– It seemed really community-oriented, but it wasn’t catered towards their musician brothers and sisters, who don’t sell as many records as them. It makes everyone else look bad for not offering their music for whatever.
Kim Gordon, Sonic Youth, om Radiohead’s betal-kun-hvad-du-vil-strategi for In Rainbows-albummet.
Farewell
To this lands cheerless marches
Hemmed in like a boar between arches
Her very Lowness with her head in a sling
I’m truly sorry
But it sounds like a wonderful thing
I say Charles, don’t you ever crave
To appear on the front of the Daily mail
Dressed in your Mother’s bridal veil?
And so,
I checked all
The registered historical facts
And I was shocked into shame to discover
How I’m the 18th pale descendent
Of some old queen or other
Has the world changed, or have I changed?
Has the world changed, or have I changed?
Some 9-year old tough peddles drugs
(I swear to God I swear
I never even knew what drugs were)
And so, I broke into the Palace
With a sponge and a rusty spanner
She said:
“Eh, I know you
And you cannot sing”
I said:
“that’s nothing
You should hear me play piano”
We can go for a walk
Where it’s quiet and dry
And talk about precious things
But when you’re tied
To your Mother’s apron
No one talks about castration
We can go for a walk
Where it’s quiet and dry
And talk about precious things
Like love and law and poverty
These are the things that kill me
We can go for a walk
Where it’s quiet and dry
And talk about precious things
But the rain that flattens my hair
These are the things that kill me
(All their lies about make up
And long hair they’re still there)
Passed the Pub who saps your body
And the church
Who’ll snatch your money
The Queen is dead, boys
And it’s so lonely on a limb
Pass the pub that wrecks your body
And the church
All they want is your money
The Queen is dead, boys
And it’s so lonely on a limb
Life is very long, when you’re lonely
Life is very long, when you’re lonely
Life is very long, when you’re lonely
Life is very long, when you’re lonely
© Morrissey/Marr
Der er netop kommet et nyt album fra Eels, Hombre Lobo. Denne gang tager Mark Oliver Everett & Co. fat på at beskrive den uforløste kærlighed med al dens besværlige begær, og igen er den musikalske ramme en blanding af ligefrem rock, skramlet blues og ballader. Mindre dygtige sangskrivere ville kunne reducere anstrengelserne til navlepillende klagesange, men lur mig om ikke Eels får lavet et ordentligt rockalbum. Det er ikke let at skulle leve op til det særdeles vellykkede dobbeltalbum Blinking Lights and Other Revelations fra 2005, men det er tæt på at lykkes. Nyd stille numre som “All The Beautiful Things” og den lidt Beatles-agtige “That Look You Gave That Guy”, som man kan se ovenfor!
Lastbilerne er fulde af mælk, stripteasedanserinderne klædt af, de elskende trætte, morgendagens aviser trykt. Eifeltårnet har kolde fødder, som trukket op mellem nat og dag. Klokken er 5, Paris vågner, det er tid at gå iseng – Jacques Dutronc har ikke sovet.
Vi går gerne med Ductonc’s 1968-hit ‘Il est cinq heures, Paris s’eveille’ lige her.
Alle har været nye engang. Selv medlemmerne i Los Angeles’ Gun Club, der siden skulle gå ikke så lidt fordærv og disillusion igennem. To snapshots jeg netop faldt over, aldrig set før her, af en helt ung wide-eyed Jeffrey Lee Pierce og hans første/bedste guitarist – Sune Wagner-lookalike – Kid Congo Powers (+ veninde). Ikke noget vigtigt indlæg, bare to fine billeder af uspoleret ungdom, længe før enhver Gun Club-uskyld tabt- enjoy!
Springsteen og band er efter en to måneders USA/Canada-tour landet i Europa til sommerens koncerter, I aftes på stadion i Tampere, Finland var der atter både tour- og Springsteen-sangpremiere, som ofte før dette forår.
Denne gang galdt det en af de ultimative utroskabssange indenfor soulmusik, fantastiske ‘Dark End Of The Street‘, skrevet 1967 af Dan Penn og Chips Moman, først indspillet og udgivet med James Carr, senere i utallige versioner, den mest kendte og vellykkede Flying Burrito Brothers’ smeltende ‘spacecountry’-udgave med Gram Parsons på syndfuld leadvox.
I aftes var det så Springsteen, der kunne gemme sig i den mørke ende af gaden sammen med sin forbudte kærlighed, det i et set som også indeholdt den obligatoriske julesang, der gerne er med når E Street Band rammer Finland. Nedenfor settet fra de 1001 søers land. Fra i morgen gælder det Stockholm tre aftener i træk, hvilket ligeledes ifølge Springsteen-tradition lover udfordrende og forskellige shows. Os…vi får Herning!
Show started at 7:10 p.m.
1. Badlands
2. Radio Nowhere
3. Prove It All Night
4. Outlaw Pete
5. Out in the Street
6. Hungry Heart
7. Working on a Dream
8. Seeds
9. Johnny 99
10. The Ghost of Tom Joad
11. Raise Your Hand
12. Cover Me
13. Because the Night
14. Thunder Road
15. Waitin’ on a Sunny Day
16. The Promised Land
17. The Dark End of the Street
18. Kingdom of Days
19. Lonesome Day
20. The Rising
21. Born to Run
—-
22. Hard Times
23. Bobby Jean
24. Land of Hope and Dreams
25. American Land
26. Glory Days
27. Santa Claus
28. Dancing in the Dark
Ok, this is the final score. Show ended at 10:07 p.m. local time.
Overtegnede er ikke meget på siden de næste par uger. Har i bedste Premier League-rytme forladt Nordeuropa dagen efter den engelske sæsons sidste spark, og er nu – på linie med helt sikkert utallige PL-trænere, spillere og pundits – at finde i sval skygge på en vildtbevokset bjergskråning i det sydlige Frankrig.
Hvilket her skal betyde intet tronfølger-valg, ingen Sverige-kvalkampsoverkill, ingen ny Nevø-plade – og kan man da virkelig undvære al den herlighed?!? Til gengæld lige nu så en oplivende playlist, på medbragt iPod-boombox, med uforlignelige amerikanske Lee Hazlewood. Hans højdramatiske Morricone-westernpop gør sig nemlig også sydpå i Europa, til dage med stegende sol, til cikadefyldte nætter.
Det var Lee Hazlewood der for få år siden sagde om en vis canadisk singersongwriter: “Leonard Cohen writes good melodies with pussy lyrics.” Ja, det sagde han altså. Kræver en upåklagelig sangskriverbaggrund at turde ytre noget så uhm…blasfemisk om en af mestrene. Men okay, Hazlewood’s sange er faktisk fuldt ud ligeså formfuldendte som Cohen’s.
Hvorefter enhver sammenligning bliver håbløs, da Lenny kommer fra litteraternes mangefacetterede verden, hvorimod Lee’s 1D-historier, næsten samtlige om skæbnebestemt som dyrtkøbt livsvisdom, fortælles gennem enkelt pop-kaleidoskop.
Samarbejdet med Nancy Sinatra er de flestes berøringspunkt med Lee Hazlewood, men hans solokarriere, der bl.a. havde et markant ophold i Sverige, er mindst ligeså vellykket. Her den playlist, hvis indhold ikke vil være en værste begyndelse til et længerevarende forhold med og til Lee Hazlewood:
Forget Marie
Run Boy Run
The Girls In Paris
For One Moment
Easy & Me
Long Black Train
So Long Babe
I Am A Part
Son Of A Gun
Summerwine (m. Nancy Sinatra)
I Move Around
The Night Before
My Baby Cried All Night Long
The Nights
What’s More I Don’t Need Her
Sand (m. Nancy Sinatra)
My Autumn’s Done Come
José
Langt fra alle grupper slutter deres karriere på toppen. Selv hverken om Abbey Road eller All Shook Down er dårlige albums, er det vel ikke de albums, der viste The Beatles eller The Replacements på toppen. Ja ja, jeg ved godt at førstnævntes (og sidstnævntes, for den sags skyld) Let It Be udkom efter Abbey Road, men Abbey Road blev indspillet sidst!
Andre bliver ved og ved som stedse mere fortyndede udgaver af sig selv. Mange stadionrock-navne lider denne skæbne. Atter andre begynder at lave regulært dårlige albums og bliver ved med det.
Og så er der dém, der slutter på toppen. 1965 er svanesangen fra Afghan Whigs og dét album, hvor det møde mellem rock og soul, som Greg Dulli & Co. havde arbejdet på så længe, endelig kom i stand. Teksterne er måske ikke altid lige oplagte (jvf. den der “rabbit with a habit”), men swinge – det gør det, også her 11 år senere.
Forsidebilledet viser Edward White, den første amerikanske astronaut, der foretog en rumvandring – i 1965, Greg Dullis fødeår.
Retfærdigvis skal det siges, at White ikke var den første rumvandrer. Den ære tilfalder hans russiske kollega Alexei Leonov – der afsluttede rumturen med at lande langt fra det planlagte opsamlingssted i en snedækket ødemark, hvor ulvene gik rundt om den kolde Voshkod-rumkapsel. Men det er en helt anden historie.
En håndrystende road movie tilsat en af de mindre hørte versioner af Jonathan Richman & The Modern Lovers’ klassiske protopunk-track ‘Roadrunner’. Tag køreturen med Moderen Lovers lige her og fortsat så direkte til en større Guardian-artikel, hvor Laura Barton joyrider Boston, Mass.-området, på jagt efter Richman-sangens euforiske sjæl.
…Well, you might say I feel lonely
But I wouldn’t say I feel lonely
I would say that I feel alive
All alone
‘Cause I like this feeling
Of roaming around in the dark
And even though I’m alone out there
I don’t mind
‘Cause I’m in love with the world…
PS – Selv M.I.A. kan jo sin ‘Roadrunner’!
Med tak til Nibs for link, er der netop kommet officiel video til en af årets allerbedste popsange, ‘Heads Will Roll’ med Yeah Yeah Yeahs. Hoveder vil rulle – enjoy!
Hvis jeg var #1 på Echo & The Bunnymen’s pladeselskab, ville jeg efterhånden se at tage mig sammen og få udsendt et album med de seks studiesessions bandet i årene 1979-83 indspillede til John Peel’s radioprogram på BBC. Oftest var det endnu uudgivne numre man kunne høre og således blev senere Bunnymen-klassikere som f.eks. ‘Over The Wall’ og ‘The Killing Moon’ først prøvet af her. Den forudsætning giver optagelserne en rå nyfigenhed, de senere ‘rigtige’ pladeversioner ikke besidder. Ret utroligt at ingen med rettighed til Korova- og/eller BBC-kataloget har gjort denne rigdom tilgængelig i samlet form endnu. Som ofte før er nettet her hurtigere end musikbranchen. Der findes pladen nemlig allerede sine steder, med ovenstående billede som cover og følgende fantastiske tracklist:
Read It In Books • Transmitted: 1979-08-22 2:25
Stars Are Stars • Transmitted: 1979-08-22 2:58
I Bagsy Yours • Transmitted: 1979-08-22 2:46
Villiers Terrace • Transmitted: 1979-08-22 4:03
Pictures On My Wall • Transmitted: 1980-05-22
All That Jazz • Transmitted: 1980-05-22 2:51
Over The Wall • Transmitted: 1980-05-22 4:40
All My Colours Turn To Clouds • Transmitted: 1980-11-12 4:17
That Golden Smile • Transmitted: 1980-11-12 4:12
It s Heaven Up Here • Transmitted: 1980-11-12 4:39
Turquoise Days • Transmitted: 1980-11-12 3:52
Taking Advantage • Transmitted: 1982-02-08
An Equation • Transmitted: 1982-02-08 3:39
No Hands • Transmitted: 1982-02-08 3:04
Silver • Transmitted: 1983-06-20 3:37
Seven Seas • Transmitted: 1983-06-20 3:43
The Killing Moon • Transmitted: 1983-06-20 3:27
Nocturnal Me • Transmitted: 1983-10-24 4:04
Watch Out Below • Transmitted: 1983-10-24 2:40
The Ocean Rain • Transmitted: 1983-10-24 3:42
My Kingdom • Transmitted: 1983-10-24 3:53
Vanemennesket serverede det samme som hver eneste helt almindelige dag i går aftes, til det første af de to shows i Manchester Apollo:
This Charming Man / Irish Blood, English Heart / Black Cloud / How Soon Is Now? / All You Need Is Me / How Can Anybody Possibly Know How I Feel? / Girlfriend In A Coma / I’m Throwing My Arms Around Paris / Let Me Kiss You / Ask / Something Is Squeezing My Skull / One Day Goodbye Will Be Farewell / Why Don’t You Find Out For Yourself? / The World Is Full Of Crashing Bores / I Keep Mine Hidden / When Last I Spoke To Carol / Best Friend On The Payroll / Sorry Doesn’t Help / Some Girls Are Bigger Than Others / The Loop / I’m OK By Myself // First Of The Gang To Die
The Guardian’s Len Brown har skrevet en slags opsummering af – og hyldest til – Morrissey i anledning af hans halve århundrede – læs den her.
På Morrissey’s 50-årsdag kan vi ikke have en top-10 over solosange, uden også at køre en lignende med hans tidligere band, highlighting the genius of….Johnny Marr. En top-10 over favoritsange med The Smiths:
01. There Is A Light That Never Goes Out (fra The Queen Is Dead)
02. Paint A Vulgar Picture ( fra Strangeways, Here We Come)
03. Please, Please, Please Let Me Get What I Want (single-B-side)
04. The Boy With The Thorn In His Side (single-A-side)
05. Wonderful Woman (single-B-side)
06. Nowhere Fast (fra Meat Is Murder)
07. This Night Has Opened My Eyes (fra Hatful Of Hollow)
08. Well I Wonder (fra Meat Is Murder)
09. Still Ill (fra The Smiths)
10. I Won’t Share You (fra Strangeways, Here We Come)
En top-5 i The Smiths-albums?
01. Hatful Of Hollow
02. Strangeways here We Come
03. The Queen Is Dead
04. The World Won’t Listen
05. Meat Is Murder
En Morrissey-fødselsdagsplaylist med de fortrukne solosange? Næsten umuligt, men her et top-10-skud fra hoften:
01. Speedway (fra Vauxhall & I)
02. The Last Of The Famous International Playboys (single-A-side)
03. Now My Heart Is Full (fra Vauxhall & I)
04. Boxers (single-A-side)
05. We’ll Let You Know (fra Your Arsenal)
06. Southpaw (fra Southpaw Grammar)
07. You Know I Couldn’t Last (fra You Are The Quarry)
08. Mama Lay Softly On The Riverbed (fra Years Of Refusal)
09. Tomorrow (fra Your Arsenal)
10. Bengali In Platforms (fra Viva Hate)
En top-5 over bedste Moz-albums er straks nemmere:
01. Vauxhall & I
02. Southpaw Grammar (den originale version!)
03. Your Arsenal
04. You Are The Quarry
05. Years Of Refusal