Kategoriarkiv: Elektronisk

En ny, gylden helgeninde

Hun er fra storbyen og tilhører et etnisk mindretal. Fundamentet i hendes musik er reggae og hip-hop, men der er også blandet en god portion rock ind. Og så afslører fotos, at hun bestemt ikke er grim. Det kunne måske have været M.I.A., men det er det ikke.

Jeg taler om Santogold, der hidtil nok er mest er kendt for at være gæstevokalist på nummeret “Pretty Green” fra Mark Ronsons seneste album. Hendes debutalbum fra i år hedder simpelthen Santogold, og det er værd at lytte til.

Ikke bare min indledende beskrivelse, men også musikken afslører, at Santogold godt kan minde en hel del om M.I.A., dog uden den efter min mening noget letbenede revolutionsromantik, der har kendetegnet sidstnævnte. Et nummer som “Creator” lyder faktisk mere som M.I.A. end M.I.A. selv gør! De to har været på turné sammen, så man må formode at de har mødt hinanden.

Der er også numre, der giver mindelser om f.eks. The Pretenders, og åbningsnummeret, hittet “L.E.S. Artistes”, er No Doubt op ad dage. Jeg kan dog ikke blive enig med mig om dette signalerer at Santogold er alsidig eller at hun stadig er i gang med at finde sin egen stil. Men prøv at give Santogold et lyt på f.eks. hendes MySpace-side.

Stetson og sampler

(Åh, nej, skriver han nu igen om countryrock? Ja, det gør han. Og så alligevel.)

Her efter pinse har jeg kastet mig over to nye udgivelser.

Neva Dinova er en gruppe fra Nebraska, der netop er blevet signet til Saddle Creek Records, hjemsted for bl.a. den bævende dreng fra Bright Eyes. Deres tredje album, You May Already Be Dreaming, udkom i sidste måned. Her er både countrymusik med tydelig inspiration fra Johnny Cash og mere regulær rock. På sin vis minder de derfor lidt om Okkervil River – og er værd at give et lyt på f.eks. Neva Dinovas MySpace-side.

Four Tet alias Kieran Hebden har en ny EP ude, Ringer, og her lyder han mere `traditionelt elektronisk’ end ellers med en regulær synthesizer-lyd og lige så regulært dansable beats. Online-musikstedet The Fader har et langt DJ-sæt mixet af Four Tet, der indledes med et nummer fra Ringer og derefter blander bl.a. Kraftwerk, Carl Craig, Autechre og Burial ind. Hent det her.

En pionér ser tilbage

carlcraig.jpg

Det er en eklektisk buket af albums, jeg nærlytter i disse uger: Nada Surf, Nick Cave, Gary Louris, Bauhaus – og så Carl Craig. Hans dobbelt-cd udkom i tirsdags og hedder bare Sessions.

Carl Craig er oprindelig fra Detroit – en trist by ifølge mange. Engang var den USAs fjerdestørste, men er nu “kun” nr. 11, på størrelse med København. Folk flytter væk, arbejdspladserne forsvinder, kriminaliteten stiger. Byens sidste (i al fald seneste) store bidrag til amerikansk popmusik er af elektronisk art. Sammen med Juan Atkins og Derrick May er Carl Craig blandt den moderne technomusiks ubestridte pionerer på amerikansk grund. Sessions samler en buket af højdepunkter fra mandens bagkatalog helt fra starten og frem til “Throw”, som LCD Soundsystem nu har lavet en coverversion af. Sessions rummer både egne numre og remix – bl.a. et på én gang både trofast og overrumplende remix af et nummer med Cesaria Evora.

For folk der, som jeg, først nu er i gang med at stifte bekendtskab med Detroit-technoen, er dette er godt sted at starte. Men forvent ikke at sidde stille ret længe – dette er (også) dansemusik!