Thåström’s set-åbning denne første weekend af den næste måneds klubtour har været en cover af ‘…den dan’, et nummer Thåström selv udgav for 15 år siden på sit eget, kapelmester Niklas Hellberg og den nu tidligere Thåström-guitarist Pelle Osslers daværende fritidsprojekt Sällskapets debutalbum. Tjek her, hvordan man omdanner et filmisk stykke electronica noir til Thåström’s egen rock-dynamiske Europa-blues…
Kategoriarkiv: Elektronisk
Helsingborg 3

De to første var upåklagelige, men denne tredje aften i havnen i Helsingborg, Sundets frysende perle, var en af de sjældne, der vil stå længe efter. Og Aftonbladets anmeldelse herunder har overordnet ret; det er decideret en gave at få opleve Thåström og hans dynamiske skyggeband i denne så anderledes klubtours tætte og anderledes nærfysiske rammer. Setlisten lørdag den samme som fredag…


Helsingborg 2


Helsingborg-premiere

Betragtninger: The Tivoli et perfekt sted at se koncerter. Minder ikke om noget i København, snarere KB i Malmö City, altså ikke en sal men en decideret rockklub med 5-600 mennesker ombord sådan en udsolgt aften. De obligatoriske Stella Artois sat ved hver arbejdsposition på scenen tre minutter før showtime. Lysshow-ekstravaganza fra foråret naturligvis skrællet væk. Høj basstung /diskantskarp lyd. Guitarist Eddie Nyström faldt bedre og med mere naturlig autoritet ind i T-musikken denne første aften end på noget tidspunkt i foråret. Og Thåström sang for livet. Som han gør. Desværre stadig ingen af de endnu ikke spillede sange fra side 2 på Dom Som Skinar; han må ikke selv synes alverden om dem eller hvad? Til gengæld et skarpt Sällskapet-nummer som åbning, en dommedagsbrutal ‘Körkarlen’ for første gang i år, den sjældne ‘værd at dø for’-ballade ‘Flicka Med Guld’, samt en genfunden ‘Ingen Neråt Sang’. Stor aften i Helsingborg. I aften kører toget igen.

Thåström begynder

Vi troede Thåström trak stikket for nu efter koncerterne for sidste efterårs Dom Som Skiner, da han i august afsluttede Way Out West i Göteborg. Men sidst i september blev 14 aftener i fire byer annonceret. Torsdag aften starter denne bandtour på mindre klubber/scener med det første af tre shows på havneklubben The Tivoli i Helsingborg. Er der mon nye, hidtil uspillede sange fra Dom Som Skiner med på setlisten? Måske Thåström for første gang prøver kræfter med denne elektropulserende sang om sin da unge mors første møde med Stockholm, hvem ved…
Art of the cover

Sådan ser debutalbummet med Jørgensen/Botes ud. Det udkommer til februar. Og som allerede nævnt her er den netop udsendte ‘Dråberne’ ikke at finde blandt albummets otte numre.
De dansende heste

Først lagde man mærke til den nye lyd. Trommeslager Pete De Freitas’ elegante whiskers fra mesteralbummet Ocean Rain (1984) var skiftet ud med – gys! – en trommemaskine. Og Bunnymen’s berømte organiske lyd var fraværende, afløst af en bærende, lys sequencer, der nemt kunne sende tanker i retning af New Order. Der skulle gå lidt tid før selve nummeret trængte igennem denne lyd-information. Men da stod det klart for mange, at Echo and the Bunnymen havde udsendt en single, der ville stå som en klassiker i bandets diskografi. Ja, visse dage nu lyder den måske endda et kvart hestehoved foran ellers ufejlbarlige ‘The Killing Moon’. Enspænderen ‘Bring On The Dancing Horses’ blev udgivet på single 14. november 1985…
Ser at denne side for syv år siden kørte en top-10 i Echo and the Bunnymen-singler, hvor ‘Bring On The Dancing Horses’ kun står som nummer 4. Det går jo simpelthen ikke, så her en ny og på mange af pladserne anderledes vægtet top-10. Måske vi overordnet bør genoplive traditionen med disse lister her…

Lørdagens 36-års…

Vi må aldrig glemme New Order, bandet der rejste sig af Joy Division’s aske og blev noget forunderligt andet og lyst. Der ligger store albums i NO-diskografien, men en disciplin New Order om nogen var mestre i, det var den udvidede 12″er-single. Altså forlængede numre der nærmest lød, som blev de remixet samtidig med at de blev skrevet og indspillet. Måske det faktisk foregik sådan? Et af de fornemmeste eksempler på dette er ‘Bizarre Love Triangle’, der udkom dags dato i 1986. Det gyldne New Order-nummer er stadig en uforbeholden nydelse at høre. Ikke mindst hen mod dets slutning, da det himmelske vocoder-chorus sætter ind. Enjoy!
Introducing…Jørgensen/Botes!

I dag udkommer det første udspil fra Steen Jørgensens nye projekt Jørgensen/Botes, et samarbejde mellem frontmanden fra Sods/Sort Sol og den klassiske pianist Marina Botes, der har sine rødder i Sydafrika. Til næste år udsendes et regulært album med de to, men ‘Dråberne’ her, der kun er vinyltrykt som en todelt 10″er i 150 eksklusive eksemplarer, er ikke med på dets tracklist…
Tilbage til naturen
Det måtte ske. Yeah Yeah Yeah’s udsender nu ‘Wolf’, deres amerikanske euro-banger af en popsang fra efterårets Cool It Down, som single. Den har defor fået levende billeder at gå med…
Åben november

Fra da fortiden blev overhalet af i morgen. Lars Hug’s stemme og plader var i 80’erne lyden af konstant fremdrift. Hans solo-debut City Slang rundede nu i september de 38 år i omløb, og er stadig en forrygende sonisk rejse gennem storbysjælens forrevne rum. De levende billeder herunder er fra touren det efterår, da Hug, Vervohlt, Hassig, Jansson og et bilvrag var rundt nogle få steder i landet til præsentation af det nye Søren Ulrik Thomsen-forædlede album. I København var det således Saltlageret, der lagde ramme om en meget speciel aften, som trak langt mere på performance end et dansk rockkoncert-publikum var vant til. Husker således ikke meget fællessang, derimod sprøjtende gnister fra boremaskiner, skarptlydende hamre mod metal, samt et helt Ruhr-tysk jernstøberi af industrial attitude. Lektien fra Einstürzende Neubauten’s skelsættende scenebesøg på samme scene to år tidligere var tydeligvis blevet lært af ambitiøse Hug og hans folk…
Orkestrale manøvrer

Webmaster Pastor nævner i indlægget herunder (i forbindelse med et nyt amerikansk band) Liverpool-duoens Orchestral Maneouvres in the Dark. Og nu det tilfældigvis i går var årsdag for udgivelsen af favoritsinglen her med OMD, den i 1981 udsendte ‘Joan of Arc’, så her en samtidig liveoptagelse af sangen, en følelsesintens drøm af et melodisk synthpop-hit. OMD er vel iøvrigt de eneste fra Liverpool, der nogensinde er udkommet på Manchester’s Factory Records, som i 1979 udsendte debutsinglen ‘Electricity’…
Sprogets land
Da min grandfætter først hørte Nation of Language, udbrød han: De er fra England, ikke?
Det er de nu ikke. De er fra USA, men de minder om Orchestral Manoeuvres in the Dark (OMD) på en god måde. Og deres sanger mm. Ian Mulvaney danser på en måde, som gør denne blog ære.
Joakim Berg er tilbage
Kent’s centralstation Joakim Berg er nu officielt i vælten som medlem af trioen Dead People, der udgiver debutalbum 11. november. Sangerinden kender vi også på forhånd, Anne Ternheim, som nok mest er værdsat her for sin rørende klare klaverversion af Broder Daniel’s ‘Shoreline’. Her følger Dead People-singlen ‘The River’, der er blevet sendt afsted i dag.
Hungry like a wolf…
NYC-outsiderdarlings Yeah Yeah Yeahs er i dag tilbage efter (for) mange års fravær med et nyt album og en ny sound langt fra den bevidst støjende guitardrevne primal-energi, som var trioens udgangspunkt way back. Her Karen O & co. med en opdateret skarp og synth-ladet lys popmusik, som vel næppe findes ret meget mere opløftende i kaosåret 2022…