Kategoriarkiv: Musik

Pet Shop Old Boys

Pet Shop Boys-frontfigur Neil Tennant bliver 70 i dag. Et tillykke til den fløjlsbløde stemmes indehaver gennem afspilning her af en tidlig PSB-favorit, som denne side stiftede bekendtskab med i marts 1987 under en rejse til Vestberlin på remix-albummet Disco (1986)…

Men så er der i sagens natur også denne her, hvor Tennant beretter om mistet uskyld og tabt ungdom tilbage i nordengelske Newcastle, hvor han voksede op inden the bright lights fra London lokkede bort. Tennant var 36 år gammel da ‘Being Boring’ blev udsendt i 1990. Er sikker på han med alderen kun kan synge dens fatamorgana-lignende billeder endnu mere overbevisende ud. Det er hvad alder og erfaring giver en…

My love won’t let you down

Jeg var der, og Pastorinden (som faktisk er født i Odense) var der også.

Det var faktisk slet ikke dårligt. Aftenens tre timer lange koncert var ganske meget bedre end koncerten i Parken i sin tid, hvor Bruce sloges med en forkølelse.

Bandet var oplagt og lever op til sin egen mytologi om at være en stor musikalsk amerikansk familie. Der var klar overvægt af numre fra Born to Run frem til og med Born in the USA. “Backstreets” var med og “My love won’t let you down”, som kun er tilgængelig på Tracks var der faktisk også. “The E Street Shuffle” kom også – det var tydeligt at netop dén sang ikke var så kendt af publikum. Vi fik også “Trapped”, en b-side (en coverversion af en Jimmy Cliff-sang) som jeg kun har hørt live én gang før, og det var tilbage i 1985. Så vidt jeg kunne se var denne sang opfyldelsen af et ønske fra en tilskuer på første række.

Det kunne have været dejligt at høre “Drive All Night” eller “Out In The Street”, og der var da også tilskuere med skilte med disse sangtitler på, men lige præcis The River var der ikke så meget fra.

Del Rey + Quavo

Uden varsel har denne onsdag bragt en ny single fra Lana Del Rey, en luftig duet med den amerikanske rapper Quavo (har måttet wiki-søge ham) fra gruppen Magos. Men ingen grund til angst; dette samarbejde lyder positivt som en tilbagevenden til stilen fra Del Rey’s debutalbum, hvor hun også brugte tidens hiphop-influerede beats under sine klassisk svungne popsange. Så ingen Jack Antonoff-produceret klaverballade på 64 langsomme BPM denne gang, og det i sig selv er egentlig ret forfriskende…

Tyrkiet synger

Som Tysklands EM-sejre lige nu fejres med Peter Schilling’s Neue Deutsche Welle-banger ‘Major Tom’ fra 1982, så har Tyrkiet’s landshold også sit eget musikalske ritual, der kunne opleves tirsdag aften i Leipzig ovenpå sejren i øsende regnvejr over Østrig. Der var det denne hjemstavns-sang fra 70’erne, de 40.000 tyrkiske tilhængere på stadion sang med tydeligt rørte stemmer…

Opkald fra Düsseldorf

Det har været umuligt at se EM-kampe fra Düsseldorf Arena uden at tænke på byens elektroniske sønner Kraftwerk, der som bekendt ikke gik meget op i fodbold, men til gengæld havde et lidenskabeligt forhold til cykelsport. Samt muligvis også til telefoner, som denne sang mere end antyder. Engang var telefonen et symbol på den moderne verden, men nu man hører dette stærke nummer er der en næsten romantisk retro-futurisme i dyrkelsen af den…

Glasto

Denne weekend har engelsk musikfokus været centreret omkring den store Glastonbury Festival, der både favner de helt nye navne, men også ser det som en mission at give sit publikum det bedste af den musik, det måske er for ungt til at have lært at kende og sætte pris på. Som nu f.eks. The National herunder. Inde på YouTube har BBC, som igen i år har transmitteret fra festivalen, lagt en masse artister og bands op fra weekenden. Tidligere oplevede vi her i landet noget lignende, når DR i stor stil sendte både reportage og musik fra Roskilde Festival. Det klædte Danmark at have en public service-kanal der ville kultur.

Debbie Harry

Debbie Harry fylder år i dag. Blondie er stadig fungerende som band og har netop spillet shows i England/Irland. Og seneste album Pollinator (2017) er faktisk et overraskende stærkt højdepunkt i NYC-bandets senere og ellers noget brogede diskografi. Henrik Hall og jeg var i Vega i 1999 på Blondie’s reunion-tour, hvor de åbnede aftenen med ‘Dreaming’. Så var man ligesom igang. Tillykke med fødselsdagen, Debbie!

Völlig losgelöst von der Erde…

Den største overraskelse hidtil ved EM i Tyskland er vel næsten, det er blevet umuligt at se en kamp uden mindst en afspilning/fællessang fra Tyskland af Peter Schilling’s store Neue Deutsche Welle-hit ‘Major Tom (Völlig Losgelöst)’ fra 1982. Historien om hvorfor kan læses lige her, og giver os samtidig en undskyldning for igen at kunne nyde sangens uimodståelige omkvæd. Her i en ny video, der kun er fem dage gammel…

James Chance RIP!

Vi har vel aldrig haft James Chance and the Contortions musik her på siden, men da Chance døde i går i New York City fortjener han et kip med flaget. Lånte den genredannende opsamlingsplade No New York (1978) på Viborg Centralbibliotek, da jeg kun var 14-15 år gammel. Dens fire NYC-bands radikale afvisning af gængs rockmusik-opbygning/tradition var helt ekstremt at lytte på da, og de folk der faldt for pladens tonesprog og psykotiske temperament endte formodentlig meget hurtigt ude i avantgarde-jazz. Mange af os andre kravlede tilbage til rocknroll-brudstykkernes dog genkendelige tryghed, men glemte aldrig lyden/førsteindtrykket af hverken Lydia Lunch’s band Teenage Jesus and the Jerks eller nu James Chance, der ikke bare skreg sit hjerte ud, men også spillede sin saxofon, så det sortnede for øjnene. Her er han på et af Contortions-numrene fra No New York, som altid for ham/dem helt uden hjælp af kunstige sødemidler…

Tirsdag på Blondie

I går var årsdagen for udgivelsen i 1976 af Blondie’s debutsingle, den Shangri-las-elskende ‘X Offender’. Debbie Harry og co. er i Europa for at spille shows disse uger og kan i aftes opleves i Musgrave Park i irske Cork som opvarmning til den tidligere The Police-sanger Sting. Og ja, ‘X Offender’ er med på setlisten…

Gamle franske bekendte

Franske Indochine slog først igennem i start-80’erne med en letfordøjelig, kitschet new wave, der både trak på tidens techno-pop og Jørgen Ingmann-guitartwang. Jeg hørte dem en del dengang, hvor specielt singlen ‘L ‘Aventurier’ (samt også hele deres andet album Le Péril Jaune (1984)) virkelig var en vinder. Så Indochine live da de spillede en solbeskinnet eftermiddag på Roskilde Orange i 1985 lige efter – eller var det før? – The Ramones foran meget få tilskuere. Siden blev de kæmpestore i Frankrig med en musik der insisterede på en alvor og en mystik, den slet ikke var frankeret til. Købte forsøgsvis et par nye Indochine-plader når i Frankrig, men blev kun skuffet, så de forsvandt. Indtil denne morgen, hvor en ny Indochine-single er blevet udsendt. Tvivler på den kan noget, men der er alligevel noget ved det omkvæd der positivt minder om vintage-Mylene Farmer, so here goes…

Françoise RIP!

Det gør os virkelig ondt at erfare Françoise Hardy, Frankrigs fremmeste sangerinde fra de store parisiske pop-år, efter lang tids sygdom nu er gået bort. De to sange hun hyldes med her ligger faktisk side om side på samme EP, der udkom i 1967, engang for så længe siden. Tak for musikken, tak for drømmene, tak for den evige sommer, der aldrig kunne vare ved…

Ændrede svenske planer

Tænkte egentlig at ville poste Håkan Hellström’ nye sommersingle ‘Som Sommaren’, men hørte den lige igen nu og det hele er virkelig for undervældende (50-årig svensk mand prøver at teenage-charme sig igennem fire drøje, håbløst ligegyldige minutter, vi aldrig får igen) så lad os tage et helt andet, skarpere og for denne side uventet GBG-fokus.

For tre dage siden blev den i Sverige så yderst fremgangsrige gangster-hiphopper C.Gambino skudt og dræbt i et parkeringshus i Göteborg, 25 år gammel. Gambino har kun ladet sig vise offentligt derovre maskeret, som for at gemme på sin virkelige identitet, der har rødder i det bandeplagede område Norra Biskop i GBG.

Så langt så voldsomt, men sagen er, at nu afdøde C.Gambino – der bare i fredags udsendte singlen ‘Sista Gång’ – rent faktisk tidligere i år er udkommet med en mørkt dragende og underspillet pop-banger, der på kun to minutter og ti sekunder når at lægge en elektrisk stemning af dyster Göteborg-nat bag sig. Musik kan.

“…Jag lovar dig de tragiskt och trist
Om du käftar emot då du klipps
Denna Uzin den e automatic
Får mig börja glömma bort att jag e artist
Hon har blivit fast för det här hon e kär i en gangster ligist
Jag lovar vi hatar o synas men bror vi har gjort allt för många hits…”