt-country have været uden The Band?
Nogle gange er det som om alle dør. Sådan er lidt det i denne uge.
Omsider forstår jeg
Det tog mig lang tid at forstå storheden i Lana Del Reys musik. Alt for længe har jeg afvist musikken fra Liz Grant som selvcentreret, men dygtigt markedsført operette-agtig pop afleveret med sukkende vokal og tekster, der signalerede overfladisk spleen og undertrykt dekadence.
Men i dag, den 1. april 2023, indså jeg omsider hvor dybt og storslået et værk der her er tale om og hvad jeg dog er gået glip af! Jeg danser rundt i stuen til tonerne af “Summertime Madness” og “Born to Grants”, omsider forløst.
Country med Courtney
Her er et nummer med Courtney Marie Andrews fra hendes ganske udmærkede album Loose Future, der udkom sidste år. Hun kommer i øvrigt snart til Danmark, nemlig til København, hvor hun giver koncert i Vega den 17. marts.
Skygger
Det er blevet tid til noget country igen. Every Acre, det nye album med H.C. McEntire lyder rigtig dejligt, og hun synger godt og roligt. Nogle kan måske huske, at jeg anbefalede hendes forrige album, Eno Axis, i 2020. Dette album tegner lige så lovende. Ligesom Mike Taylor (Hiss Golden Messenger), Rhiannon Giddens, Tift Merritt og mange andre i denne genre, som jeg holder af, er H.C. McEntire fra North Carolina, hvor min nevø i øvrigt bor for tiden.
Den sidste gang
Jeg har ikke fulgt med i hvad Father John Misty har lavet i de seneste år, men denne sang fra det år, der endnu er “i år”, greb mig. Måske har jeg skrevet om “Goodbye Mr. Blue” tidligere her, men den fortjener at blive nævnt igen. Dette er en sang, der på én og samme tid minder mig om Harry Nilsson og den legendariske country-fortæller Tom T. Hall og som i tilgift får mig til at tænke på noget, der er mere sorgfuldt end man ofte vil indrømme, nemlig afskeden med et kæledyr, man holdt af.
Hvad jeg lyttede til i 2022
I kan nu læse lidt om de albums, jeg lyttede til i det år, der nu går på hæld. Det er den nye feature. Desværre er det kun mig, der har bidraget denne gang, og jeg har ikke mod på at rangordne noget som helst. Ikke desto mindre håber jeg, at I vil bruge et par minutter på min oversigt alligevel.
Orville Peck og The Replacements
Her synger albumaktuelle Orville Peck “Can’t Hardly Wait” til en koncert i Minneapolis, og det gør han overbevisende.
Another saturday night
Må med skam meddele ikke at kende andet end overfladisk til Toronto’s The Sadies’, hvis sanger/guitarist Dallas Good gik bort i torsdags, angiveligt som følge af corona. Har tjekket lidt op på dem i dag, og set/hørt et fantastisk velspillende klassisk band i den ydmyge amerikanske tradition blive anført af de to Good-brødre Travis (her til venstre) og altså Dallas. Tror dette nummer vil kunne glæde Webmaster Pastor, der har en mærkbar svaghed for arven efter country. Men han kender dem sikkert allerede langt bedre end jeg, da han har Neko Case, som de har været backing for, tæt inde på livet…
King Brewster
Jeg har tidligere skrevet (og talt varmt om) Rhiannon Giddens. Her er Paula Boggs, en anden amerikansk musiker, der lader bluegrass, country og afro-amerikansk musik mødes og bruger det til at fortælle om USAs historie.
En begravet skat
Vi trænger til noget country efterhånden. Her er en gammel koncertoptagelse med Grant-Lee Phillips – som mig bekendt ikke er i familie med Sam Phillips men også er en amerikansk sangskriver, der aldrig er nået helt derop, hvor man burde nå, hvis der var retfærdighed til. Jeg var så heldig at opleve en koncert med ham i Aalborg i 2015 og at møde ham bagefter. Han var helt ligetil og rar at snakke med.
Alt var smukt
Everything Was Beautiful er titlen på det kommende album med Jason Pierce’s Spiritualized. Denne nye single derfra er en cover af den amerikanske countrysangerinde Nikke Lane’s ‘Out Of My Mind’. Hun synger iøvrigt selv med i baggrunden på denne version, der i Spiritualized’s version blot hedder ‘Crazy’…
