Kategoriarkiv: Elektronisk

Dagens fremtid

Et vildt og fremmedartet fint nyt nummer fra Knoxville, Tennessee’s elektroniske crossoverartist Yves Tumor. ‘Licking An Orchid’ drager fordel af gæstesangerinde James K’s hypnotiske vokal ovenpå et repetetivt track, der undervejs fortaber sig helt i en uvarslet sky af påtrængende støj. Hvorpå nummerets rolige start/stop-grundbeat-chant vender uanfægtet tilbage, som var intet hændt. Grænseafsøgende musik af høj klasse…

The grey of the northern skies always shining blue…

Leeds-elektroduoen Soft Cell er stadig favoritter her for deres minimalistiske instantpopsange med billige en-finger-keyboards, ungt hedonistisk lowlife, sleazy melodrama, ikke så få northern soul-referencer og månen altid i rendestenen. Dette efterår byder på en genforening af Dave Ball og Marc Almond til ét sidste farvel-show for Soft Cell, d. 30. september i London’s O2 Arena. I den forbindelse udgives en ny singleopsamling – The Singles: Keychains and Snowstorms – som inkluderer to helt nye sange, de første fra duoen i 15 år. Den første af dem er netop blevet udsendt, og vel er ‘Northern Lights’ ikke verdens mest uforglemmelige nummer, men det bærer den klassiske Soft Cell-lyd, kommunikerer indtrængende som SC-traditionen påkræver, og er ifølge Almond ovenikøbet  “a celebration of our roots in northern soul”…

…When did you start loving me
I’m guessing not that recently
Why can’t you look at me
And show a little understanding
I sit here looking at a photograph
When we were young and we still laughed
And every day was endless fights
in Blackpool under northern lights…

Et kys til Dua Lipa

Lad mig tilegne denne post til Pastoren og vores sundt kritiske bruger 1888, der i går begge var efter overtegnede for at tage en dyb indånding over tidens popscene, i form af en længere række nykårede MTV-VMA-awardvindere fra USA.

Engelsk/albanske Dua Lipa kan i dag fejre sin 23 års fødselsdag. Sangerinden står sammen med skotske Calvin Harris bag sommerens IMHO bedste hit, den allestedsnærværende ‘One Kiss’, som jeg senest stødte på lørdag ved middagstid, da det kom blæsende ud fra en parkeret Jägermeister-dobbeltdækkerbus på Bornholms Wonderfestiwall. Det der intrumentale stykke lige efter omkvæd – første gang fra 1:18 – er muligvis det mest catchy stykke popmusik jeg har hørt i 2018. Her en BBC-optagelse fra dette forårs The Graham Norton Show af sangen…

…One kiss is all it takes
Fallin’ in love with me
Possibilities
I look like all you need…

Électro-pop fra Nantes

Christine & The Queens er dæknavnet for franske Héloïse Letissier, der i 2014 høstede stor ros og international succés for debutalbummet Chaleur Humaine. 21. september er opfølgeren Chris klar, forløbet af den luftigt synthpop-elegante single ‘5 Dollars’, der om noget fremviser fin sangskrivningsinspiration fra forrige uges runde fødselar, Kate Bush…

Iggy Pop’s underverden

Vi skal gøre opmærksom på Teatime Dub Encouters, den netop udsendte EP med Underworld & Iggy Pop. Ovenpå førstnævntes vibrerende lydlandskaber freestyler/snakker/fortæller Iggy Pop med paraderne nede detaljeret om livets afveje og detaljer, som vel kun han formår det. Om at flyve, om personlig frihed, om at ældes, om venskaber, den slags. EP’ens 28 minutter er som sådan mere en improviseret, gavmild essaysamling med karakteren Iggy Pop, end den er lyttevenlig musik i traditionel  forstand. Her slutnummeret ‘Get Your Shirt’, hvor Iggy dog rent faktisk synger…

Dødshedonisme

I 1980 – året efter de havde været på tour og varmet op for ham – indspillede The Human League deres egen version af Iggy Pop’s ‘Nightclubbing’. Ikke at THL’s version er specielt banebrydende aller fantastisk, men alligevel, dens nærmest komatøse dødshedonisme passer som perfekt til Phil Oakey’s koldt udtryksløse stemme. Det lille supportband fra Sheffield skulle snart vokse sig enorme og blive britiske superstjerner gennem synthpop-albummet Dare (1981), men det kan man slet endnu ikke høre her…

Belgien spiller Frankrig

Electroclash-duoen Vive La Fete fra Bruxelles spiller her en cover af franske Desireless’ 1986-electrohit ‘Voyage Voyage’. Og Belgien spiller i aften Frankrig i den første VM-semifinale i Sankt Petersborg. Her holdes med underhundene fra Belgien. Fordi de sendte ulidelige Neymar Jr. hjem. Fordi de i De Bruyne og Hazard har to af turneringens mest seværdige spillere. Og fordi de bare har været langt sjovere at følge, end de franske favoritter, som i deres kompetente fremfærd mest har udstrålet en grå laissez-faire-ugidelighed. Så allez la Belqique! Og ikke et ord om, at det hele først for alvor betyder noget i morgen, når England har første forsøg i 28 år på at overleve en VM-semifinale.

Frankrig – Belgien, tirsdag kl. 20.00, TV2/allovertheworld

World Cup i synth?

En sang der hedder ‘The Sound Of The Crowd’ kunne handle om fodbold. Og Human League’s Suzanne Sulley, der her handbag-danser helt til højre, er Sheffield Wednesday, så måske. Er denne single fra Dare (1981) iøvrigt ikke deres måske allerbedste?! De omkvæd mod slut tænder jo helt af på fornemmeste elektro-kølige måde…

De lukkede mørket ind

Punk-elektroduoen Suicide’s 1977-hit-der-aldrig-blev ‘Cheree’ er mere end noget andet bygget på et mørkt, vildført ekko af The Shangri-Las, The Ronettes, samt 60’ernes andre store amerikanske girlgroups, og er som sådan et uforglemmeligt nummer, der – trods åbenlys popkvalitet – vel ikke lyder som noget andet overhovedet…

The Butler did it

Præcis som med postpunk-bandet Bauhaus kan det være svært at kapere mere end et nummer eller tre af gangen med ditto engelske Psychedelic Furs, da deres hele lyd, tilgang og udtryk er så meget udistanceret David Bowie-tilbedelse, det i overmål næsten kan grænse til det parodiske. Alligevel formåede begge bands når som bedst at levere velanrettede doser af distancekølig artrock, der fortjener at stå, det endda i deres eget navn. Psychedelic Furs-sangeren Richard Butler fylder år i dag, så derfor her lidt velfortjent fokus på hans elegante solosamarbejde med tyske Westbam, singlen ‘You Need The Drugs’, mest kendt fra soundtracket til berliner-dokuen B Movie: Lust & Sound in West Berlin (1979-1989)

Elektropop

Electronic var et velgørende fritidsprojekt for både New Order’s Bernard Sumner og Johnny Marr, der her var langt mere på keys end på sin normalt foretrukne guitar. Duoen nåede at udsende tre albums, hvoraf specielt det første, som fik fødselshjælp af Pet Shop Boys, endnu er sin spilletid værd. Det var på denne dato i 1991 at Electronic blev udsendt. Her den classy førstesingle derfra, som præsenteret på BBC’s Top of the Pops allerede i december 1989…