Kategoriarkiv: Rocknroll

Die young, stay pretty

Ovenstående Blondie-sangtitel fra Eat To The Beat-pladen måske en relevant – og for sen – konstatering omkring gamle helte The Cure, der i dag udsender 4:13 Dream, en lang karrieres 13. album. Har ikke hørt så meget som én tone derfra endnu, men en mindre tsunami af skuffede anmeldelser giver desværre kun bange anelser og ulyst. Tag nu bare begrundelsen for de kun to blå stjerner i The Times:

Portents of an impasse were detected as long as four years ago, when Robert Smith of the Cure talked about the process of sifting through his archive for the 2004 box set, Join the Dots. “Everything I’ve written for the new album, I’m discovering I’ve already sung,” said the spiritual godfather of postemo stadium fillers such as My Chemical Romance and 30 Seconds to Mars.

Sure enough, there isn’t a song on this, the Cure’s 13th album, that doesn’t sound like an inferior version of one they have already written – indeed, in the case of the 23-year-old Sleep When I’m Dead, an actual version of one they have already written.

Underneath the Stars is a sluggish variation on a theme better realised by Plainsong from the 1989 album Disintegration. Scoot to the jivey spook-pop of It’s Over and your thoughts turn to the fraught urgency of the superior From the Edge of the Deep Green Sea, from Wish (1992). And so on.

Becoming your own tribute band is, to an extent, unavoidable. And if we don’t begrudge a degree of repetition from Neil Young or AC/DC, say, there’s no point in giving the Cure a hard time for it.

But what seems doubly strange about 4:13 is the airless, joyless execution of songs such as This. Here and Now. With You and Reasons Why – a problem compounded by lyrics that appear to have been spat out by some sort of Cure lyric randomising software package, with all the conviction that that entails.

Perhaps the real problem is boredom.

At 49, Smith is beginning to sound like a man burdened by the narrow expectations of a loyal, loving fanbase. At what price a wholesale rethink? It would, if nothing else, be brave. But when creativity is reduced to a mere act of franchise maintenance, something has to give.

© Pete Paraphides/ The Times

The Walkmen live på web fredag aften

Skal man ikke nu i aften til show med Calexico i København, eller har andet uopsætteligt for, er der mulighed for en koncert på nettet med The Walkmen, sendt direkte fra Amsterdam’s Paradiso. The Walkmen begyndte i forgårs i Paris en mini-Europatour, der desværre ikke rammer Skandinavien, det nærmeste mål Molotow Club på Reeperbahn i Hamburg, søndag aften. Men først gælder det altså Amsterdam – der kan råbes med lige her.

Livets gave, Moz

Morrissey gæstede i aftes Janice Long på BBC, til en times samtale i løst og fast. Og en bunke forskelligartet musik. Ingen Cockney Rejects-singler i denne omgang, her er hvad han/hun/de fik spillet undervejs:

Dear God, Please Help Me – Marianne Faithfull
If You Don’t Care – Smoming Popes
Mighty Joe – Shocking Blue
Roll Up the Red Carpet – Doll and the Kicks
Siouxsie and the Banshees – Mother
Serge Gainsbourg – Initials B. B.
Al Martino – Rachel
The Pretenders – One Thing Never Changed
James Darren – Goodbye Cruel World
Jobriath – Morning Starships
Damien Dempsey – Jar Song

Years Of Refusal-coveret ovenfor er desværre ikke nødvendigvis det rigtige. En anden og langt mere træt, kedelig, budgetprice-lignende version i net-omløb er denne:

Radio Saint Etienne

Saint Etienne er mere end navnet på den by i Frankrig, hvis fodboldhold i aften spiller UEFA-cup mod FCK i Parken. Her en dagsaktuel top-10 over Soho, London-bandet Saint Etienne’s 10 bedste sange, ofte en energisk synthbaseret – men mindre bombastisk/mere dagdrømmende – Pet Shop Boys-europop, som anført af den perfekte chanteuse light Sarah Cracknell:

01. You’re In A Bad Way (single, 1993)
02. Avenue (single, 1992)
03. He’s On The Phone (single, 1995)
04. Pale Movie (single, 1994)
05. Heart Failed (fra Sound Of Water, 2000)
06. Who Do You Think You Are (single, 1993)
07. Amateur (fra Finisterre, 2002)
08. This Is Radio Etienne (fra Foxbase Alpha, 1991)
09. Burnt Out Car (fra Continental, 1997)
10. Shower Scene (fra Finisterre, 2002)

Oh, glamourous rocknroll!

Vi er i sluthalvfjerdserne og mørket står kulsort udenfor. Det feterede og hypede New York City-band Television, som netop omkring dette tidspunkt revolutionerer rockmusik med debutalbummet Marquee Moon, portrætteres her i en ikke helt luksuriøs varevogn, hvem ved, muligvis på vej på job. Herfra skal det desværre gå ned af bakke for Tom Verlaine’s band, der inden for et par år splitter op, mod solokarrierer og/eller obskuritet.

Forskelle og ligheder?

Jeg har læst en klumme i The Times om to kategorier af musiknavne, som forfatteren mener at kunne identificere. På den ene side har vi

James Blunt
Take That
Cat Stevens
Justin Timberlake
Joan Armatrading
Tori Amos
Alanis Morrissette
Simply Red
Janis Joplin
Genesis (i deres tidlige år)

og på den anden side har vi

Neil Young
The Smiths
Autechre
Tortoise
The House Of Love
The Fall
Steely Dan
Joy Division
Gang Of Four
Joy Division

Er der nogen, der vil give et bud på, hvad der mon adskiller dem? Og nej, det er bestemt ikke “dem, jeg kan lide” og “dem, Jens kan lide”. Det er heller ikke “solister” og “grupper”. Og det er heller ikke “dem, de spiller på The Voice” og “dem, de aldrig spiller på The Voice” – selv om man godt kunne tro netop dét.

Ord til en dag der helst vil være mørk

HENOVER HIMLEN

Henover himlen sejler mit øje henover øjet sejler mit lys henover lyset sejler min blæst henover blæsten sejler min hånd henover hånden sejler min hud henover huden sejler min puls henover pulsen sejler mit blod henover blodet sejler min dag og min nat henover dagen og natten sejler mine år henover årene sejler min død. 

© Søren Ulrik Thomsen, fra City Slang (1981)

De byggede og viste vejen

New Order vil bare ikke finde sig i de slemme drive by-shootings på Nørrebro og i Storkøbenhavn længere. Derfor har Manchester-bandet overvundet enhver intern fjendlig stemning, gendannet sig, gennemgået en foryngelseskur (se billedet!), skrevet, indspillet og lynudsendt denne samvittighedsfulde nyklassiker om våben og venskab.

Okay, nej, det er selvfølgelig ikke sådan. Mere sandt og glædeligt er det til gengæld, at Barney, Hooky, Steven og Gillian netop har fået genudsendt samtlige deres 5 tidsdefinerende – Power, Corruption & Lies (1983), Low-life (1985) og Technique (1989) er alle uundværlige! – studiealbums fra 1980’erne i remastrede 2CD-udgaver med ekstramateriale i form af en bunke single-A-sider, ditto B-sider, et par outtakes og diverse 12′-remix. 

1963

It was january, 1963
When johnny came home with a gift for me
He said I bought it for you because I love you
And I bought it for you because it’s your birthday, too
He was so very nice, he was so very kind
To think of me at this point in time
I used to think of him, he used think of me
He told me to close my eyes
My gift would be a great surprise
I saw tears were in his eyes
He never meant to hurt me
Oh, god, johnny, don’t point that gun at me
There’s so many ways our lives have changed
But please, I beg, don’t do this to me
Johnny, don’t point that gun at me
Can I save my life at any price? 
For god’s sake won’t you listen to me? 

And though he was ashamed that he had took a life
Johnny came home with another wife
And he often remembered how it used to be
Before that special occasion, 1963
There was too many ways that you could kill someone
Like in a love affair, when the love is gone
He told me to close my eyes
My gift would be a great surprise
I saw hatred in his eyes
He never meant to hurt me
Oh, god, johnny, don’t point that gun at me
There’s so many ways our lives have changed
But please, I beg, don’t do this to me
Johnny, you keep on using me
Can I change my life for any price? 
Oh, johnny, won’t you listen to me? 

I just want you to be mine,
I don’t want this world to shine
I don’t want this bridge to burn
Oh, johnny, do you miss me? 
I just want to feel for you
I will always feel for you…

© New Order

Til tælling

Det har været en hård weekend. Vi har nok sovet for lidt. Her apropos et billede af Charles ‘Sonny’ Liston, i underskud for kun anden gang i boksekarrieren, afsender af ubalancen en ung Muhammed Ali. Året er 1965, det er sent forår og The Beatles topper verdens hitlister med John Lennon’s ‘Ticket To Ride’.

Reach out, he'll be there

Mine damer og herrer, vi har et dødsfald iblandt os. Levi Stubbs, forsanger i undertegnedes yndlings-Motowngruppe The Four Tops, er gået bort. Den uforligneligt længselsfulde stemme på sublime hitsange som ‘Baby, I Need Your Loving’, Without The One You Love’, ‘I Can’t Help Myself’, ‘It’s The Same Old Song’, ‘7 Rooms Of Gloom’, ‘Standing In The Shadows Of Love’ – man kunne altså nemt blive ved! – findes ikke mere.

En fantastisk indtrængende soulsanger var Levi Stubbs, med sit nprthern soul-uptemporamte emnespeciale i dramatisk at-blive-forladthed. Engelske Billy Brag hyldede ham allerede år tilbage i sangen ‘Levi Stubbs’ Tears’, hvor det meget fint hedder sig, “..when the world falls apart some things stay in place / Levi Stubbs’ tears run down his face”.

Se og hør Levi + de tre andre Four Tops fremføre ‘Baby, I Need Your Loving’ lige her.

Og pastoren så at alt var vel

Alle ved hvordan Miles Kane og Alex Taylor ser ud, så her er et billede af en rigtig skyggedukke.
Alle ved hvordan Miles Kane og Alex Taylor ser ud, så her er et billede af en rigtig skyggedukke.

Tidligere i år havde jeg hørt albummet og syntes at “det var det egentlig meget godt”. I går aftes stod jeg et sted i Store Vega og hørte og så det i levende live.

Der var to unge fyre, som denne blogs forfattere er gamle nok til at være fædre til.
Der var piger, der hvinede, da de kom frem.
Der var strygerorkester med dirigent.
Der var nøje afmålte soli.
Der var nogle b-sider, jeg aldrig havde hørt.
Der var en coverversion af “Minder” (eller hvad vi nu skal kalde det her).

Sangene på det “meget gode” album løftede sig i levende live til en gang levende live. Det var kort og godt ikke en dårlig koncert.

En person som jeg, der har kæmpet ulige kampe med diverse instrumenter, kunne også fryde sig over at en snes mennesker kunne præstere så pæne breaks.

(Opvarmningen leverede ufrivillig underholdning, men en skaldet mand, der stod ved siden af mig, syntes at ét af numrene var godt.)