En af de største forårsplader i mit liv, sådan en hvis musik udstråler lys, vibrerer liv, og synes som skabt til præcis den spirende årstid den kommer i, blev udsendt i dag for 39 år siden. 2. maj 1983 fulgte New Order op på enorme ‘Blue Monday’ med udgivelsen af sit andet album. Ethvert andet band ville med selvfølgelig glæde have inkluderet et så stort hit på sit kommende album, men New Order med sin egenrådige Factory-politik var alt andet et ethvert andet band, og blandt de otte tracks der udgør Power, Corruption & Lies glimrede det enorme hit derfor kun ved sit fravær. Det gav istedet denne nye NO-musik lov til at skabe sin helt egen identitet og vokse sig stor uden at skulle stå i skyggen af det øjeblik, alle ellers ville have ventet på. Og et skyggefrit album er det, for det er her New Order træder vitalt stærkt frem og bliver noget andet end den tunge arv af mørke, Ian Curtis’ selvmord havde begravet sine gamle Joy Division-bandmedlemmer med. Der høres en vægtløs forundring over egen nyfundne frihed, der opleves en musikalsk nysgerrighed over det ukendte land, man her er på vej ud i. Ja, de 42 minutters musik som er Power, Corruption & Lies emmer ligefrem af kreativitet, inspiration og et ungdommens forår der aldrig dør.
Thåström fortsætter sin tour, som det må være, med fokuserede finjusteringer på setlisten. Fredag aften på Väven i nordsvenske Umeå gik den således. I morgen aften venter Skellefteå…
Denne side oplevede weekendens to Thåström-shows i Sverige, og kan med glæde berette, at både Västerås og Falun var helt i top. Hvor forrige weekend i Karlstad og Huskvarna efterlod visse kritiske spørgsmål til Thåström’s nye band, bragte denne en upåklageligt helhjertet, mere løssluppen og dynamisk sammenspillet holdindsats udover scenekanten. I Västerås forløstes aftenens ulmende torden ligesom, da Thåström i outroen på ‘Kort Biografi’ spontant kommanderende til sin nye guitarist skreg ‘punk, Eddie, puuunk!!!’, hvorefter hele spektaklet majestætisk eksploderede. Læg dertil en lettere justeret setliste – ‘CC Cowboys’ nu øjensynligt byttet fast ud med klart bedre ‘Du Ska Va President’, og den ellers så fine ‘Slickar I Mig Det Sista’ senest med mere drama-oppiskende ‘Ungefär Så Här’ – samt selve hovedartisten i sit livs form, og der er alt at glæde sig til de kommende uger. Her er hvad blev givet på Magasinet i Falun…
Pet Shop Boys og Soft Cell har i fællesskab i dag udsendt denne single, hvis hookline tydeligvis kommer fra førstnævnte, hvorimod produktionen tydeligvis tilhører start-90’erne. Pet Shop Boys lavede engang stor britisk musik popmusik. Den står let genkendelig i dette Marc Almond-anførte ekko…
Ingredienserne i denne, en af de allerstørste New Order-singler, er af sjælden fin og forædlet karakter. Det høres på dette nyere Richard X-remix (fra en b-side til helt anderledes ligegyldige ‘Waiting For The Sirens’ Call’ (2005)), der lukker nummeret op og fremviser dele af dets motorrums velsmurte mekanik…
Tillykke i dag med de 65 til Joakim Thåström, der denne weekend sparkede sin store forårstour igang med to shows i henholdsvis Uppsala og Linköping. Eneste ændring på setlisten fra premieren til i aftes i Saab Arena var en afskaffelse af ‘Det Enda Du Behöver’…
Der er et før og et efter i så meget epokegørende historieskrivning, således også i popmusik. 7. marts 1983 udsender New Order en single, der skal blive den mest solgte 12’er-maxi nogensinde, med et nummer, som stadig i dag lyses op indefra af fremtid, helt som f.eks. også Donna Summer/Giorgio Moroder’s ‘I Feel Love’ fra 1977 formår det. En state of the art-klassiker der ved sin udgivelse lover for alt det gode, der skal, må og bør komme efter…
Overraskende elektroniske ‘Folly’ er endnu en værdig single fra (FKA British) Sea Power’s helt nye EverythingWas Forever, af NME kaldet ‘a brutal but beautiful album’. Må håbe det er en præcis varedeklaration; verden har brug for brutal men smuk ny musik…
Nej, Destroyer er i denne sammenhæng ikke Putin. Det er derimod et band med canadiske Dan Bejar, også kendt fra The New Pornographers, som sanger og sangskriver. Og de har netop udsendt et nyt nummer som forvarsel om det kommende album, Labyrinthitis. Den tørt ironiske vinkel er den samme som altid, men musikalsk er vi tættere på f.eks. Art of Noise eller New Order.
Ovenpå for mange musikalske dødsnotitser den seneste uge her seks minutters tiltrængt liv og lys i form af Brooklyn-duoen The Fantastic Plastics, som deres lidt komiske navn tiltrods formår at give en forrygende version af DEVO’s ‘Gut Feeling’. Instrumentet ovre bagved til venstre, som Miranda Plastic betjener med imponerende dygtighed, er noget så sjældent og kompliceret som en theremin. Thereminen spilles ved (citerer Wikipedia her), “at musikerens hænder forandrer position i forhold til to faste elektroder (antenner), dvs. at man ikke rører instrumentet, mens man spiller”. Mener aldrig at have hørt til en theremin i DEVO, en mangel Akron, Ohio-bandet nok ville beklage, hvis de oplevede hvad instrumentet gør for deres futuristiske musik her…
Isle of Wight-duoen CHAMPS – bestående af David Champion og Michael Champion – har efterhånden fået udgivet tre vidt forskellige albums, dog uden det af den grund er lykkedes brødrene at få den bredere opmærksomhed, deres vokalstærke musik fortjener. Debuten Down Like Gold (2014) lyser stadig klarest, men efterfølgerne bærer også på sange af elegant stemningssat popmelodik. Seneste album The Hard Interchange (2019) tager en mere moderne produceret vej, hvilket høres på denne omkvædsstærke single, der i tilgang og lyd slet ikke ville lyde forkert anbragt på et Broken Bells- eller MGMT-album…
Elskede Crystal Castles’ albums og især shows, inden Ethan og Alice Glass i 2014 gik hver til sit i en af de mere grufulde skilsmisser, musikhistorien har set. Beskyldninger om undertrykkelse og misbrug fra AG mod Ethan kastede en grim skygge over bandet, og en ny forsangerinde har kun bevist, at kemien – hvor fucked-up den end var – i CC’s musik lå i spændingen de to imellem. Alice Glass har sidden bruddet lavet nogle undervældende, ret grænseafsøgende singler som tilløb til det soloalbum, der nu i februar endelig udsendes. I den forbindelse har følgende nye single netop set dagens lys. Sarte sjæle bør kigge bort mens ‘LOVE IS VIOLENCE’-videoen kører, for det er virkelig en bevidst grænseoverskridende ubehagelig video, hvis musik dog måske (!) kan andet og mere. Hvor Alice Glass’ sang i Crystal Castles lå i helheden som et behandlet/forvrænget instrument, så er hun nu mere konventionel frontfigur. Fungerer den rolle så for hende? Her er vi slet ikke overbevist, men bedøm selv…
Man skulle måske ikke tro det ved at se nedenfor her på bloggen, men i 1977 er der meget andet end britisk punk og artschool-dropouts på speed, Station to Station og synthesizers. Klippet der følger er optaget en aften ved græske Partheon på Athens Akropolis. Det franske band Space er på besøg i rumgear for at fremføre deres store forårshit ‘Magic Fly’ – der rent faktisk udkommer tre måneder før Giorgio Moroder/Donna Summer’s visionære fremtidsmaskine ‘I Feel Love’ – for det italienske RAI-program Discomare. Daft Punk, gå hjem!
