Forårets LS-tour begynder denne weekend. Fredag byder på en debut, når LS for første gang nogensinde kommer til BRAMMING. Lørdag aften tændes lysene i AABENRAA. Vi ser frem!
Afsted!
Kategoriarkiv: Turnéliv
LS-tour starter næste uge
The Tivoli i Helsingborg 3. marts meldes desværre aflyst af arrangøren. Det betyder at LS-tourens første show istedet bliver på Kosmorama næste fredag i sydvestjyske Bramming. Alle LS-aftener på touren kan tjekkes herunder med billetlink nederst. Vi ser frem!
Billetter: https://gig.to/LS22
Imens i en tourbus…
På en grim torsdag med uvejr på vej over Nordeuropa kan der her findes trøst i den forestilling, at Leonard Cohen lige nu som altid kører derude et sted på vejene, afsted i en rummelig tourbus med smil på mund og en cigaret i hånd, harmoniserende på ‘Memories’ sammen med sin flok af rejsende i musikalsk lindring. Der er håb endnu…
Nick Cave i Admiralspalast
Ni år siden i aften at denne side var tilstede i Admiralspalast i Berlin til en af fire globale forpremiere-koncerter for Nick Cave and the Bad Seeds’ Push the Sky Away. Det der føltes som begyndelsen til noget nyt den aften, det var måske i virkeligheden snarere en afsked med det gamle, nemlig The Bad Seeds som vi elskede dem, og Nick Cave som urørlig prædikant-rockstar. Det sidste foranlediget af den tragedie, der snart skulle ramme ham og hans familie. Hørte for første gang i lang tid Push the Sky Away forleden, stadig et mesterligt stærkt album, der bygger bro mellem den Bad Seeds-verden, Nick Cave kom fra, og den så anderledes Warren Ellis-musik han var på vej ind i. Nyd på dette korte klip fra den aften i Berlin Nick Cave og hans der allerede stærkt amputerede Bad Seeds. Sidstnævnte står stærkt savnet…
Kendis for livet
De er der ikke længere, Kent fra Eskilstuna. De unge mænd der flyttede til Stockholm for at blive Sveriges største band, vandt hele kongeriget, men også tydeligvis betalte en høj indbyrdes pris, gik i 2016 i nøje planlagt opløsning. Den og bandets derfor sidste vemodige år sammen kom der året efter en stærk dokumentar ud af. Dens to timer og 20 minutter ligger på forunderlig vis til fri afbenyttelse lige her. Et lidt sørgmodigt men også opløftende blik på historien om Kent. Og befriende ovenpå den sidste uges debat herhjemme om et populært dansktop-orkester og dets dybt ensomme fans, at kunne gå ombord i sådan en doku om et band med musik, man rent faktisk kan føle noget for…
I’ll have a shower and then phone my brother up…
I dag for 25 år siden udenfor skotske Dundee – nærmere bestemt i et udhus i Auchterhouse – tog The Associates’ Billy Mackenzie sit liv, og satte derved et utidigt punktum for en af de vildeste stemmer i britisk musik. Med stærk anbefaling af The Associates’ excentriske pop-meisterwerk Sulk (1981) markerer vi Billy Mackenzie med en ubetaleligt attitudestærk TV-gennemkørsel af ‘Party Fears Two’, albummets gennembrudshit for Mackenzie og hans makker Alan Rankine, der mimer den akustiske guitar i baggrunden her. Hvor mange overværede iøvrigt Billy Mackenzie’s eneste optræden med The Associates i Danmark, da han i 1985 under en sort beret charmedansede eftermiddagen væk på Roskilde Festivals Grøn Scene, og øjensynligt stjal samtlige tilstedeværende hjerter? Et stort tab, han ikke er her mere.
Dum Dum Boys
3. december 1981: I Toronto, Canada spiller Iggy Pop denne aften The Idiot‘s ‘Dum Dum Boys’ til sine tabte Stooges, forsvundet på overdosis eller vandvogn. Blandt musikere på scenen spottes Bowie-guitarist Carlos Alomar og Blondie-trommeslager Clem Burke. Iggy selv er iskold som sjældent før eller siden…
M for mesterværket
13. december 1979; Kongen anbefaler på reklamen herunder dagens nyudgivelse med The Only Band That Matters. Efter et brændende stærkt punk-manifest i 1977, og året efter en skramlende to’er der kæmper helhjertet men ultimativt forgæves med at leve helt op til egne ambitioner, lykkes det hele her for The Clash, der med London Calling skriver sig op og ind blandt de største i engelsk rockhistorie. Og det endda med et selvmytologiserende, referencetungt dobbeltalbum, der musikalsk næsten udelukkende kører på amerikansk benzin…
G for good-bye
I aften for 35 år siden spiller Manchester-udbryderne The Smiths i Brixton Academy i London, hvad siden skal vise sig at være bandets allersidste show. Setlisten (se herunder) er pakket med numre og sange, der i dag står skrevet højt oppe i lys på engelsk rockmusiks stjernehimmel. Som noget helt specielt fremføres ‘Some Girls Are Bigger Than Others’, det Johnny Marr-støbte afslutningskys på The Queen Is Dead (1986), for første og eneste gang nogensinde. Liveoptagelsen herover er således selvfølgelig fra Brixton Academy…
B-siden
Vi er her i Hammersmith Odeon i Vestlondon 27. december 1979. Under en støttekoncert for det undertrykte folk i Kampuchea – hvor også Ian Dury and the Blockheads og den engelske reggaeproducer Dennis Bovell’s Matumbi optræder – fremfører The Clash b-siden fra deres højaktuelle ‘London Calling’-single, nemlig en studieimproviseret cover af den jamaicanske sanger Willie Williams samtidige ‘Armagideon Time’, som bassist Paul Simonon først er faldet for i Ladbroke Grove’s reggaespecialist Dub Vendor, hvor han i de år er stamkunde. Det er næsten umuligt for ethvert hvidt rockband ikke at blive slemt aftenskole-udstillet i jamaicansk musik, men med en trommeslager som Topper Headon, usædvanligt skolet i jazz og soul, er der ingen slinger i valsen hos The Clash…
Darkness on the edge of Glasgow
Hvilken mere passende dag for The Jesus & Mary Chain at spille København på end denne Black Friday, hvor de ti kulsorte numre som udgør deres Darklands (1987) afspilles i Den Grå Hal på Christiania, det inden aftenens setliste løsner op for mere håndplukkede valg fra East Kilbride-bandets bagkatalog. Her Darkness-andensinglen, som af en britisk anmelder dengang blev beskrevet som lyden af Springsteen’s ‘Born To Run’, hvis den istedet var blevet skrevet af nogle unge fuck-ups i en forblæst by udenfor Glasgow …
Bonus-info: East Kilbride’s eneste venskabsby er storkøbenhavnske Ballerup, hvis offentlige svømmehal bærer navnet East Kilbride Badet. Et lidt mere pointscorende og personligt navn kunne være The Jesus og Mary Chain Badet.
Молчат дома i Vega
Ikke hver dag et hviderussisk postpunkband headliner i Store Vega. Men i aften tilfalder den ære Minsk-trioen Molchat Doma. Skal blive spændende at høre, hvad de kan på en scene…
Through every station…
En anden stor single-b-side med Suede? 29. juli 1996 udsendes ‘Trash’, førstesinglen fra snartkommende Coming Up, albummet der skal vise om Suede uden Bernard Butler har noget at skyde med. ‘Trash’ er fra første afspilning en sikker vinder, en tabernes triumf, hvis heliumlette musik og euforiske levering er dømt til at blive et hit. Dens uimodståelighed overskygger umiddelbart b-siden, et nummer der stilmæssigt har stukket ud fra de andre under Coming Up-indspilningerne, og derfor er blevet anbragt i isolation her. Det skal retrospektivt vise sig en fejl, for ‘Europe Is Our Playground’ er et underspillet mesterstykke, et livssøgende musikalsk storbydigt, der i sin enkle, repetitive musik og luftige vokal bøjer sit hovede yndefuldt i respekt mod David Bowie’s ‘Wild Is The Wind’. ‘Europe Is Our Playground’ genindspilles året efter til Sci-Fi Lullabies, Suede’s b-side-opsamling, med en større, mere bandorienteret lyd, og det er derfor naturligt den version de fleste kender. Problemet er bare, at originalen herunder er klasser bedre med sit varmtbølgende modulerede keyboard og sin tætte, intime lyd. Måske dette nummer er på setlisten i aften i Manchester’s 02 Victoria Warehouse…
PS – Den blev ikke spillet i Manchester. Istedet var ‘Beautiful Ones’-b-siden ‘Young Men’ på onsdag aftens Suede-setliste.
Dagens 40-års…
Et album vi hørte meget dengang det kom, men aldrig rigtig siden. Et par profileret stemningsladede popsange trænger sig dog stadig nemt på, som nu denne, en af hele to singler derfra med Jeanne D’Arc i titlen. 40 år i dag siden Liverpool’s unge synthpop-stjerner Orchestral Manoeuvres in the Dark – kaldet OMD – udgav sit tredje album Archtecture & Morality med det karakteristiske Peter Saville-cover herover. OMD, der faktisk udsendte sin første Martin Hannett-producerede single ‘Electricity’ på Factory, eksisterer stadigvæk i bedste velgående, og optrådte i weekenden på en britisk tour i Leeds og Cambridge, hvor samtlige numre fra A&M var på setlisten…
It used to be so good…
Sikkert i anledning af ABBA’s genkomst i dag har Lars Hug lagt en hidtil ukendt optagelse fra Roskilde 1988 op på YouTube, hvor han sammen med sit skarpe band dengang (som del af et større cover-set) spiller ABBA’s ‘SOS’. Hilmer er naturligvis med, og netop ‘SOS’ var faktisk hans yndlingsnummer med ABBA, specielt vild med den elegant transponerende bro over til omkvæd. Men Hug altså, hvor var han urørlig som livsfarlig popsanger i de år…