WHEN YOU’RE YOUNG

Life is timeless, days are long when you’re young
You used to fall in love with everyone
Any guitar and any bass drum

Life is a drink and you get drunk when you’re young
Life is new and there’s things to be done
You can’t wait to be grown up
Acceptance into the capital world
You pull on some weed, then you pull on someone when you’re young

But you find out life isn’t like that
It’s so hard to comprehend
Why you set up your dreams to have them smashed in the end

But you don’t mind you’ve got time on your side
And they’re never gonna make you stand in line
You’re just waiting for the right time

You’re fearless and brave – you can’t be stopped when you’re young
You swear you’re never ever gonna work for someone
No corporations for the new age sons
Tears of rage roll down your face
But still you say “it’s fun”

And you find out life isn’t like that
It’s so hard to understand
Why the world is your oyster but your future’s a clam

It’s got you in its grip before your born
It’s done with the use of a dice and a board
They let you think you’re king but you’re really a pawn

You’re fearless and brave – you can’t be stopped when you’re young
You used to fall in love with everyone
Any guitar and any bass drum

© The Jam/Paul Weller

De lavede en musik der i positiv forstand lød som et ustemt sammenstød mellem Stax Records og Velvet Underground. De var indie-popstjerner på Glasgow’s Postcard Records ialfald 3-4 generationskløfter før Glasvegas. De flyttede til London, lavede en bemærkelsesværdig hvid debut samt nogle grå efterfølgere, gik i opløsning, og frontmand Edwyn Collins fik senere et velfortjent kæmpehit alene med sangen ‘A Girl Like You’. Men nu forlyder rygterne, en gendannelse er under opsejling, i første omgang i forbindelse med en skotsk prisuddeling ret snart. Her denne fredag tager vi dog kun et plastic soul train med Orange Juice over til Coverland, for deres prozac-version af prædikant Al Green’s klassiker ‘L.O.V.E’. Den kører lige her. This one goes out to….youknowwho!

Oven på Barack’s landslide, lad os vifte flaget for en anden black victory in a white ballgame, Washington DC’s Bad Brains, der, fra deres begyndelse i sluthalvfjerdserne, stod for noget af det skarpeste og hurtigste hardcore punk, man overhovedet kunne opdrive. Bandet eksisterer endnu, og spiller stadig en ret usort musik, når man altså ikke krydser over i fint men mere forudsigeligt Rastafari/Jah-territorie. Men tilbage til begyndelsen, til Bad Brains’ helt fantastiske og tidsløse debutsingle ‘Pay To Cum’ (1980), hvis små to minutters tornado kan opleves, i en noget bizar Star Trek-video, lige her – enjoy!

PAY TO CUM

I make decision with precision
Lost inside this manned collision
Just to see that what is to be
Perfectly my fantasy

I came to know with now dismay
That in this world we all must pay
Pay to write, pay to play
Pay to cum, pay to fight

And all in time,
With just our minds
We soon will find
What’s left behind

Not long ago when things were slow
We all got by with what we know
The end is near. Hearts filled with fear
Don’t want to listen to what they hear

And so it’s now we choose to fight
To stick up for our bloody right
The right to sing, the right to dance
The right is ours… We’ll take the chance

A peace together
A piece apart
A piece of wisdom
From our hear

© Bad Brains

Den musikalske amfetaminpille The Killers præsenterede mandag aften en håndfuld sange fra det snartkommende Day & Age-album, ved en livetransmitteret BBC-koncert i London’s Royal Albert Hall. Ovenfor er aftenens setliste – læg mærke til Vejen Hjem Fra Rocknroll-coverversionen! – og her  linket til BBC, hvor showet kan høres (det starter først præcis 2 timer inde i programmet, så scroll away).

Det er valgdag i USA. De sidste ugers propaganda fra specielt den anden kandidat har sværmet næsten uafbrudt for prototypen på den hårdtarbejdende hverdagshelt. Så tag en tur med en af disse forbilledlige hjørnesten i den ligefremme amerikanske drøm, Suicide fra New York City’s – okay, det er godtnok ægte FakeAmerica ifølge Sarah Palin, men alligevel – Frankie Teardrop lige her.

FRANKIE TEARDROP

Frankie teardrop
Twenty year old Frankie
He’s married he’s got a kid
And he’s working in a factory

He’s working from seven to five
He’s just trying to survive
well lets hear it for Frankie
Frankie Frankie

Well Frankie cant make it
Coz things are just too hard
Frankie cant make neough money
Frankie cant buy enough food

And Frankie’s getting evicted
Oh let’s hear it for Frankie
Oh Frankie Frankie
Oh Frankie Frankie

Frankie is so desperate
He’s gonna kill his wife and kids
Frankie’s gonna kill his kid
Frankie picked up a gun

Pointed at the six month old in the crib
Oh Frankie
(scream)
Frankie looked at his wife

Shot her
(screams)
“Oh what have I done?”
Let’s hear it for Frankie

Frankie teardrop
Frankie put the gun to his head
(screams)
Frankie’s dead

(screams)

Frankie’s lying in hell
(screams)

We’re all Frankies
We’re all lying in hell
(screams)

© Suicide

HOME OF THE BRAVE

The school board says “he can’t come to school, no more”
unless he wears his hair like he wore it before
The PTA and all the mothers, say he ought to look like the others

Home of the brave, land of the free
why won’t you let him be what he wants to be?

The kids all laugh at his hair and funny clothes
And more than once he’s gone home with a bloody nose
he’s not like them and they can’t ignore it, so they all hate him for it.

Home of the brave, land of the free
why won’t you let him be what he wants to be?

It really burns me up, when they put him down
He’s the only one whose saying something in this whole town
Instead of all the trouble they hand him, why don’t they try to understand him?

Home of the brave, land of the free
why won’t you let him be what he wants to be?
he never hurt nobody
why won’t you let him be what he wants to be?
he’s just a little bit different
why won’t you let him be what he wants to be?
You got to understand him
why won’t you let him be what he wants to be?

© Mann/Weil

(hør og se den lige her med Jody Miller – den endnu dejligere Spector-flavourede version med Bonnie & The Treasures er desværre ikke på YouTube)

– Røvballerock. Akkorderne, måden at spille basgangene på, jeg har hørt det hele før. Kom nu videre. TV-2’s problem er, at de laver det samme hele tiden, og kun de kan sætte en grænse. Kunstnere kan have en glimrende forretning ved at male de samme masker hele livet, men ud fra en kunstnerisk vurdering fungerer det ikke. Det er set før, det er uinteressant. Uanset teksternes finurligheder, så er det bagstræberisk.

Peter AG Nielsen, om kendt århusiansk orkester, i JP.

Endnu en fredagstur med YouTube til Coverland. En på papiret helt urørlig sang, Rolling Stones’ apokalyptiske ‘Gimme Shelter’ fra Let It Bleed, her i version af Merry Clayton, hende der synger den vilde kontrapunktsvokal til Mick Jagger på Stones-originalen. I 1970 udkom Merry Clayton’s Lou Adler-producerede debutalbum, og det er herfra hendes eget nærmest blackpower-soulede take på ‘Gimme Shelter’ kan indtages. Svimlende heftigt. Det sker lige her. God weekend!

My Autumn’s Done Come – Lee Hazlewood
Waitin’ Around To Die – Townes Van Zandt
Raindrops – Tindersticks
Black Sheep Boy – Scott Walker
The Case Continues – Ute Lemper
Prenzlauerberg – Beirut
Never Known – The Durutti Column
Geek The Girl – Lisa Germano
All The People I Like Are Those That Are Dead – Felt
The Osmonds – Denim
Flume – Bon Iver
Metal Heart – Cat Power
Misery Train – Suicide
Cold – The Cure
Destroy Everything You Touch – Ladytron
Shoreline – Anna Ternheim
Tides Of The Moon – Mercury Rev
The Skin Game – Michael Møller
Ma Vielle Ville – Les Rita Mitsouko
Everybody’s Got To Learn Sometimes – Glasvegas
I Can Never Go Anymore – The Shangri-Las
Nothing But A Heartache – The Detroit Cobras
Soft Black Stars – Antony & The Johnsons
Death – Klaus Nomi

Nej-nej, ikke pladen, men berliner-lufthavnen Morten Larsen’s coverbillede er taget i. Tempelhof, kendt og berygtet fra sidste århundrede, ikke mindst som nøglen til amerikanernes luftbro til Berlin i 1948/49, har før midnat i dag sin sidste passagerflyafgang. Så er det slut for den smukke lufthavn, hvis fremtidige funktion vist endnu ikke er fastlagt. Synes lige vi måtte nævne det…

Har de sidste aftener genopdaget et mix-album, jeg købte impulsivt for ingenting for et års tid siden. Drejer sig om franske Air’s bidrag til LateNightTales-serien, hvor forskellige artister giver deres bud på musik, som vil bære igennem natten. Den slags plader er ofte mere interessante end egentlig tilfredsstillende, men Air – som vi igennem bandets egen musik ved må have omfattende pladereoler – er kommet afsted med en sjældent fin og stemningsfuld samling, “The Rolls-Royce of compilations”, som GQ Magazine benævnte den ved release. Er dét ikke anbefaling nok, så tag lige denne udsøgte tracklist, hvorfra min egen største nyopdagelse har været Jeff Alexander’s tidsløse og næsten hymneagtige 60’er-filmsang ‘Come Wander With Me’ :

01. The Cure “All Cats Are Grey”
02. Black Sabbath “Planet Caravan”
03. Nino Rota “O’ Venezia Venaga Venusia”
04. The Band “I Shall Be Released”
05. Georges Delerue “Camille”
06. Japan “Ghosts”
07. Scott Walker “The Old Man’s Back Again”
08. Jeff Alexander “Come Wander With Me”
09. Cat Power “Metal Heart”
10. Minnie Riperton “Loving You”
11. Tan Dun “For The World”
12. Sebastien Tellier “Le Long de la Reviere Tendre”
13. Lee Hazlewood “My Autumn’s Done Come”
14. Robert Wyatt “P.L.A.”
15. Elliot Smith “Let’s Get Lost”
16. The Troggs “Cousin Jane”
17. Air / Alessandro Baricco “Musica”
18. The Cleveland Orchestra “Ravel: Pavane Pour Une Enfante Defunte”

Underligt som visse datoer insisterende holder fast på deres dødvægt. I dag for 28 år siden (!) ovre i Viborg startede vi Næste Uges TV. I et langt frikvarter på gymnasiet, efter ugens dobbelte musiktime, prøvede vi forgæves at genskabe hvad Sort Sol havde leveret så brillant med ‘Hurricane Fighter Plane’ og ‘White Shirt’, var det aftenen forinden, i DR-programmet Kanal22. På billedet ovenfor er vi to-tre år, en langt bedre trommeslager, 4-5 The Cure/Echo & The Bunnymen-plader og adskillige punkfestival-optrædender længere fremme i bandets flygtige historie. På en vindblæst mark ved Gedsted er det fra venstre Bo, Jens Christian, Torben, René og overtegnede. Tillykke NUTV!

Men så simpelt er det ikke, Morrissey – tag nu bare Tina Dickow. En af de plader vi her er blevet ved med at vende tilbage til de seneste måneder er Bright Eyes-frontmanden Conor Oberst’s selvbetitlede solo-debutdisc fra august. En smittende samling med mange lag, i sangmateriale og ubesværethed slet ikke ulig Bright Eyes-flagskibet I’m Wide Awake, It’s Morning. For nogle uger siden, i en gammel art deco-militærbiograf, var jeg til show med Conor Oberst og hans alt andet end kun akustiske – faktisk ikke så lidt Stones ’72-(m. Gram Parsons som forsanger!)elektriske – Mystic Valley Band. Intet som en setliste til at slippe forestillingen løs, så her køreplanen fra en lysende efterårsaften i Conoroberstland:

1. SAUSALITO
2. GET WELL CARDS
3. DANNY C
4. CENTRAL CITY
5. CAPE CANAVERAL
6. MOAB
7. EAGLE ON A POLE
8. I GOTTA REASON #1
9. LENDERS
10. I GOTTA REASON #2
11. NYC
12. SOULED OUT!!!
13. MILK THISTLE
+ + +
14. SUNDOWN
15. EVERYBODY’S TALKIN
16. CORINA
17. HOSPITAL
18. BREEZY