Har været vild med Blondie og levet med deres plader siden 1978, hvor ‘Denis’ først dukkede op på en jukebox i et shabby hotel i Earls Court, London. Og måske var Debbie Harry min første egentlige forelskelse. Men aldrig er tanken kommet, at historien om dette perfekte amerikanske popband, der brændte så sensationelt kreativt klart igennem fra 1976 til 1980, bag succesfacaden var martret af coke, heroin, metadon, endeløse drugproblemer, økonomisk ruin og ikke så få sværtbitre interne stridigheder. Denne fascinerende dokumentar fra 2006 tegner et bekymrende billede af Blondie, bandet der havde det hele og mistede det meste…
Kategoriarkiv: Film vi har set
Karen & Jack
Black og Nicholson som Rayette og Robert i betagende Five Easy Pieces fra 1970.
Marilyn & JFK
Undskyld, vil ikke bryde privatlivets fred, blot fremstille den amerikanske drøm personificeret…
En drøm om Berlin
Og her er det den afdøde tyske filminstruktør Rainer Werner Fassbinder’s drøm der vises. Hans Berlin Alexanderplatz fra 1980 står som en af de mest suverænt givende serier, der nogensinde er blevet sendt på dansk TV. Mindes BT og/eller Ekstra Bladet lavede en underskriftindsamling – eller var det endda en demonstration? – for at stoppe den gribende fortælling undervejs, da man mente det var for skandaløst mørke og utydelige billeder (!) at sende ud på nationalt TV…! Anyways, her møder seriens hovedperson Franz Biberkopf, der vil det gode men så ofte skal trækkes ned i mørket, sin Mietze, der først bliver hans store kærlighed, siden hans skæbne…
Life on Mars
Ja, jeg husker også ABBA – og jeg er i det store og hele enig med Jens i hvilke af deres sange, der står distancen bedst. Men her er det første klip, jeg husker med David Bowie. Dengang havde jeg ikke hørt hans musik endnu, men jeg husker endnu hans visuelle fremtoning, da jeg så ham her. “Life on Mars” er fra Hunky Dory, men på det tidspunkt, videoen (eller hvad det nu hedder) blev til, var han allerede godt i gang med at opfinde Ziggy Stardust. Det er nemt at se.
Og jeg husker en anden tanke, jeg med det samme fik dengang for fyrre år siden: Dette er en helt usædvanligt god sang. “Life on Mars” er stadig en af de bedste sange, David Bowie har skrevet – en smuk hyldest til det at vokse op og blive en, der bare gerne vil forstås og finde sin egen mening med livet.
Bergman’s brev til Oscar
Forever Still
Beach House har i dag uploadet denne 26-minutter lange kortfilm på YouTube…
– We performed/recorded four songs from Bloom outdoors, in various locations that are special for us around El Paso and Tornillo, Texas. The film follows the passing of one night, starting at sunset and ending at dawn.
Drømmenes Gjerlev
Hilmer, Henrik, Jens, Mikael og tekniker Peter Mark i Puk Studio ved Gjerlev, Randers under gennemlytning af “Drømmenes København” fra DK. Optaget 7. juni 1992 af Jens’ far.
RIP Henning Moritzen
Brian Jonestown Massacre’s fjender er tilbage
Så i aftes den vilde dokufilm DiG!, om Brian Jonestown Massacre og The Dandy Warhols, to amerikanske bands der over en årrække går fra at være nære venner til et absolut hadsk og rivaliserende fjendskab. At førstnævnte – centreret omkring den nu i Berlin boende Anton Newcombe – samtidig går helt i hundene, i en ond spiral af drugs, skænderier, kaos og vold, gør ikke historien mindre opsigtsvækkende.
Reklamefilm som kunstform?
Ja, hvorfor ikke? For en måned siden dén Christopher Walken/Nick Cave & The Bad Seeds-film for et jysk tøjfirma, nu denne fine tre-minutters novellefilm for et irsk whiskybrand. Befriende når det ikke er med lav fællesnævner, vi skal forføres til køb af et produkt…
Karen Black
Karen Black, der især var kendt for roller i Hollywood-film fra 1970’erne, er død. Hun blev 74. Bedst kendt er hun nok for sin rolle i Robert Altmans Nashville. Det sidste, jeg så og hørte til Karen Black, var hendes noget overraskende gæsteoptræden hos Cass McCombs for 3 år siden, hvor hun sang med på “Dreams-Come-True Girl” fra McCombs’ meget vellykkede album Catacombs.
Ava Gardner, Hotel d’Angleterre, København, 1955
Kongen i Hollywood
Stones indtager Malmö City
Den her optagelse kender jeg til gengæld. Den er fra en fantastisk svensk doku – Rolling like a Stone – om et par dage i midsommeren 1965, da en gruppe unge svenskeres liv blev præget for altid af deres personlige møde med The Rolling Stones, som kom over forbi Malmö fra København (!) et par dage og nætter for at spille show i Baltiska Hallen. Fine amatøroptagelser, ikke mindst af Brian Jones, der døde 3. juli 1969…