Kategoriarkiv: Rocknroll

Engang i New York City

kirn600span

On Cremation of Chögyam Thungpa Vidyadhara

I noticed the grass, I noticed the hills, I noticed the highways, 
I noticed the dirt road; I noticed the car rows in the parking lot 
I noticed the ticket takers, noticed the cash and the checks and credit cards, 
I noticed the buses, noticed mourners, I noticed their children in red dresses, 
I noticed the entrance sign, noticed retreat houses, noticed blue and yellow flags 
Noticed the devotees, their trucks and buses, guards in khaki uniforms, 
I noticed the crowds, noticed misty skies, noticed the all –pervading smiles and empty eyes – 
I noticed the pillows, coloured red and yellow, square pillows round and round – 
I noticed the Tori gate, passers-through bowing, a parade of men & women in formal dress –
Noticed the procession, noticed the bagpipe, drums, horns, noticed high silk head crowns and saffron robes, noticed the three piece suits, 
I noticed the palanquin, an umbrella, the stupa painted with jewels the Colours of the four directions – 
Amber for generosity, green for karmic works, 

I noticed the white for Buddha, red for the heart – 
Thirteen worlds on the stupa hat, noticed the bell handle and umbrella, the empty head of the white cement bell – Noticed the corpse to be set in the head of the bell – 
Noticed the monks chanting, horn plaint in our ears, smoke rising from astep the firebrick empty bells – 
Noticed the crowds quiet, noticed the Chilean poet, noticed a rainbow, 
I noticed the guru was dead,
I noticed his teacher bare breasted watching the corpse burn in the stupa, 
Noticed morning students sad cross legged before their books, chanting devotional mantra’s, Gesturing mysterious fingers, bells and brass thunderbolts in their hands, 
I noticed flames rising above flags and wires and umbrellas and painted orange poles, 
I noticed, I noticed the sky, noticed the sun, a rainbow around the sun, light misty clouds drifting over the sun – 
I noticed my own heart beating, breath passing through my nostrils 
My feet walking, eyes seeing,
I’ve noticed smoke above the corpse, I’ve noticed fired monuments
I noticed the path downhill, I’ve noticed the crowd moving toward the buses 
I noticed food, lettuce salad, I noticed the teacher was absent, 
I noticed my friends, I’ve noticed our car, I’ve noticed the blue Volvo,
I’ve noticed a young boy hold my hand 
Our key in the motel door, I noticed a dark room, I noticed a dream 
And forgot, noticed oranges lemons and caviar at breakfast, 
I noticed the highway, sleepiness, homework thoughts, the boy’s nippled chest in the breeze 
As the car rolled down hillsides past green woods to the water.
I noticed the sea, I noticed the music – I wanted to dance.
© Allen Ginsberg
jsag
Allen med vores Joe, Bonds International, NYC, forsommer, 1981.

Fødselsdag i dag!

lcthumbnail

RUDIE CAN’T FAIL

Sing, Michael, sing-on the route of the 19 Bus
Hear them sayin’
How you get a rude and a reckless?
Don’t you be so crude and a feckless
You been drinking brew for breakfast
Rudie can’t fail

So we reply
I know that my life make you nervous
But I tell you that I can’t live in service
Like the doctor who was born for a purpose
Rudie can’t fail

I WENT TO THE MARKET TO REALISE MY SOUL
‘CAUSE WHAT I NEED I JUST DON’T HAVE
FIRST THEY CURSE, THEN THEY PRESS ME TILL I HURT
WE SAY RUDIE CAN’T FAIL

We hear them sayin’
Now first you must cure your temper
Then you find a job in the paper
You need someone for a saviour
Oh, Rudie can’t fail

We reply
Now we get a rude and a reckless
We been seen lookin’ cool an’ a speckless
We been drinking brew for breakfast
So Rudie can’t fail

Okay!
So where you wanna go today?
Hey boss man!
You’re looking pretty smart
In your chicken skin suit

You think you’re pretty hot
In your pork pie hat
But…Rudie can’t fail
Look out, look out…
Sky juice!…10 cents a bottle!

© Strummer/Jones

Bon Iver på jagt

qydj-bon_iver11

Man skal være et ret farveblindt vinter-rådyr for ikke straks at få øje på disse to skarptskydende plageånder. Jægerne er Bon Iver’s Justin Vernon og hans ven Keil. Men til sagen: Det helt specielle websted www.daytrotter.com har session-udgaver af fire Bon Iver-sange fra For Emma, Forever Ago-pladen til fri download lige her – specielt versionen af åbningssangen ‘Flume’ er et absolut must! Hvis endelig inde på Daytrotter, tag en tur gennem det omfattende sessionarkivs gavebod, hvor bl.a. kan hentes fire Leonard Cohen-coverversioner af denne sides favoritter The Walkmen. Enjoy!

Vinterveje

nebraskajapan

Et af mine yndlingsalbums er også ét, vi ofte har nævnt en passant på denne blog – Bruce Springsteens Nebraska fra 1982. Jens har meget passende kaldt det for det første alt-country-album nogensinde – hvis man har hørt Uncle Tupelo, der normalt kaldes for genrens fædre, ved man hvor megen sandhed, den karakteristik faktisk rummer.

Her til morgen, hvor vintermørket regerede og frosten knap havde sluppet gaderne, var det titelnummeret “Nebraska”, “Atlantic City” og de otte andre sange, jeg valgte til min cykeltur. Jeg husker cd’ens udgave af “My Father’s House” som særligt stemningsfuld med den ekstra lange orgel/synthesizer-outro; udgaven på lp’en manglede netop denne.

Derfor er min forbløffelse ekstra stor, da jeg her til morgen kan læse mig til at det kun er den oprindelige japanske udgave af albummet, der har denne udgave af “My Father’s House”. Denne udgave er desuden kendetegnet ved at den anvendte master er en lille smule hurtigere, så alle andre sange er nogle få sekunder kortere.

Så jeg så efter tiderne på min iPod og sammenlignede med de tider, der er angivet for den udgave, der er udsendt i USA og Europa. Efter alle de mange år opdager jeg pludselig, at det faktisk er dette svært opdrivelige samlerobjekt, jeg ejer! Og jeg kan ikke engang huske, hvor jeg købte cd’en – i Japan var det ikke, for da jeg var dér i sin tid, havde jeg den allerede.

Sammen igen

Et album, jeg hører en del her hvor 2008 rinder ud, er Everything That Happens Will Happen Today af og med David Byrne og Brian Eno. Hvis man kan huske My Life In The Bush Of Ghosts fra dengang i 1981, tror man måske, man ved hvordan det nye album vil lyde. Dér først i firserne definerede de to herrer i virkeligheden en helt ny måde at lave musik på med deres flittige brug af det, vi i dag ville kalde samples, og David Byrne blev ført videre ind i sin interesse for “verdensmusik”.

Det nye album er helt anderledes, men det gør ikke spor. Hvis der i 1981 var tale om Eno med Byrne ved sin side, er der i dag tale om David Byrne med Brian Eno ved sin side. Dette er et sangorienteret album, hvor der ofte er gode mindelser ofte om David Byrnes gamle band, Talking Heads, og det både i de snurrige, humoristisk iagttagende tekster og i de iørefaldende melodier.”Life Is Long” er en vellykket sang om at være midt i livet, et sted i nærheden af dér hvor denne blogs forfattere efterhånden er havnet.

Brian Eno er så tydeligvis manden bag arrangementerne, der er langt varmere og mere tilbagelænede end f.eks. på Remain In Light. Egentlig tænker jeg mere på de sidste Talking Heads-udgivelser som f.eks. Little Creatures, hvor samarbejdet med Brian Eno for længst var ophørt og hvor ærkeamerikanske genrer som gospel og country havde erstattet den lidt nervøse storbyfunk fra tidligere.

Man kan købe albummet for sølle $8.99 som download (i MP3 eller FLAC-format) på http://www.everythingthathappens.com – og for lidt mere, hvis man også vil have en gammeldags cd med.

Nye elektriske guitarguirlander

Sune Wagner solodebuterer i dag med et album, indeholdende mere af den tremoloskælvende reverb-pop, der senest kunne indtages på The Raveonettes’ Lust Lust Lust. Udførslen fremstår dog anderledes håndspillet her, og da mandens nye enkle danske ord går direkte ind, er resultatet et vellykket intimalbum, der ikke gemmer sit rastløse hjerte bag nok så mange pophistoriske referencer. Igen værd her at bide mærke i Sune Wagner’s store talent for ubesværet melodisk sangskrivning. Når som bedst er der noget nærmest Gasolinsk over hans molsugende tonesprog. En mørk plade til mørk vinter.

Et andet bud på musik til denne tid kommer fra Glasvegas’ minialbum A Snowflake Fell (& It Felt Like A Kiss), som fortsætter de stilsikre tag fra den nylige succesombruste debut. ‘Fuck You, It’s Over’ og titelsangen fremstår umiddelbart her, som de to bærende sange gennem et disillusioneret skotsk juleoratorie, der slutter af med klassisk korsang og – natutrligvis – fjern reverb-feedback på ‘Silent Night’. Som det lyder, tror vi på julegaveudveksling mellem Sune Wagner og Glasvegas, for en meget forskellig sangskrivning til trods, må der være stor fælles beundring for hinandens soniske J&TMC>Spector-tatoveringer. De er altså også vellykkede.

Årets 10 bedste longplayers?

Netop faldet over denne liste fra engelske The Times – må tilstå, der er mindst to af dens nævnte udgivelser, hvis eksistens ikke før nu har været mig bekendt:

01 – Fleet Foxes – Fleet Foxes
02 – Cut Copy – In Ghost Colours
03 – Paul Weller – 22 Dreams
04 – Nick Cave & The Bad Seeds – Dig Lazarus, Dig!!!
05 – Bon Iver – For Emma, Forever Ago
06 – Aidan John Moffat -. I Can Hear Your Heart
07 – Al Green – Lay It Down
08 – Kanye West – 808s & Heartbreak
09 – R.E.M. – Accelerate
10 – My Morning Jacket – Evil Urges

PS – Undskyld, her ikke bringes et billede af Times-1’eren fra Fleet Foxes. Kan simpelthen ikke udstå det cover, så derfor istedet Bon Iver’s jagthytte-skud, fra langt borte i de wisconsinske skove…

På listefødder

Webmaster Pastor går ikke galt i hvad han skriver nedenfor; efter sidste uges begivenheder har det syntes irrelevant at poste blogindlæg. Stort tak iøvrigt for de mange henvendelser via blog, mail, Facebook og slow mail omkring den sørgelige anledning! Ved ikke hvor aktive det kan lykkes os at være i den kommende tid her, men husk, der er ikke lukket for kommentarenes eget liv.

Skrevne ord eller ej er der heldigvis musik. En fast begivenhed på siden er vores årlige regnskab omkring de forgangne tolv måneders favoritplader, og den nedtællingsliste vil ialfald blive kørt som traditionen forskriver, lige op til jul. De første engelske medier tyvstarter allerede nu i samme disciplin – her musikmagasinets Mojo’s bud på de ti bedste longplayers fra 2008:   

01 – Fleet Foxes – Fleet Foxes
02 – The Last Shadow Puppets – The Age Of The Understatement
03 – Paul Weller – 22 Dreams
04 – Bon Iver – For Emma, Forever Ago
05 – Nick Cave & The Bad Seeds – Dig, Lazarus, Dig!!!
06 – The Hold Steady – Stay Positive
07 – Glasvegas – Glasvegas
08 – The Week That Was – The Week That Was
09 – The Bug – London Zoo
10 – Neil Diamond – Home Before Dark

Lørdag aften i Østre Gasværk

FREE MONEY

Every night before I go to sleep
Find a ticket, win a lottery,
Scoop the pearls up from the sea
Cash them in and buy you all the things you need.
Every night before I rest my head
See those dollar bills go swirling ’round my bed.
I know they’re stolen, but I don’t feel bad.
I take that money, buy you things you never had.

Oh, baby, it would mean so much to me,
Oh, baby, to buy you all the things you need for free.
I’ll buy you a jet plane, baby,
Get you on a higher plane to a jet stream
And take you through the stratosphere
And check out the planets there and then take you down
Deep where it’s hot, hot in Arabia, babia, then cool, cold fields of snow
And we’ll roll, dream, roll, dream, roll, roll, dream, dream.
When we dream it, when we dream it, when we dream it,
We’ll dream it, dream it for free, free money,
Free money, free money, free money, free money, free money, free money.

Every night before I go to sleep
Find a ticket, win a lottery.
Every night before I rest my head
See those dollar bills go swirling ’round my bed

Oh, baby, it would mean so much to me,
Baby, I know our troubles will be gone.
Oh, I know our troubles will be gone, goin’ gone
If we dream, dream, dream for free.
And when we dream it, when we dream it, when we dream it,
Let’s dream it, we’ll dream it for free, free money,
Free money, free money, free money,
Free money, free money, free money,
Free money, free money, free money,
Free money, free money, free money,
Free money, free money, free money,
Free money, free money, free money,
Free money, free money, free money,
Free money, free money, free money, free.

© Patti Smith

Tag YouTube-tidsmaskine til efteråret 1976, til Stockholm, til Patti Smith Group, til ‘Free Money’ lige her.

Razorlight møder Outkast i Coverland

Ja, vi ved det godt. Razorlight, der startede så lovende ud med Up All Night-debutpladen og dens fejlfri ‘Golden Touch’-single, har mistet skarphed og fremstår i bedste fald ligegyldige nu. Det andet album – featuring ‘America’ – der for ofte lød som et meget ungt The Police, var en pæn skuffelse, og da Razorlight forrige mandag udsendte 3’eren Slipaway Fires syntes bunden nået, ialfald ifølge britiske anmeldere. Her har vi kun hørt førstesinglen ‘Wire To Wire’, der ikke gav lyst til mere, med Johnny Borell’s efterhånden så pompøse stemme i en brun og klæg musik. Som for at bevise det ikke altid stod så skidt til, tværtimod, er her Razorlight’s nedbarberede BBC-cover af Outkast’s fremragende ‘Hey Ya’ – enjoy!

White Rebel Motorcycle Club

SPEEDING MOTORCYCLE

Speeding motorcycle
won’t you change me
in a world of funny changes
speeding motorcycle
won’t you change me

speeding motorcycle
of my heart
speeding motorcycle
always changing me
speeding motorcycle
don’t you drive wrecklessly
speeding motorcycle
of my heart

many girls have taken you out for a ride, hurt you deep inside but you never slowed down

speeding motorcycle
of my heart
speeding motorcycle
let’s be smart
because we don’t want a wreck
we can do a lot of tricks
we don’t have to break our legs
to get our kicks
speeding motorcycle
the road is ours
speeding motorcycle
let’s speed some more

because we don’t need reason and we don’t need logic because we got feelin’ and we’re dang proud of it

speeding motorcycle
there’s nothing you can’t do
speeding motorcycle
i love you
speeding motorcycle
let’s just go
speeding motorcycle
let’s go, let’s go, let’s go

© Daniel Johnston

En ny seer er kommet til

Da Return to Cookie Mountain udkom i 2006, var anmelderne ved at overgå hinanden i lovprisninger, og svensk TVs musikprogram kårede albummet som årets bedste. Jeg forstod ikke helt hvorfor.

Men denne gang har TV On The Radio – for dem er det jo – faktisk præsteret at lave det album, jeg hører suverænt mest for tiden. Albummet hedder Dear Science og rummer kold New Yorker-new wave som “Halfway House” side om side med funky sager som “Golden Age” og en strygerbesat ballade som (den særdeles vellykkede) “Family Tree”.

Kort sagt: Denne gang har jeg forstået Tunde Adebimpe, Kyp Malone m.fl. og hørt, at de faktisk er interessante og kan skrive original, men samtidig iørefaldende musik. Én af dagene er det derfor nok på tide, at jeg vender tilbage til småkagebjerget og hører, hvad det egentlig havde at byde på.


Some kind of monster-citat at tage med

– Det kan godt være, at Jesper Bintzer stadig ikke vil klippe sit hår. Men at dømme efter det seneste kapitel i D-A-D’s efterhånden mere og mere triste historie så er det vist også det eneste, som han og resten af Danmarks husorkester ikke er villige til at gå på kompromis med.

– Og den sørgelige sandhed er, at skærer man ind til benet, er sangene på ‘Monster ‘Philosophy’ tyndere end Sarah Palins udenrigspolitiske erfaring. Som lytter efterlades man med indtrykket af et band, der er mætte og magelige og egentligt ikke rigtig gider længere. Og hvis ‘Monster ‘Philosophy’ virkeligt er det bedste, som D-A-D kan mønstre energi til at levere i dette herrens år 2008, hvis batterierne virkelig er så flade, kreativiteten så meget på vågeblus, så skulle de måske bare have udgivet en ‘Best of D-A-D’ her op til jul frem for at føje endnu en fesen fodnote til deres efterhånden blakkede eftermæle.

Kristian Schou, Soundvenue, lægger ingen sentimentale fingre imellem i sin to-sherifstjernede anmeldelse af Wigwam-flugtkongernes nyeste claim to festival fame.

That's no way to spend your youth

I dag for 30 år siden udsendte The Clash sit andet album. Give ‘Em Enough Rope, iscenesat af Blue Öyster Cult-produceren Sandy Pearlman, er på ingen vis noget mesterværk, og høres vel nuomdage bedst som det udviklingsnødvendige fejlgreb mellem debutens sort/hvide amfetaminpunk og London Calling’s helt anderledes åbne widescreenfavntag med egen og alverdens musik. Vi markerer Give ‘Em Enough Rope, der dog har sine få øjeblikke – ‘Safe European Home’, ‘Last Gang In Town’ + ‘Cheapskates’ er vores favoritter – med to håndfulde forholdsvis usete snapshots af The Clash og især forsanger Joe Strummer – enjoy!

Martin Scorcese og Joe under indspilning af King of Comedy, juni, 1981.

Joe foran Rehearsal Rehearsals, The Clash’s øvelokale og HQ i Camden Town.

Bravo Mr. Jardex – nej, herremode Clash-styleeeee!

King of the road.

We’re not down, 1983.

Joe i undergrund, London, 1977.

Safe European Airways – altid medbringende den uundværelige ghettoblaster.

Rockin’ daddy.

The freewheelin’ Joe Strummer.

You talkin’ to me? Slutter hvor vi begyndte, i New York City, forsommeren, 1981. Robert De Niro method-studerer Joe.