Thåström for en uge siden på Gotland, hvor arrangørerne havde begået den fejl at lade scenen stå i skarpt modlys fra aftensolen. Det sker ikke i aften i Helsingborg, hvor der spilles med ryggen mod Øresund. På setlisten vil være dette genopdagede nummer fra Kärlek Är För Dom (2009), hvor Thåström for anden gang på få år – ‘Främling Överalt’ på Skeboskvarnvägen 209 (2005) var første – synger om lange tog, der kører bort.
Kategoriarkiv: Svensk
Thåström på Öland

Glødende Thåström-sommerstart inde midt i den gamle borgruin Borgholm på Öland onsdag aften. En i forhold til norm mere tilbagelænet indsats end vanligt fra start, men så blussede det ellers bare op fra Stockholm-sangeren og hans dynamisk sammensatte band, hvor den nye guitarist Christian Kjellvander bare bliver bedre og bedre. Langt flere ændringer i det to timer lange set end de fleste nok havde forventet, det med hele otte numre ind fra den store Djurgården-blå udskiftningsbænk. Af dem var ‘Som Tog Av Längtan’, ‘Langt Bort’, jordrystende ‘Aldrig Nånsin Komma Ner’ og hæsblæsende ‘Miss Huddinge Centrum 1972’ de lykkeligeste overraskelser. Sikke en aften i Öland’s sommeriklædte feriesvar på Skagen, hvor der bagefter ud fra fortovsbarerne nede i aftenens varme hovedgade blev spillet både Oasis og Human League. Musik kan.

Sommeren med Thåström
For første gang i seks år tager Thåström ud på en regulær sommertour, som starter i aften på den gamle slotsruin Borgholm på Öland. Hvis ikke man orker tage så langt, så er det DK-nærmeste touren kommer Helsingborg 25. juli, hvor der spilles nede på havnen med Bob Hund som support. Mon ikke der er begrundet håb om et par udskiftninger på Thåström’s setliste i forhold til vintertouren tidligere i år? Her et nummer der uventet fandt vej fra gemmerne til den enlige Thåström-koncert for to somre siden på Rosendal Garden Party på Djurgården i Stockholm…

Inspirationen er til at tage og føle på
Lidt opvarmning til den udsolgte Morrissey-koncert i morgen aften i K.B. Hallen med en sang, der nemt kunne være et indtagende Morrissey-nummer fra ca. 1995. At Söder, Stockholm-bandet Weeping Willows’ sanger Magnus Carlson så ovenikøbet er en af de få sangere i rocknroll, der i en klassisk forstand rent faktisk kan synge, gør ikke ligheden mindre…
Payback time i Stockholm

Efter Thåström’s ‘Papirstunna Väggor’ fra Dom Som Skiner (2021), hvor Titiyo løftede som gæstevokalist, byttes rollerne om på den nye Titiyo-single denne fredag, som gæstes af Högdalens stolte søn. Nummeret der deles stemmer på er en cover af Ulf Dageby, kendt i Sverige som en af hovedmændende i progg-bandet Nationalteatern. Og resultatet? Altid godt at høre Thåström synge ud, men større er denne sang, en forsmag på Tityo’s nye coveralbum til september, altså heller ikke…
Er faklen tilbage?
Lokalt 12C, blæst og let regn her til aften er nok ikke hvad folk i Sverige havde drømt om, da de for længe siden købte billet til aftenens første af de tre juni-shows med Håkan Hellström på hans enorme Nya Ullevi-hjemmebane i midten af Göteborg. Håb herfra om at den svenske sanger, der på det seneste tydeligvis har ændret kurs og lige nu styrer mod en form for kunstnerisk rehabilitation, varmer sig selv, sit store band og de i aften +70.000 med de fire nye sange/numre han hidtil har udsendt i år…
Dem som forsvandt

Var det ikke, set nu i bakspejlet, et sært spøgelsesblegt comeback Kent begik i marts måned? En flygtig uge var de der – på stadion i Johanneshov og på alle de store medier – med en for ueventyrlig setliste, der gav os alle en lidt tam middle of the road-oplevelse af et band, der tidligere i levende live aldrig var netop dét. Og så var de ellers straks sporløst væk igen, næsten som var det hele bare en luftspejling. Hvis de seks koncerter og deres enormt anlagte scenografi trak tråde tilbage til noget i Kent’s egen historie, så var det jo afskedstouren i 2016. Og en genkomst der minder om det tunge farvel der gik op til, nej vel, det er en dræber. Men måske det hele alligevel var godt for noget. Måske den kollektive erkendelse af triste ens scenekostumer og de lidt for kolossus-stivbenede aftener i arenaen én gang for alle slog mange års heftige drømme ihjel om en egentlig Kent-genopstandelse, altså den med ny musik, noget på spil og de fire individualister, der engang var et så levende band. For den tanke ligger anderledes død nu. Herfra er der isåfald med Kent kun musikken tilbage. Men den fejler heldigvis stadig slet intet. Her er det Joakim Berg, der helt alene synger et nummer af Olle Ljungström. Som kun han kan gøre det…
Introducing…The Tarantula Waltz
Markus Svensson fra Stockholm har udsendt tre albums under navnet The Tarantula Waltz, der netop nu er aktuel med denne heftige nye svensk-blomstrende single om at sige hvad man vil, mens man endnu kan…
Imens i GBG…

Foråret er kommet til Kungsportsavenyn i Göteborg.
Jamen, man skyder da heste?
Den nye Viagra Boys-plade lyder veloplagt rowdy, præcis på den måde det heftige Stockholm-band er blevet så populære på siden vi så dem første gang i Vega (som support for Iceage). Det ligner dog lidt et problem, at deres virkemidler nu efterhånden er kortlagt og læst, men sådan er der jo at lave flere plader; ens virkemidler bliver uværgeligt regnet ud. Måske derfor er det nye albums umiddelbart stærkeste kort de par numre, hvor Viagra Boys bryder karakter ved at tage lydstyrke og tempo ned et nyt sted. Som nu ‘Medicine For Horses’ her…
De var ikke bange for mørket
Væk fra det rungende genkomst-stadion i Stockholm og de svenske iskatedraler, som var blevet bandets virkelighed inden opløsningen. I forsommeren 2012 gjorde Kent en undtagelse på deres tour for da aktuelle Jag Är Inde Rädd För Mörkret og spillede to mindre shows; et (som vi var til) på KB i Malmö (se herover) med 700 indenbords og et to dage inden på Lokomotivet i Kent’s gamle hjemby Eskilstuna. Sidstnævnte aften følger her i en komplet optagelse. Velgørende at se/høre bandets musik i de helt anderledes levende rammer, den oprindeligt udsprang fra…
Støj i de fine saloner

Har der været for lidt svensk musik lige her på det seneste? Indie-sangeren Hurula fra Umeå/Högdalen har et nyt album ude senere på året og optrådte derfor til Grammis 2025-uddelingen i Stockholm forleden med første forløbersingle derfra…
Sommeren af os

Svenske Luger har i dag fremlagt Thåström’s samlede sommerplan. Bemærkelsesværdigt at ikke en eneste stor dansk festival har taget dette sikre vinderkort på hånden. Til gengæld er der hele to Stockholm-shows ude mellem Rågsved og Högdalen, samt en stor Tivoli-optræden i Göteborg. Nærmeste date på Danmark er ved havnen i Helsingborg til en dobbeltaften, hvor Bob Hund spiller først…

Ken†, søndagen derpå
Set herfra var det bedste ved Kent’s godt 170 timers genkomst ikke de seks konkrete stadionkoncerter lige syd for Stockholm, nok snarere at postyret omkring disse var motiverende til et dybdedyk ned og tilbage i bandets musiks fornemme katalog. Elskede den her sang inderligt, da det daværende strictly indierockband Kent udsendte sit andet album, den isblå og kuldslåede Verkligen, i marts 1996; faraway, so close…
Ken†, ensommest i Sverige

Dagen derpå. Uden overhovedet at have være tættere på end 500 km, så er der noget svært trist over at Kent nu atter er væk og borte. For os, der ikke var tilstede og oplevede glæden ved gensynet oppe i STHLM, synes det nærmest unfair, at skulle gentage følelsen af tabet fra 2016. Nuvel, jeg havde et ærinde oppe i Nordsjælland i dag, og på motorvejen havde jeg Tilbaka Till Samtiden (2007), efterfølgeren til Röd, kørende højt i kabinen. Hold nu op, hvor er side 1 (i alfald de første fem sange i streg) imponerende, en af de stærkeste samlede sekvenser i bandets løbebane. Det skal dog siges at albummet derefter rammes af et markant fald i niveau, inden slutnummeret ‘Ensammast I Sverige’ løfter op og slutter af igen på øverste hylde, det som en af Kent’s helt store, Sveriges-knugende albumnedlukkere. Huskede ikke Tillbaka Till Samtiden for så mange højdepunkter, så en fornøjelse i dag at gå tilbage og rekognoscere. Her omtalte mægtige slutsang i en stor lo fi-optagelse fra Stockholm i udgivelsesåret…