På vej til København er lige nu Springsteen og hans sortklædte E Street Band, der i aftes havde endnu en stor aften, denne på Parc Des Princes i Paris. Springsteen har udtalt, han og bandet peaker i disse uger, hvilket reflekteres i de meget forskellige setlister fra show til show. Der fremstår ialfald et overlegent overskud til improvisation og følgen af instinkt, som øjensynligt gør det meget specielt for både band og publikum at være tilstede ved disse seneste europæiske shows. Søndag er det så Parken og hvad kan forventes udover det logisk givne…? Det svares der måske på i denne entusiastiske og begejstrede mail (om gårsdagens show), der kom ind i nat fra en god Springsteen-bekendt:

For fucks sake, en sætliste! Interessant, at Badlands for først gang i euro IKKE sluttede hovedsættet!
Men ingen ’Racing’ (kun 2 gange siden dog), ingen ’Backstreets’ (5 gange siden), ingen ’Jungleland’ (7 gange siden), ingen ’Downbound’ (8 gange siden), så de virker ikke så usandsynlige i København-tombolaen!
Fantastiske ’Rendezvous’ (dén havde jeg sgu gerne hørt i overmorgen) og ’Janey…’, han graver godt i Tracks perlerne. Man kan jo bare håbe på en-to af guld som ’Loose Ends’, ’Frankie’, ’Roulette’, ’Dollhouse’, ‘Give the Girl a Kiss’, ‘My Love…’, ‘Be True’, ‘Take ‘Em…’ og ‘This Hard Land’, mand! Whoa og ‘The Promise’!!

Check for øvrigt den håndskrevne sætliste til Paris (ffs, ’Jungleland’ SKULLE være spillet!!!), denne gang med et vedhæng (scroll ned) i form af en ”options’ liste!
http://www.brucespringsteen.net/art/setlists/062708-handwritten.pdf

Hvad har han skrevet som nr. 1 i ”Options”? Den kan jeg sgu ikke lure!
Men ellers er ’Tougher’, ’Lost in the Flood’ og ’Downbound’ på den liste. Mon ikke de er meget tæt på sætlisten i morgen, så? Og anden gang på en uge ’Downbound’ har været ”planlagt” uden at blive spillet.

Mand, kan ikke vente. Kan godt være, det kun er en uge siden. jeg har set Bruce og ESB, det føles som en evighed.

”The stunning, masterful, majestic beauty of “Racing in the Street” alone would have been reason enough to travel six hours by train, tram and foot to see this wonderful show. But Milan had everything: the old, the obscure, the moving, the thrilling, the funny and even the Summertime Blues.”

Emne: Paris – sidste før KBH

1. Adam Raised A Cain
2. Radio Nowhere
3. No Surrender
4. The Promised Land
5. Spirit In The Night
6. Rendezvous
7. Candy’s Room
8. Atlantic City
9. Janey Don’t You Lose Heart
10. Darlington County
11. Because The Night
12. She’s The One
13. Livin’ In The Future
14. Mary’s Place
15. For You – solo piano
16. Fire
17. The River
18. The Rising
19. Last To Die
20. Long Walk Home
21. Badlands
22. Out In The Street
———–
23. Girls In Their Summer Clothes
24. Tenth Avenue Freeze-Out
25. BTR
26. Bobby Jean
27. Dancing
28. American Land

Modtog i går en plade fra den anden side af verden. Dedicated To The Ones We Love fra 2001 er et coveralbum, hvor The Blackeyed Susans fra Perth, Australien tackler personlige favoritter. Over 16 tracks ramles der gennem klassiske tracks fra bl.a. Alex Chilton. The Crystals, The Triffids, Velvet Underground, Frank Sinatra, Nina Simone, Bob Dylan og Elvis Presley. Sidstnævnte repræsenteres af hele to sange, hvoraf den sidste, ‘If I Can Dream’, står som en af hans største sangbedrifter fra efter genfødslen i 1968.

Og helt tilfældigt er det netop i denne uge 40 år siden, Elvis gjorde en ende på sine år med elendige Hollywood-komedier og ligeså håbløse soundtracks, med TV-optagelserne til den siden så berømte comeback-special. Drevet af lyst efter igen at finde den musik han følte andet end penge for, gik Elvis til comeback-showet med al den sult og intensitet, han ikke havde vist siden før han drog til Tyskland og blev soldat for USA. Showet er splittet i to dele. Den ene sekvens, den mest kendte, foregår med Elvis i det sorte læderoutfit på en lille scene foran et endnu mindre publikum. Den anden består af en samling scenograftunge orkestersnumre, og er ikke ubetinget vellykket.

Til at runde det hele af, skulle Elvis tilsidst optræde med et nyt nummer. Meget mod Colonel Parker’s vilje insisterede både TV-producerne og Elvis her på ‘If I Can Dream’, en sang der med klare referencer til borgerrettighedsissues og Martin Luther King, myrdet kun to måneder tidlgere, var alt, alt for kontroversiel i oberstens øjne. Parker frygtede sangtekstens så radikale budskab om fred og mellemfolkelig forståelse ville fremmedgøre Elvis for almindelige hvide amerikanere.

Som det blev var ‘If I Can Dream’ comeback-showets store øjeblik. Elvis, nu i hvidt jakkesæt, synger som for livet i det orgelberusende nummer. Kuldegysfremkaldende hvordan han, der syntes tabt for musikken og dens sjæl, her vinder det hele tilbage i en helhjertet satsning. Med ét betyder Elvis Presley noget igen, genindsat på det musikalske landkort af de indtrængende 3 minutter og 14 sekunder. Til oberstens store forundring blev ‘If I Can Dream’ endda Elvis’ første hitsingle i adskillige år, da sangen endelig udkom i november ’68.

Inden den store personlige nedtur senere satte igang, skulle de næste år byde på adskillige karrieremæssige højdepunkter. Ikke mindst de American Studio-sessions i vinteren 1968-69, der afstedkom albummet From Elvis In Memphis bør nævnes. Det var der man også, udover den plades fremragende soulfarvede sange, fik sublime singler som ‘Kentucky Rain’ og ‘Suspicious Minds’ indspillet. En suveræn periode for Elvis, måske hans allerbedste, og længe før han atter blev ‘caught in a trap’. Men det er senere historie. Se, hør og nyd ‘If I Can Dream’ lige her.

IF I CAN DREAM

There must be lights burning brighter somewhere
Got to be birds flying higher in a sky more blue
If I can dream of a better land
Where all my brothers walk hand in hand
Tell me why, oh why, oh why can’t my dream come true
Oh why

There must be peace and understanding sometime
Strong winds of promise that will blow away
the doubt and fear
If I can dream of a warmer sun
Where hope keeps shining on everyone
Tell me why, oh why, oh why won’t that sun appear

We’re lost in a cloud
With too much rain
We’re trapped in a world
That’s troubled so much with pain
But as long as a man
Has the strength to dream
He can redeem his soul and fly

Deep in my heart there’s a tremblin’ question
Still I am sure that the answer, answer’s gonna come somehow
Out there in the dark, there’s a beckoning candle
And while I can think, while I can talk
While I can stand, while I can walk
While I can dream, please let my dream
Come true……right now

© Earl Brown

Vi har allerede mødt Rascals-frontfigur Miles Kane, som ham i duoen The Last Shadow Puppets, der ikke er fra Arctic Monkeys. TLSP-albummet står i den grad som en af forårets musikalske overraskelser. Forventet var en legestue, et typisk fritidsprojekt, og slet ikke den fuldkomne samling luftbårne popsange, The Age Of The Understatement-albummet så imponerende viste sig som.

Kane’s ‘rigtige’ band The Rascals lever ikke op til det samarbejde med Alex Turner. Debutalbummet Rascalize kommer desværre uden samme kvalitet og sans for detalje, der gør TLSP så specielle. Rascalize er småpsykedelisk scouser-indie, slet ikke ulig The Coral, bare et par etager eller tre under i sangskrivningsafdelingen. Kane selv står som en vindende sanger, men har nemt vundet langt mere på en vis anden plade, end han lykkes med her. Ikke sjovt for Miles Kane at skulle konkurrere med sin egen strålende nutid.

The Last Shadow Puppets har iøvrigt hørt vores ønsker og spiller i Vega til september. Billetter er netop sat til salg.

There’s no stronger wind than the one that blows
Down a lonesome railroad line
No prettier sight than looking back
On a town you left behind
There is nothin’ that’s as real
As a love that’s in my mind
Close your eyes – I’ll be here in the morning
Close your eyes – I’ll be here for a while

There’s lots of things along the road
I’d surely like to see
I’d like to lean into the wind
And tell myself I’m free
But your softest whisper’s louder
Than the highways call to me
Close your eyes – I’ll be here in the morning
Close your eyes – I’ll be here for a while

All the mountains and the rivers
And the valleys can’t compare
To your blue lit dancin’ eyes
And yellow shining hair
I could never hit the open road
And leave you layin’ there
Close your eyes – I’ll be here in the morning
Close your eyes – I’ll be here for a while

Lay your head back easy, love,
Close your cryin’ eyes
I’ll be layin’ here beside you
When the sun comes on the rise
I’ll stay as long as the cuckoo wails
And the lonesome bluejay cries
Close your eyes – I’ll be here in the morning
Close your eyes – I’ll be here for a while

© Townes Van Zandt

R.E.M. kom forbi New York i nat, spillede Madison Square Garden 36 år + 9 dage siden Elvis indtog samme scene. Det var næstsidste nordamerikanske show for nu. Herefter venter kun en hjemstavnsaften i Atlanta, GA’s Lakewood Amphithetre, før menuen står på Europa, med start i Amsterdam 2. juli. Hvem der har fulgt med her på siden, vil vide, at setlisterne på den nye tour afspejler et revitaliseret band. Et andet positivt tegn herpå kan købes via iTunes, hvor R.E.M.’s coverversion af Beat Happening’s indie-klassiske ‘Indian Summer’ netop er sat til salg som ekstraspor til ‘Hollow Man’, den nye single fra Accelerate. På ‘Indian Summer’s to tålmodige akkorder bevæger R.E.M. sig ufortrødent ind i klassisk Velvet Underground-territorie, med kølig tambourin, dissonant guitardrone, simpelt orgel, afsted i fem minutters faldende mørke og stigende intensitet. En vellykket version. Her er settet fra New York i nat:

Living Well’s The Best Revenge
These Days
What’s The Frequency, Kenneth?
Bad Day
Drive
Hollow Man
Ignoreland
Man Sized Wreath
Leaving New York
Disturbance At The Heron House
Houston
Electrolite
(Don’t Go Back To) Rockville
Driver 8
Harborcoat
The One I Love
Until The Day Is Done
Let Me In
Horse To Water
Pretty Persuasion
Orange Crush
I’m Gonna DJ
——————–
Supernatural Superserious
Losing My Religion
Begin The Begin
Fall On Me
Man on the Moon

En af The Clash’s fineste singler har fra i går 30 år på B-siden. Joe Strummer brugte sin disillusion fra oplevelsen af en steril reggae-allnighter ude i Hammersmith, som baggrund for et undrende angreb på flere fløje i det England der var. Ikke at sangens adresseringer er blevet mindre relevante med tiden; der er stadig skarp race- og kulturadskillelse blandt unge som ældre, der er stadig nye bands med størst empati for egen karriere – denne sangs ord derom gik for at være en slet skjult hilsen til The Jam, Paul Weller’s Burton-iklædte trio – og der er stadig en fokekær højrefløj med parallel til tysk historie, år tilbage.

Strummer’s 1978-utilfredshed ville sikkert være glemt og borte, var den ikke blevet sendt afsted ovenpå et af de mest vellykkede ægteskaber nogensinde mellem militant hvid rock og åben mørk reggae. Det var her The Clash med et blev så meget mere end ‘bare’ et fremragende punkband, det var her Strummer/Jones sprang ud som tidens bedste britiske sangskrivere, det var her Joe Strummer fandt sin helt egen stemme. Den er blevet hørt lige siden. Her de levende ord fra ‘the all night drug-prowling wolf’ i Hammersmith Palais:

WHITE MAN (IN HAMMERSMITH PALAIS)

Midnight to six man
For the first time from Jamaica
Dillinger and Leroy Smart
Delroy Wilson, your cool operator
Ken Boothe for UK pop reggae
With backing bands sound systems
And if they’ve got anything to say
There’s many black ears here to listen
But it was Four Tops all night with encores from stage right
Charging from the bass knives to the treble
But onstage they ain’t got no roots rock rebel
Onstage they ain’t got no…roots rock rebel
Dress back jump back this is a bluebeat attack
‘Cos it won’t get you anywhere
Fooling with your guns
The British Army is waiting out there
An’ it weighs fifteen hundred tons
White youth, black youth
Better find another solution
Why not phone up Robin Hood
And ask him for some wealth distribution
Punk Rockers in the UK
They won’t notice anyway
They’re all too busy fighting
For a good place under the lighting
The new groups are not concerned
With what there is to be learned
They got Burton suits, ha you think it’s funny
Turning rebellion into money
All over people changing their votes
Along with their overcoats
If Adolf Hitler flew in today
They’d send a limousine anyway
I’m the all night drug-prowling wolf
Who looks so sick in the sun
I’m the white man in the Palais
Just lookin’ for fun
I’m only
Looking for fun

© Strummer/Jones

10. ‘I Close My Eyes And Count To Ten’ – Dusty Springfield
09. ‘Nine Pound Hammer’ – Townes Van Zandt
08. ‘Eight Dead Boys’ – Babyshambles
07. ‘Seven And Seven Is’ – Love
06. ‘Six Feet Of Chain’ – Lee Hazlewood
05. ‘Five Years’ – David Bowie
04. ‘It’s Four In The Morning’ – Faron Young
03. ‘We Three’ – The Patti Smith Group
02. ‘Two Hearts In Two Weeks´’ – The Last Shadow Puppets
01. ‘One More Time’ – The Clash

Do you have words to live by?

– The director Jim Jarmusch once told me, “Fast, Cheap, and Good… pick two. If it’s fast and cheap, it won’t be good. If it’s cheap and good, it won’t be fast. If it’s fast and good, it won’t be cheap.” Fast, cheap and good… pick two words to live by.

I aftes spillede Sex Pistols på den engelske Isle Of Wight Festival. Indimellem de obligatoriske tilsvininger af det publikum, hvis penge Johnny Rotten & co. var kommet for tilegne sig, blev der også tid til en flok sange, der gav stor mening engang. Det gør de næppe nu, fremført af dette tivoliband. Her er setlisten:

Pretty Vacant (alternative version)
Pretty Vacant
Bodies
Baghdad Was A Blast
I’m A Lazy Sod
New York
No Feelings
Liar
Holidays In The Sun
Submission
(I’m Not Your) Stepping Stone
No Fun
Problems
God Save The Queen
EMI
Anarchy In The UK
+ + +
Silver Machine

På samme nostalgifront er der tillige stort Kajagoogoo/Howard Jones/Rugsted & Kreutzfeldt/Danser Med Drenge-fremstød i Esbjerg denne weekend, Dolly Parton på et vanligt halvtomt Viborg stadion i aften, samt Bon ‘Living On A Prayer’ Jovi i Randers på torsdag. Eventkulturen har forladt den usikre storby og er flyttet på landet – tak for det, Horsens!

Efter seneste indlæg om Kongen, er ovenstående kort kommet ind fra Memphis.

01. An asymmetrical airline carousel created a high-pitched haunted voice brought on by the friction of rubbing and it sounded like a big wet finger circling the rim of a gigantic wine-glass.
02. Street-corner evangelists.
03. Pile-drivers in Manhattan.
04. My wife’s singing voice.
05. Horses coming/trains coming.
06. Children when school’s out.
07. Hungry crows.
08. Orchestra tuning up.
09. Saloon pianos in old westerns.
10. Roller-coaster.
11. Headlights hit by a shotgun.
12. Ice melting.
13. Printing presses.
14. Ball game on a transistor radio.
15. Piano lessons coming from an apartment window.
16. Old cash registers – ka-ching!
17. Muscle cars.
18. Tap-dancers.
19. Soccer crowds in Argentina.
20. Beatboxing.
21. Foghorns.
22. A busy restaurant kitchen.
23. Newsrooms in old movies.
24. Elephants stampeding.
25. Bacon frying.
26. Marching bands.
27. Clarinet lessons.
28. Victrola.
29. A fight bell.
30. Chinese arguments.
31. Pinball machines.
32. Children’s orchestras.
33. Trolley bell.
34. Firecrackers.
35. A Zippo lighter.
36. Calliopes.
37. Bass steel drums.
38. Tractors.
39. Stroh violin.
40. Muted trumpet.
41. Tobacco auctioneers.
42. Musical saw.
43. Theremin.
44. Pigeons.
45. Seagulls.
46. Owls.
47. Mockingbirds.
48. Doves. The world’s making music all the time.

Og Elvis Presley blev lagt i Tennesse-jord. Længere nede står ordene til Bruce Springsteen’s sang ‘Johnny Bye-bye’, der sætter billeder på de begivenheder i Memphis, august 1977. Ikke ret mange ved, at Springsteen selv brød ind på Graceland året før, i håb om at møde Elvis ansigt til ansigt, få en konstruktiv snak med ham, om mulighed for korrektion af den forkerte drejning Presley’s karriere da forlængst havde taget.

Elvis skulle aldrig møde Bruce. Her er han istedet med The Police.

Efter deres show i byens Ellis Auditorium er Springsteen og hans E Street Band-guitarist Miami Steve ude på natkørsel efter en diner, da taxaen pludselig befinder sig foran selveste Graceland. De får den stoppet, tumler ud og står snart ved Graceland’s guitarudsmykkede gitterporte. Derfra kan de se lys tændt på første sal, deroppe i selve huset. Tænker det må være Elvis som endnu er vågen og læser, eller noget.

Så Springsteen kravler over hegnet, begiver sig i løb op af den lange indkørsel. Når helt til den hvide bygning uden problemer, men et par security-folk dukker op i mørket, netop som han vil banke på dens hoveddør. Hvad laver han der, tilspørger de lettere opgivende, sikkert vant til stalkere. Vil bare vide, om Elvis er hjemme og modtager besøg. Nej, han er i Lake Tahoe at spille. Springsteen får fremstammet, han også selv er indenfor musik, endda netop har været på forsiden af både Newsweek og Time Magazine. Fint-fint, nikker security skeptisk, følger Springsteen tilbage til porten, låser ham ud.

Men tænk hvis han rent faktisk havde truffet Elvis den nat. Springsteen’s show i Memphis var 29. april, Elvis’ 10-dages engagement på Sahara Tahoe Hotel begyndte først næste aften, så der kunne have været tid. Ikke at den 26-årige Springsteen’s ild og entusiasme havde gjort nogensomhelst forskel på Elvis’ fald, men bare tanken om et kort møde mellem de to ville have været opløftende. Her Springsteen’s hyldest til ham:

JOHNNY BYE-BYE

She drew out all her money from the Southern Trust
And put her little boy on a Greyhound bus
Leaving Memphis with a guitar in his hand
With a one-way ticket to the promised land

Now, hey little girl with the red dress on
There’s a party tonight down in Memphis town
I’ll be going down now if you need a ride
Come on, come on let’s go tonight

How many have fallen with a dream denied?
Now, tell me baby, are you lonesome tonight?
There’s a man on the radio, says Elvis Presley died
Come on, come on, let’s go tonight

Down in Dixie tonight the sky is hard and black
Coming up over the ridge, one long white Cadillac
People standing on the roadside, waiting in the heat
Bound together forever in the promise of an endless sleep

They found him slumped up against the drain
With a whole lot of nothing running through his veins
Bye bye Johnny, oh Johnny bye bye
You didn’t have to die, you didn’t have to die

© Springsteen