Bliver forelsket for livet fra det øjeblik jeg hører Felt første gang. Singlen ‘My Face Is On Fire’ er umulig at opdrive i 1982, men er heldigvis inkluderet på bandets daværende pladeselskab Cherry Red’s lavprisopsamling Pillows & Prayers samme år. Har engelsk spaghettiwestern-musik fra the Midlands nogensinde før eller siden lydt så besnærende?
Kategoriarkiv: Musik
Mercury Reverie
Hvad skal vi sige til den nye Mercury Rev-plade Born Horses? Der gives næsten udelukkende storladen, ophøjet musik undervejs og usædvanligt meget sjælesøgende tale-sang. Sine steder antager den ensrettede æstetik næsten et udtryk af kitsch, så glansbillede-smukt, vægtløst og nærmest salvelsesfuldt står det hele. Her albummets afsluttende nummer, hvor Mercury Rev for en sjælden klædelig gangs skyld iklæder sig lyden af et rockband og trykker lidt på speederen…
Stilhed i Serbien
Mens dette skrives, er jeg omkring 30 kilometer fra grænsen til Serbien. Derovre findes Sixth Sense, og her er deres nye sang “Tišina”. Det betyder “stilhed”.
En omtrentlig oversættelse af teksten er
Jeg drømte om dit navn den nat,
Jeg så himlen og fuglene i den varme ørken
Jeg tog mit bind for øjnene, så jeg kunne se ud i mørket,
at se alt det der går, vil jeg gerne vide
Stilhed kalder på mig, og den ødelægger alle drømme, og den ødelægger alle drømme
Jeg vil have slutningen, stilhed og drømme,
Jeg mener slutningen, stilhed og drømme
Jeg tog mit bind for øjnene af
at kunne se ud i mørket
at se alt det der passerer,
Jeg vil gerne vide det
Stilhed kalder på mig, og den ødelægger alle drømme, og den ødelægger alle drømme
Dreaming on 45
Denne weekend er det blevet hele absurde 45 år siden Blondie fra Lower East Side i New York City udsendte en af sine allerbedste singler. ‘Dreaming’ er skrevet i fællesskab af Chris Stein og Debbie Harry, men det er Clem Burke’s vildt offensive amfetamin-trommer som driver nummeret frem til sin endestation af bemærkelsesværdig vitalitet. Passende derfor at han på scenen er placeret allerforrest på denne Top of the Pops-optræden…
Glittering prize
Den allerførste store plade der udkom og farvede tiden, da jeg kom til København var Simple Minds’ New Gold Dream (81-82-83-84). Det forfinede album, der stadig gløder af en helt speciel vægtløshed i spil, udtryk, produktion og mix, har fødselsdag i dag. Her singlen ‘Glittering Prize’ der blev udsendt allerede i midten af august som budbringer for det snartkommende mesteralbum. Det er vel først og fremmest Derek Forbes’ atypiske og innovativt melodiske bassspil, der bærer nøglen til bandets så specielle musikalske lethed på dette tidspunkt…
Sval Lill Lindfors til en hed søndag i september
Sparks transformerer Beatles
Beatles-coverversioner er nitten ud af ti gange noget man bør holde sig meget langt fra. Er der da overhovedet undtagelser? Jo, i 1976 udsender brødrene Mael – bedre kendt som Sparks – en enkeltstående single, hvor de backet af et mægtigt orkester giver en overdådig fortolkning af The Beatles’ ‘I Want To Hold Your Hand’. På deres cover rykkes sangens etablerede grundstemning fra purung, regelret Merseybeat helt over til et voksent sommertids-USA af summende græsplæne-vandere, cocktailshakers og den fjerne lyd af Burt Bacharach-plader spillet ned gennem dalen…
She belongs to me
Her er en forsinket note om Cat Powers koncert i DRs koncerthus i København den 31. august, hvor Chan Marshall (som hun jo rigtigt hedder) fortolkede Bob Dylan. Sætlisten var præcis den samme som på hendes album fra sidste år. Og dén er identisk med sætlisten fra Bob Dylans koncert i Manchester i 1966 – ét sæt med stille, akustiske numre efterfulgt af et sæt med et rock-ensemble af den slags, Bob senere blev vant til at optræde med.
Dette var min første koncert med Cat Power, og jeg har kunnet læse mig til hvordan hun gennem årene har været præget af psykisk sårbarhed og sceneskræk. Foran Chan Marshall stod et nodestativ med teksterne til alle sangene og et bord med flasker med vand, et krus te (eller kaffe) og nogle små håndklæder og servietter. Meget af det er formodentlig forsøg på at håndtere netop denne sceneskræk. Det er selvfølgelig ikke rationelt – hun har sunget disse sange masser af gange – men angst er aldrig rationel. Jeg forstod ikke helt hendes ønske om at gå med høje stilethæle – ofte virkede de mest til at være til besvær, og til sidst smed hun da også skoene en overgang. Samtidig med at udtrykket blev mere rocket, fornemmede jeg tydeligt, at hun begyndte at hvile i sig selv på scenen.
Var det så godt? Ja og ja. Når koncerten var bedst, var det sublimt. Bandet fra koncertens anden halvdel er særdeles tight og Chan Marshall synger jo dejligt. Hun har sådan en udtryksfuld vokal, som man på engelsk ville kalde husky, og den er i høj grad det, der gør disse Dylan-fortolkninger til noget særligt. Ligesom Bob (og vel også fordi hun har sunget disse sange så ofte) går Chan Marshall ofte i gang med at bygge om på sangene i det små med andre fraseringer. Nogle gange sidder det i skabet, andre gange ikke helt.
Lana i England
Under et meget kort europæisk besøg havde Lana Del Rey denne weekend to festivalshows i Reading og Leeds. BBC var tilstede og optog ‘Summertime Sadness’. Der er sket en del med størrelsen og omfanget af Del Rey’s live-produktion siden hun efter første album hang alene i en gynge i Falkoner Teatret på Frederiksberg…
Blondie synger Shangri-Las
En luftig Blondie-demo fra 1975 til en søndag i tidlig august? Luksus!
Få billetter på Cecil!
Der er lang tid til endnu, men Hotel Cecil er gået i ‘få billetter‘. Vi gør positivt opmærksom på, at det på Unmacks foranledning er en stående koncert.
It’s no sin
39 år efter Pet Shop Boys først dukkede op med ‘West End Girls’ er de her endnu, fanget i endnu en elegant film af en popsang. Ungdoms fremdrift og ambitioner er væk, de vigtige slag er forlængst blevet udkæmpet, nu handler det øjensynligt mest om værdig status quo for duoen, der på denne nænsomme sang synger om at gå anonymt i et hipster-neighborhood – helt sikkert i London’s West End – hvor ingen som helst genkender eller aner hvem Neil Tennant er. Chris Lowe? Han har altid bevæget sig helt anonymt…
Stars live in the evening…
Blondie har i dag uden begrundelse aflyst en koncertrække i august og september. Svært ikke at blive lidt bekymret for CBGB-stjernerne, hvis sangerinde for tre uger siden blev hele 79 og hvis guitarist/kapelmester Chris Stein af helbredsgrunde ikke længere spiller shows med bandet. Her en optagelse med en af de sange, der virkelig burde have været udsendt som single, men aldrig blev det, ‘Pretty Baby’ fra Parallel Lines (1978). Kameraer filmer til os fra et udsolgt Glasgow Apollo, det er nytårsaften 1979. Om et par timer starter et nyt årti, men lige nu transmitterer BBC en hel livekoncert ud med Debbie Harry og hendes band. Herfra lægges umiddelbart mærke til to ting ved det succesfulde new wave-fænomens performance; Debbie Harry’s som sanger suverænt ubesværede udtryksføling med popmusik, men da også trommeslager Clem Burke, hvis eksplosivt dynamiske spil får bandet ved siden af ham til at lyde dobbelt så godt, som det egentlig er…
Strawberries, cherries and an angel’s kiss in spring…
Nancy Sinatra og Lee Hazlewood har aldrig helt modtaget den anerkendelse deres klassiske popmusik sammen fortjener. Svært at forstå egentlig når man hører – og ser – en så stærkt iscenesat duet som ‘Summer Wine’, her fra The Ed Sullivan Show i 1967…
SG
14. juli, fransk nationaldag. Tid til ikke mindst at finde Serge Gainsbourg-singler frem. Musikken herunder er hans instrumentalnummer ‘Evelyne’ fra filmen Slogan. De levende billeder af Serge og Jane Birkin, forelskede i hinanden i Paris, er ubetalelige…