Den nye Viagra Boys-plade lyder veloplagt rowdy, præcis på den måde det heftige Stockholm-band er blevet så populære på siden vi så dem første gang i Vega (som support for Iceage). Det ligner dog lidt et problem, at deres virkemidler nu efterhånden er kortlagt og læst, men sådan er der jo at lave flere plader; ens virkemidler bliver uværgeligt regnet ud. Måske derfor er det nye albums umiddelbart stærkeste kort de par numre, hvor Viagra Boys bryder karakter ved at tage lydstyrke og tempo ned et nyt sted. Som nu ‘Medicine For Horses’ her…
Kategoriarkiv: Svensk
De var ikke bange for mørket
Væk fra det rungende genkomst-stadion i Stockholm og de svenske iskatedraler, som var blevet bandets virkelighed inden opløsningen. I forsommeren 2012 gjorde Kent en undtagelse på deres tour for da aktuelle Jag Är Inde Rädd För Mörkret og spillede to mindre shows; et (som vi var til) på KB i Malmö (se herover) med 700 indenbords og et to dage inden på Lokomotivet i Kent’s gamle hjemby Eskilstuna. Sidstnævnte aften følger her i en komplet optagelse. Velgørende at se/høre bandets musik i de helt anderledes levende rammer, den oprindeligt udsprang fra…
Støj i de fine saloner
Har der været for lidt svensk musik lige her på det seneste? Indie-sangeren Hurula fra Umeå/Högdalen har et nyt album ude senere på året og optrådte derfor til Grammis 2025-uddelingen i Stockholm forleden med første forløbersingle derfra…
Sommeren af os
Svenske Luger har i dag fremlagt Thåström’s samlede sommerplan. Bemærkelsesværdigt at ikke en eneste stor dansk festival har taget dette sikre vinderkort på hånden. Til gengæld er der hele to Stockholm-shows ude mellem Rågsved og Högdalen, samt en stor Tivoli-optræden i Göteborg. Nærmeste date på Danmark er ved havnen i Helsingborg til en dobbeltaften, hvor Bob Hund spiller først…
Ken†, søndagen derpå
Set herfra var det bedste ved Kent’s godt 170 timers genkomst ikke de seks konkrete stadionkoncerter lige syd for Stockholm, nok snarere at postyret omkring disse var motiverende til et dybdedyk ned og tilbage i bandets musiks fornemme katalog. Elskede den her sang inderligt, da det daværende strictly indierockband Kent udsendte sit andet album, den isblå og kuldslåede Verkligen, i marts 1996; faraway, so close…
Ken†, ensommest i Sverige
Dagen derpå. Uden overhovedet at have være tættere på end 500 km, så er der noget svært trist over at Kent nu atter er væk og borte. For os, der ikke var tilstede og oplevede glæden ved gensynet oppe i STHLM, synes det nærmest unfair, at skulle gentage følelsen af tabet fra 2016. Nuvel, jeg havde et ærinde oppe i Nordsjælland i dag, og på motorvejen havde jeg Tilbaka Till Samtiden (2007), efterfølgeren til Röd, kørende højt i kabinen. Hold nu op, hvor er side 1 (i alfald de første fem sange i streg) imponerende, en af de stærkeste samlede sekvenser i bandets løbebane. Det skal dog siges at albummet derefter rammes af et markant fald i niveau, inden slutnummeret ‘Ensammast I Sverige’ løfter op og slutter af igen på øverste hylde, det som en af Kent’s helt store, Sveriges-knugende albumnedlukkere. Huskede ikke Tillbaka Till Samtiden for så mange højdepunkter, så en fornøjelse i dag at gå tilbage og rekognoscere. Her omtalte mægtige slutsang i en stor lo fi-optagelse fra Stockholm i udgivelsesåret…
Ken† lukker i aften
Det blev en kort indian summer med kliken fra Psykbunkern. I aften lidt over kl. 21.30 er afskedseksperterne fra Kent atter borte. Og den afskeds-deja vu har Jocke Berg med sit store talent ud i længsel naturligvis selv lavet den optimale musikalske finale til…
Kent, dem de var
Skal være den første her til at sige, man ikke kan anmelde en koncert man ikke har overværet. Og den håndfuld jeg har talt med, som til nu har været i Stockholm og se Kent, de siger alle som en, at seancerne – efter et sært dødt første set inden kostumeskiftet – er yderst rørende og varmt Kent-bekræftende. En god ven beskriver endda hele showet (!) med de enorme visuals og den uovervindeligt store lys/effekt-sætning som en visionært kølig kunstinstallation over dén skandinaviske grundstemning, der engang satte Kent så markant i mange af os.
Men her kommer mit eget personlige forhold til bandet skramlende ind i billedet, for Kent har så sandelig også haft sin centrale styrke ved i så mange år at være et top-levende, reflekterende rockband med egen stærke bevægelse i tidens malstrøm. Det er de så ikke mere; det er ligesom præmissen nu. Optagelser fra Stockholm viser således et band uden fremdriftens luft under vingerne, som bravt men sandelig også stift – hvilket giver mening når man ikke har stået på en scene i et længere tidsrum end hele The Beatles’ samlede aktive pladekarriere – genopfører de mest populære passager fra egen forlængst færdigskrevne og hermetisk lukkede historie.
Nævnte forleden her en af de helt store aftener Kent har haft sig i København, den i 2010 da Röd var det aktuelle album de var ude og afsted med. Og faldt i går over en YouTube-optagelse af en hel Stockholm-koncert på Annexet fra samme tour, få uger før den omtalte danske optræden i Tap 1. Genså dele af showet og blev revet med af den pågående vitalitet, der skinner igennem fra start til slut. Men også af en energisk setliste der udstråler et nutidigt engagement, ingen tilbagelænet best of-æresrunde her.
Vi får Eskilstuna’s bedste i svajende discolys serveret som dejligt, nærmest overtændt dynamisk rockband. Lydkvaliteten er so-so, billedeoptagelserne ikke stort bedre, men alt står godt/skarpt nok til at give et decideret sug i maven af de rigtige Kent i live, dem der få år efter forsvandt og skulle blive savnet, det band som af gode og fuldt ud forståelige grunde ikke kan være tilstede som andet end uniformerede kustoder i sit eget enorme museum på Stockholms nationalstadion for næstsidste gang i aften. Måske fortid i nutid bare fungerer langt bedre end nutid i fortid? Enjoy!
1:36 Taxmannen 7:23 Berlin 12:32 Du är ånga 17:01 Töntarna 22:05 Sudance Kid 27:00 Hjärta 32:48 Den döda vinkeln37:50 LSD, någon? 42:07 Musik Non Stop 47:08 Idioter [2009] 52:27 OWC 55:55 FF 1:00:27 Vals för satan (din vän pessimisten) 1:07:28 Ingenting 1:11:43 Vy från ett luftslott (Punks Jump Up Remix) 1:15:41 Krossa allt 1:20:24 Dom andra + + + 1:26:30 På drift? 1:31:26 Kärleken väntar 1:35:57 Mannen i den vita hatten (16 år senare)
Sundance Kid i Stockholm
Set fra København klædte det begivenhederne i Stockholm med søndagens tilføjelse af V&A-åbner ‘Sundance Kid’ hen mod slutningen i settet. Mandag er hviledag i Kentland, men fra tirsdag spilles der videre, tre aftener musik non stop mod endelig slut. Lad os endelig høre her under kommentarer, skulle nogen have lyst til at dele personlige indtryk eller beretninger fra genkomsten…
Flugtsoda
En omarrangeret coverversion af et gammelt Ebba Grön-nummer var en af overraskelserne på Thåström-tourens setliste. Her i version fra årets koldeste aften i Halmstad, hvor håndboldklubben Drott’s hjemmebane-arena udgjorde rammen om koncerten…
Söndagmåndagsång
Det skal ikke være Kent det hele. I aften for en uge siden sluttede Thåström sin tour med en triumferende optræden i Avicii Arena, det gamle Globen, et stenkast fra 3Arena i Stockholm-forstaden Johanneshov. Her hans hjemstavnsbrev ‘Söndagmåndagsång’ optaget på aftenen. Musikken til denne version på touren blev næsten spillet som var det Cigarettes After Sex. Heldigvis kan Thåström som sanger noget helt andet og mere med sådan et oplæg end deres one trick pony af en valium-frontmand. Og så er der jo også den nye guitarist, esset Christian Kjellvander, som kigger distortet frem i instrumentalstykket undervejs…
‘Det är ett party ner på gatan
Men jag ska inte gå
Har man levt så här länge
Är det som man varit på allihop
Och jag har ingen kärlekssång till nån ändå
Vad bryr jag mig om sånt strunt?
Vad bryr jag mig om sånt?…’
Kent, de savnede?
Skal man være lidt kritisk? Det var muligvis Kent’s (= Jocke Berg’s) egne favoritter på setlisten på førsteaftenen, og så er alt som det skal være, men eventyrlystent var det ikke. 17 af sangene var således også på sidst, da Kent var på afskedstour i 2016, og det er mange ud af 24, når man har så fornemt bredt et katalog at spille ud fra. Hvad kunne da ellers have været valgt? Var ude på vejene i dag med Kent som køremusik med det spørgsmål i baghovedet. Her 30 oplagte sange – hits som deepcuts – der hørt herfra i den grad kunne have beriget og gjort settets helhed noget friskere i aftes. Og så er ishandsken ‘VinterNoll2’ herover endda ikke engang med…
Nu det på forhånd var bebudet, at der ikke skulle håbes på ny musik, kunne man også have gjort andre ting, f.eks. disket op med en Kent-version af en af de sange, Jocke Berg har skrevet udenfor bandet. Det kunne have været en bandversion af denne stærke banger, han uforklarligt gav væk til Petra Marklund, mens Kent endnu var i live…
I aften går det løs igen med anden aften ud af de seks. Herfra troes på forandringer.
Kent, genkomsten
Nu sker det snart. Det er deroppe bagved det sorte tæppe, at Kent skal spille i aften. Lige under 40.000 mennesker forventes samlet i 3Arena i forstaden Johanneshov, lige syd for Söder i Stockholm. Showet er sat til 19.30, men mon ikke den aktuelle gå-på-tid nu det er Kent bliver 19.47 (7.47)?
Der køres med nedtællingsur på stadion, ligesom på afskedstouren. Da uret ramte 7:47 for lidt siden var der massiv jubel.
Kent er på scenen kl. 19.35. Aftenens første udbrud er ‘Stenbrott’, et af de absolut bedre numre fra den ujævne debut. Kent har ofte arbejdet med dogmer og faste idéer. Er denne start tegn på en setliste, der vil bevæge sig kronologisk igennem bandets historie? Andet nummer ‘Ingenting Någonsin’ fra samme plade, også en tidlig ædelsten, kunne tyde på det. ‘En Timme, Et Minut’ fra toeren Verkligen spilles. Det bør noteres det ikke er hele numre lige nu, men brudstykker i en medley over bandets tidlige historie.
‘Om Du Var Här’ rammer den midterstribe et så stort publikum står og sidder på denne aften. De første tre sang-stumper hang sammen, mens ‘Om Du Var Här’ spilles som fuld sang. Aftenens første tunge Kent-klassiker sendes på banen; underskønne ‘Kevlarsjäl’, hvis længselsdryppende omkvæd er mere svensk end Volvo og Abba tilsammen. ‘Hjärta’ fra Röd spilles nu. En sang hvis lidt jævne vers reddes hjem af de storladne omkvæd. De enorme storskærme med visauls fra afskedstouren er i brug igen bag bandet.
‘Socker’ fra V&A byder op til et følelsesmæssigt sug af gensyn med fortiden for de mange på 3Arena…
‘…Och gäst ikväll är Jesus
Han har kickat heroin
Han läppjar på sitt glas
Och Ramlösa blir vin…’
‘Romeo Återvender Ensam’ fra Du & Jag Döden. Et i sig selv glimrende nummer, dog vel ikke et af de fem bedste fra det album. ‘Pärlor’ fra V&A som spilles nu er endnu stærkere. Kigger ned over de til nu ni spillede numre på setlisten; fandeme et stærkt felt…
‘…Så snurra min jord igen
Radion spelar vår sång
Stockholm ligger öde och världen håller andan…’
Så nåede setlisten til Jocke Berg-favoritten, vi talte om på denne side i går, Tigerdrottningen‘s ‘Var Är Vi Nu’…
‘…Som alltid flyr jag till musiken
Den enda plats där jag är jag
En plats med enkla raka regler
Där de stora drömmarna är lag…’
Under de enorme og farvestærke videoskærme suppleres Kent på scenen i aften af tre korsangerinder (Malin Brudell, Maria Jane Smith og Carolina Wallin Perez), en keyboardmand (Andreas Bovin), samt en ekstra guitarist (Max Brandt). Nu følger den måske mest populære Kent-sang af dem alle i Sverige, den gamle B-side ‘Utan Dina Andatag’.
Kent er pludselig gået af scenen efter en lille time. Er vi virkelig ude i et kostumeskift? Sandelig, jo. Kent er nu tilbage klædt i hvidt. Discoens favoritfarve bruges til straks at kaste sig ud i ‘Musik Non Stop’. Og det der umiddelbart lignede hvidt er palietter på lyst stof. Det hedder showbiz. ‘Kärleken Väntar’ fra V&A nu var altid en vinder på en scene. Ikke mindst fordi omkvædet (positivt ment) er tyvstjålet fra Visage’s new romantic-banger ‘Fade To Grey’.
Op i gear og tempo; Tillbaka Til Samtiden aflægges et besøg med den stærke, nærmest triumferende defaitistiske single ‘Ingenting’…
‘…I Hagnesta Hill
blinkar tv-ljusen
Jag gör vad jag kan
Drömmer mig bort…’
Ned i tempo og intensitet med V&A‘s ‘Dom Andra’, som dengang den kom som pre-single ikke virkede heltoverbevisende med sin slentrende rytme og fløjteri, men dog formåede at vokse i statur med tiden. Jag Är Inde Rädd För Mörkret kommer på banen denne aften med den hørt herfra noget undervældende ‘Jag Ser Dig’. Det album har langt mere givende sange end den. Isola‘s tyste og tristesse-tunge ‘Innan Allting Tar Slut’ er et som åndehul et intensitetsfrit transportnummer her ca. midt i showet.
Hvad siger setlisten til nu? Ikker voldsomme overraskelser, dog stadig mange klassikere der vil blive håbet og bedt på. Næste etape starter op med Du & Jag Döden‘s ‘Den Döda Vinklen’; det stive svenske beat er tilbage som baggrund til at Sami Sirviö kan stråle på sin højelektriske guitar i de heftige instrumentalstykker, hvor sammenspillet mellem ham og det elektriske klaver sender tanker til U2’s ‘New Years’ Day’. Tal om stilskift, det nutidige Sverige som sådan tildeles en syngende lussing med Ipren-popnummeret ‘La Belle Epoque’…
‘…Jag är glesbygden, Rohypnolen
Jag är svartsjukan, alkoholen
Jag är de snabba sms-lånen
Jag är drevet på skolgården…’
En af de helt store, nyere Kent-sange rulles ud. Afskedsalbummets ‘Forlåtelsen’ tilegnes af Jocke Berg “alla de som inte längre är med oss”…
‘…Förlorade mitt sökljus
Högt upp i ett sekelskifteshus
Jag glömde min drivkraft
Det finns inget hjärta
Om du inte har kul
Jag förlorade mig själv
Allting i min värld gick sönder
Och nu till slut så förlorar jag dig
Jag har förlorat
Allt är förlorat…’
Efter et “tack och forlåt’ fra Jocke Berg er Kent nu igen gået af scenen. Ovenlyset er tændt i arenaen.
Band er tilbage, mørket hersker og musikken spiller igen, balladen hedder ‘Sverige’, V&A‘s vemodigt følsomme afslutter. Men ingen tid til reflekterende eftertanke for stædigt skubbende ‘999′ er straks sat igang.
‘…Åh baby var har du varit
vi har redan tänt på grillen
vi har väntat här i regnet på någonting som inte händer
och som aldrig kommer att hända
Det är bara en vag känsla
av att någonting gått förlorat…’
Har Kent gået til numerolog? Efter ‘999’ kommer nu ‘747’. Første gang jeg hørte den live-klassiker live var en yderst regnfuld og mørk sommeraften på havnen i Helsingør, hvor Kent spillede før danske Disneyland After Dark. Ja, tænk engang.
Én sang synes tilbage i aften og det er naturligvis ‘Mannen I Den Vita Hatten’, den store afslutter på Du & Jag Döden, som Jocke Berg i årevis blev ved med at skrive nye afsluttende vers til liveversionen af. Jeg har en god ven med et noget mørkt sind, som jeg gik til en af Kent’s mange aftener i Store Vega med. Har aldrig set ham så lykkelig og med armene jublende i vejret, som da fællessangen tilsidst i nummeret gik “vi ska alla en gång dö / vi skal alla en gang dö…”. Musik kan.
‘…Och alla känslor slog och sprängde
Hela vardagen full med hål
I en tid då inget hände
I en stad som alltid sov
Men älskling vi var alla en gång små
Ja, vi var alla en gång små
Ja, vi var alla en gång små…’
Den første aften syd for Södermalm slutter således med fællessang og konfetti. Jocke Berg sagde ikke meget fra scenen i aften, udover han udtrykte taknemmelighed for det store publikums fremmøde og hengivenhed. Og det rygtes nu at både Sami Sirviö og bassist Martin Sköld begge blev set i showets anden halvdel iført paliet-kasket. Ja, Kent er kommet en lang vej. Og der er nye skridt der skal tages på den i morgen aften samme tid, samme sted.
Hvad kan vi umiddelbart sige om setlisten? Er den helt likadan i morgen, eller er der mon variationer undervejs? Personligt kan jeg pege på adskillige numre, det nærmest smerter ikke blev spillet, men må det ikke altid være sådan, når et band med et så omfangsrigt og prangende bagkatalog skal udvinde to timer af det for første gang i mange år? Kunsten som modtager er vel glæden ved det givne, istedet for at putte salt i eget sår over den umulige drøm. Men det bliver spændende med anmeldelserne i de svenske aviser senere i nat/i morgen, at se hvordan dommen falder der. Og så er der jo ingen tvivl om, at de kommende shows kun vil stige i musikalsk kvalitet/intensitet, som rusten af Kent-maskinen bliver banket helt af og lydteknikken får styr på et enormt stadions udfordringer. Der er meget at se frem til.
Stockholm i aften
Kent-medlemmerne flyttede fra Eskilstuna til Stockholm i 1993, så det føles kun naturligt at den svenske hovedstad – præcis som hos Thåström – fylder meget og flere steder i bandets sange dukker op som geografisk referencepunkt og stemningsmarkør. Men hvor Thåström’s syn på STHLM ofte sætter en grundfølelse af nærmest hjemvant tryghed (det er trods alt hans hjemby), skriver Jocke Berg som anderledes tilkommende outsider sit Stockholm ud som en hård, kold by, som de tabte muligheders land, som staden med den tabte uskyld, der så sin statsminister blive myrdet. ‘Skogarna’ er måske Kent-favoritsangen her med Stockholm som omdrejningspunkt, men mon ikke der er større chance for i aften i Johanneshov at få opleve den så elegant svungne ‘Columbus’, hvori Stockholm vågner langsomt på stoffer og på sorg?
Vi er ikke længere der
I forbindelse med afskedstouren for ni år siden publicerede svenske Aftonbladet en yderst omfattende, kronologisk gennemgang af Kent’s historie, samt et kig gennem rockkritiske briller på samtlige albums. Som optakt til den næste uges seks aftener i Stockholm er det faktisk en glimrende re-introduktion, som kan tilgåes og læses lige her.