Morrissey bliver 50 i dag. Fejrer fødselsdagen med en koncert i Manchester Apollo, bare endnu et stop på hans neverending tour. Et stort tillykke herfra og tak for alle sangene – det har været fantastisk!

NOW MY HEART IS FULL

There’s gonna be some trouble
a whole house will need re-building
and everyone I love in the house
will recline on an analyst’s couch quite
soon
your Father cracks a joke
and in the usual way
empties the room
tell all of my friends
(I don’t have too many
just some rain-coated lovers’ puny brothers)
Dallow, Spicer, Pinkie, Cubitt
rush to danger
wind up nowhere
Patric Doonan – raised to wait
I’m tired again – I tried again, and
now my heart is full
now my heart is full
and I just can’t explain
so I won’t even try to
Dallow, Spicer, Pinkie, Cubitt
every jammy Stressford poet
loafing oafs in all-night chemists
loafing oafs in all-night chemists
underact – express depression
ah, but Bunnie I loved you
I was tired again
I tried again, and
now my heart is full
now my heart is full
and I just can’t explain
so I won’t even try to
did you pass by
did you pass by
did you pass by
did you pass by
did you pass by
now my heart is full
now my heart is full
and I just can’t explain, so
so
so
so
so
so
so

© Morrissey

Det er januar 1980. Ex-Fab 4-medlem Paul McCartney sidder lost in translation i fængslet i Tokyo, efter ved sin og Wings’ indrejse til Japan, at være blevet taget med godt 250 gram cannabis på sig. Forvirringen er stor, kartoflen varm og gode råd dyre, men efter en lille uges fangenskab indløber nedenstående telegram til den japanske justitsminister fra Lee ‘Scratch’ Perry, Jamaica’s producerlegende #1. Få dage efter er Paul McCartney atter fri og ude af landet. Ikke engang Japans øverste lov kan vel sige nej til en så overbevisende reasoning sendt fra

ARK OF THE COVENANT
5 CARDIFF CRESENT DR.
KINGSTON, JAMAICA
AIR WHITE SMOKE SIGNAL
EARTH MOON BASE
JUDA ONLY LAW HOUSE
ISREAL LIGHT HOUSE

af selveste

BABY BLUE GREEN STAR
PIPECOCK JACKSON
LEE “SCRATCH” PERRY
BANANA EYE I PEN JA
NATURES LOVE DEFENDER

Klasse! Her tre tilsvarende vilde tracks med Lee ‘Scratch’ Perry’s umiskendelige fingeraftryk all over; hans egen ‘Chase The Devil’-12’er-version ‘Disco Devil’ , The Upsetters’ ‘Bird In Hand’ og The Congo’s absolut fantastiske ‘Fisherman’ – enjah!

Deres kommende The Eternal-album fik begejstringen op på denne side forleden. Her en cool sang fra pladen, ‘What We Know’, optaget til BBC’s Later. Btw. det helt centrale basriff, er det ikke Madonna’s ‘Into The Groove’…? Isåfald et inspireret tyveri.

Alt godt fra England!

Svært at beskylde Mew-drengene for at mangle humor. Det kommende album – med coveret ovenfor! – har fået sig dette navn:

No more stories
Are told today
I’m sorry
They washed away

No more stories
The world is grey
I’m tired
Let’s wash away

To legender: King Kenny og Big Mac, i torsdags i Liverpool.

Liverpool’s Echo & The Bunnymen lavede Prag-finten allerede tilbage i 1984, da de iført stort strygeorkester udsendte mesterværket Ocean Rain, der straks dengang – med vanlig beskedenhed – blev udnævnt af sanger Ian McCulloch, som ‘the greatest record ever made’. Ocean Rain genudsendes nu i deluxe edition-format med det originale album + en liveoptagelse af pladen, fra sidste år i Liverpool’s Echo Arena, dér også med fuldt besat strygeri. Inde på www.bunnymen.com kan man lige nu forudbestille autograferet udgave, endda med personlig dedikation, oh yes.

Her – via en skrabet amatøroptagelse fra den novemberaften i Liverpool – mere end en antydning af, hvilken storhed livepladen vil byde på: ‘Nocturnal Me’

Det er lørdag aften og mens en halv nation ser TV fra Melodigrandprix Moskva bryder vi kort ind og retter istedet antenner mod Frankrig. Der har det største rockband Noir Desir – som faktisk kommer fra Bordeaux – ligget stille de seneste år, lige siden sanger Betrand Cantat’s langvarige fængselsophold begyndte. Nu er han atter fri og mens der endelig arbejdes på nyt materiale, sender vi her to glødende liveoptagelser fra før. Først sprængintense ‘Ici Paris’ og derefter kæmpehittet ‘Un Jour En France’ – enjoy!

The Killers lavede i denne uge den nu så berømte Prag-finte, da de optrådte på Letterman Show med strygeorkester, ved en fremførsel af deres nye single ‘A Dustland Fairytale’ – se og hør herligheden her.

Silver Jews’ David Berman m. hund i klassisk vand.

Da vi var på tour med Slagterne rundt i landet her i april, var amerikanske Silver Jews’ ‘Suffering Jukebox’ – fra sidste års Lookout Mountain, Lookout Sea – en af de sange vi hørte mest. En slingrende, trist og opløftende sag på samme tid. Manden bag Silver Jews hedder David Berman. På plade lyder hans stemme ikke ulig Lou Reeds, bare mere smalltown-twistet og knust. Men når han skriver er han helt sin egen. Faktisk er David Berman en fantastisk mand med ord. Tag nu blot nedenstående tekst fra hans 1999-bog Actual Air:

CLASSIC WATER

I remember Kitty saying we shared a deep longing for
the consolation prize, laughing as we rinsed the stagecoach.

I remember the night we camped out
and I heard her whisper
“think of me as a place” from her sleeping bag
with the centaur print.

I remember being in her father’s basement workshop
when we picked up an unknown man sobbing
over the shortwave radio

and the night we got so high we convinced ourselves
that the road was a hologram projected by the headlight beams.

I remember how she would always get everyone to vote
on what we should do next and the time she said
“all water is classic water” and shyly turned her face away.

At volleyball games her parents sat in the bleachers
like ambassadors from Indiana in all their midwestern schmaltz.

She was destroyed when they were busted for operating
a private judicial system within U.S. borders.

Sometimes I’m awakened in the middle of the night
by the clatter of a room service cart and I think back on Kitty.

Those summer evenings by the government lake,
talking about the paradox of multiple Santas
or how it felt to have your heart broken.

I still get a hollow feeling on Labor Day when the summer ends

and I remember how I would always refer to her boyfriends
as what’s-his-face, which was wrong of me and I’d like
to apologize to those guys right now, wherever they are:

No one deserves to be called what’s-his-face.

© David Berman

Først 30. juni udsender Wilco nyt album, under titlen Wilco (the album). Men efter en internet-lækage i tirsdags, har man besluttet straks at streame hele pladen på bandets eget website – hvem sagde damage control?! – hvilket betyder, Jeff Tweedy & co. kan opleves med nedenstående tracklist lige her – enjoy!

Wilco (the song)
Deeper Down
One Wing
Bull Black Nova
You And I
You Never Know
Country Disappeared
Solitaire
I’ll Fight
Sonny Feeling
Everlasting Everything

Det buldrer straks og brager, knitrer højt og glitrer, som det ikke har gjordt meget længe. Sonic Youth har på de seneste plader lydt mere tilbagelænede, ja ofte tålmodigt rolige. Men The Eternal, NYC-bandets vistnok 16. (!) album smider atter det eksplosive sprængstof på bålet, der også brændte ild på hovedværker som Sister (1987), Daydream Nation (1988), Goo (1990) og Dirty (1992).

Sonic Youth er slet ikke for alle og enhver. Ikke sjældent har deres udgivelser været mere på tværs end overhovedet godt er, og mange lyttere er blevet sat ufrivilligt af undervejs, irriteret af flagrende støjcollager som labyrintlignende freeformforløb, uden åbenbart mål eller mening. Men når allerbedst har Sonic Youth omvendt formået sammenhæng mellem dette løst henkastede, det kommunikativt direkte og nogle huggende skæve pophooks. Ikke pop som konventionel fælles overtalelse, men som referencelegetøj, som livsvedhæng.

The Eternal, der udgives 9. juni er en genindvinding af Sonic Youth’s tabte storform. Vel var forgængeren Rather Ripped (2006) en godkendt plade, men havde også en umiskendelig aura af lettere livsudmattet aftægt over sig. The Eternal kommer på, anderledes upfront, begavet med ny energi, kamplyst og nogle af de mest skamløst catchy sange, dette band nogensinde har udgivet.

Der er de racende akkordkurver med placeringskamp, som i den strømlinede åbningssang ‘Secret Trickster’ og basriff-løftede ‘What We Know’. Der er gnistrende og vildt arrangerede guitarer, som flere steder positivt giver mindelser om et uptight moderne Television. Der er sangforløb i enkel melodi, endda i regulære A- og B-stykker. Og indimellem er de langstrakte instrumental-dominerede flows, f.eks. i afslutningshymnen ‘Massage The History’, der som resten af albummet præsenterer musik af en anden og bedre verden.

Et af SY-medlemmerne udtaler i et interview, den nye plade for ham lyder som en Sonic Youth-greatest hits-plade, bare med helt nye numre. Mere præcist kan The Eternal nok ikke beskrives – så vellykket fremstår den.

Star Power & stripes – Sonic Youth og Kim Gordon i live action.

We talk of the burden of having to churn out hits. “The stakes are not the same for us,” Lee Ranaldo says, citing the pressure he assumes bands like The Strokes and Oasis must suffer. “We haven’t had one of those mega records. Musically it’s the death knell. The Strokes will never ever get anywhere after that first record.” “And Oasis have never made a good record.” adds Thurston Moore. “‘Wonderwall’? The worst song ever! ‘Sugar Sugar’ by The Archies is a better song.” Is Moore wary about starting a war with Oasis? “No, I’m just saying the truth.” “Oasis really should have been called Mirage,” Kim Gordon adds.

Snart pladeaktuelle Sonic Youth til Uncut Magazine om hvorfor det aldrig skal blive sjovt at være Oasis, The Strokes eller Nephew.

Ray Davies + Telecaster i studiet.

Og ungdom skal smadres. Den unge pige forsager sine forældre, flytter fra landets enkle liv, ind til storbyens svineri, spilder enhver uskyld i rendestenen. Klassisk historie, her fortalt i 1966 af Englands måske bedste band på den tid, The Kinks, fra B-siden af deres ‘Dead End Street’-single – klik her og hør sangen!

BIG BLACK SMOKE

She was sick and tired of country life
A little country home
A little country folk
Made her blood run cold
Now her mother pines her heart away
Looking for her child in the big black smoke
In the big black smoke

Frailest, purest girl the world has seen
According to her Ma, according to her Pa
And everybody said
That she knew no sin and did no wrong
Till she walked the streets of the big black smoke
Of the big black smoke

Well, she slept in cafés and coffee bars and bowling alleys
And every penny she had
Was spent on purple hearts and cigarettes

She took all her pretty coloured clothes
And ran away from home
And the boy next door
For a boy named Joe
And he took her money for the rent
And tried to drag her down in the big black smoke
In the big black smoke

In the big black smoke
In the big black smoke

© Ray Davies/The Kinks