Thisted er tilkommet Love Shop’s nye tour til efteråret. Hele køreplanen kan ses herunder. Billetter er sat i salg via spillestedernes hjemmesider. Vi ser frem!
Efter et år med lockdown melder Love Shop klar til en tour på landets spillesteder i efteråret 2021. Nedlukningen er blandt andet blevet brugt på at turnere med “Love Shop 3”, hvor frontmand Jens Unmack var ene på scenen med Mikkel Damgaard og Mika Vandborg. Men heldigvis er nye sange også kommet til, og det enkle LS3-setup har i høj grad også inspireret til den nye musik.
Til efteråret, når vi – forhåbentlig – er nogenlunde på den anden side af restriktioner, melder Love Shop, for første i 2 år, klar til at turnére med fuld besætning, bestående af det klassiske hold bag Unmack med Mikkel Damgaard (keys), Thomas Duus (trommer), Mika Vandborg (guitar) og Nis Tyrrestrup (bas). Det seneste års opsparede energi og frustration peger mod en række forløsende koncerter landet over. Om det udtaler Jens Unmack:
‘Det seneste år har været en lang vandring uden alle de ting, der normalt lyser tilværelsen op. At samles til rockkoncerter er en af dem. Vi glæder os i Love Shop usigeligt til at komme ud og indtage de vitale oplevelser, vi før kun har taget for givet. Det har denne tid lært os, at de ikke er. De er derimod en luksus vi hver eneste gang skal værdsætte og dele sammen, som var det både første og allersidste gang. Jeg er sikker på, det kun kan blive uforglemmelige, berusende og fantastiske aftener. Vi ser frem.’
Turnéplanen er:
Billetsalg starter fredag d. 9 april kl. 10.00 via spillestedernes hjemmesider.
De to udsolgte LS3-koncerter i København må desværre endnu engang rykkes i kalenderen. Ny dato for begge shows på Bremen er 30. maj. Vi krydser fingre!
Langt, langt borte, fra Perth i det vestlige Australien kom The Triffids, som i de sidste fem år af 1980’erne berigede med en lille håndfuld albums, der i klassisk sangskrivning, litterær ambition og australsk særegenhed på ingen måde stod tilbage for mesterlige The Go-Betweens fra Brisbane ovre på østkysten. David McComb, The Triffids strålende frontfigur, kunne være blevet 59 år i dag, hvis ikke han allerede i en alder af kun 36 var død som følge af både alkoholisme og heroinmisbrug. I går kom nyheden om en ny dokumentarfilm, Love In Bright Landscapes – The Story of David McComb of The Triffids, der stiller skarpt på ham og The Triffids. Her dens trailer, skarpt efterfulgt af den hjerteknusende slutsang på bandets sidste album The Black Swan (1989), inden de gik i opløsning og kravlede hjem til Australien. Det var alt for tidligt, men betinget af nogle sikkert alt for hektiske år, der ikke afstedkom den søgte bredere succes, der kunne have gjort bandlivet i en kuffert mindre hårdt. Faktisk præcis samme årsag som omkring samme tidspunkt sprængte føromtalte The Go-Betweens i stykker…
4. Juni 1977; Bob Marley and the Wailers tager et kulørt og sensuelt swingende jamaicansk musiktog på scenen i The Rainbow, Finsbury Park, London. Selv i dag synes både det visuelle indtryk og musiktilgang decideret eksotisk, så dengang, ligesom på Roskilde Festival’s Canopy året efter, må de have været en ret mindblowing oplevelse. Bob Marley blev født i dag for 76 år siden. Jah live!
Det er år 2019, Australien invaderer Belgien. Støjkunstnerne Tropical Fuck Storm fra Melbourne, Victoria spiller på Vooruit i Gent, og alt står i rødt. Hvem der en lørdag aften skulle opleve et band så heftigt som dem. Eller måske bare et band i det hele taget…
The Ramones første trommeslager Tommy Ramone (nummer to fra venstre) ville have kunnet fejre sin fødselsdag i dag. Han nåede at spille på/co-produce The Ramones’ fire bedste albums – Ramones (1976), Leave Home (1977), Rocket to Russia (1977) og It’s Alive (1977) – inden han gik ud af bandet. Da var han forlængst kendt vidt og bredt som punkens puls, den levende maskine tusindsvis af håbefulde punktrommeslagere forgæves prøvede at lyde som. Nyd hans stive hvide beat på denne hæsblæsende optagelse fra nytårsaften 1977 på The Rainbow i Finsbury Park, London, showet der i sin helhed udgør dbl-albummet It’s Alive…
Jeg har tre originaludgaver af Bowie’s Station to Station stående på vinyl; et amerikansk pres, et tysk og et engelsk. De lyder alle fantastisk. Velnok fordi David Bowie – selvom han bagefter aldrig kunne huske tilblivelsen, det muligvis pga. af en for streng personlig diæt af rød peber, mælk og store mængder kokain – var i sit livs form. Kun seks numre indeholder værket, men hver og et har egen profil og er fulgt helt til dørs. Det er åbnings- og titelnummeret – stærkt inspireret af den nye europæiske musik fra Neu! og Kraftwerk – her nedenunder, som var den musikalske pil fremad, der fik Bowie til at tage natdamperen væk fra Amerika, stå af i Sydfrankrig, og lade sig køre i sin selvsikre Mercedes 600 op til Vestberlin, hvor fremtiden ventede på at blive opdaget og indspillet. Albummet Station to Station blev udsendt i dag for 45 år siden. Visse fødselsdage kan man ikke fejre for ofte. ‘It’s too late to be late again’, synger The Thin White Duke her. Han har ikke ret. Med en kvalitet som hans er det aldrig for sent…
21. januar 1980 spiller Joy Division, Factory-kummefryseren fra Salford, sit eneste show nogensinde i Vestberlin. Det sker i biografen Kant Kino på Kantstraße. Ifølge den lokale koncertarrangør Mark Reeder, selv fra Manchester, er koncerten alt andet end velbesøgt. Her mægtige ‘Dead Souls’, åbningsnummeret fra aftenen. Så er man ligesom igang.
Dagens 37-års? ‘The Killing Moon’, Echo and the Bunnymen’s luksusliner af en tidsløs popsang, så først dagens lys på plade i dag for 37 år siden, da den blev udsendt som long lead-single for Ocean Rain (1984), ‘the greatest record ever made’, som bandet selv skulle kalde albummet i annoncer da det udkom senere. Og hvilken perfekt single det var og er, her i playback-version fra et uidentificeret TV-show. Da uudgivne ‘The Killing Moon’ var iøvrigt med på setlisten, da Echo and the Bunnymen headlinede Orange søndag aften på Roskilde i 1983. På det tidspunkt var de formentlig verdens bedste band, intet mindre…
En backbeatet shuffle fra Welfare Jazz, det nye album med Stockholm’s Viagra Boys. En fredag aften med dem på en scene lige nu kunne aldrig gøre nogen noget ondt. Specielt ikke hvis de kom i samme hæsblæsende form med synth, sleaze og saxafon, som da de spillede support til Iceage i Store Vega i marts 2019…
Perspektiveret viden og flere nye detaljer trænger sig altid på. Dagens vinding omkring The Clash? Tromme-es Topper Headon led/lider af flyskræk, hvilket nok egentlig godt kan anes udfra dette billede fra lufthavnen i Wien…
Her ordene fra billedet på en The Clash-profil på Instagram:
Three quarters of The Clash looking cool ‘n’ composed at Vienna airport, 1981. ■ Unfortunately drummer ‘Topper’ suffered from aviaphobia, and his wan and sickly expression here seems to suggest that he was staring down the barrel of a long-haul flight. Rather uncharitably, this is something that Paul and Joe appear to find highly amusing! ■ That being said Topper’s torpor may also have been compacted by his increasingly frequent dalliances with ‘class A’ drugs; heroin in particular. This soon-to-be debilitating addiction would ultimately send Topper into a tailspin (pun intended), and after several poor live performances, sadly he would be dismissed.
Kl. 18.00 i aften udsendes ny officiel The Clash-video til Sandinista!-åbningstracket ‘The Magnificent Seven’. Den Don Letts-skabte video vil indholde levende billeder fra The Clash’s optræden på The Tom Snyder Show i 1981, samt hidtil uset materiale fra The Only Band That Matters’ færden i og omkring New York City samme forår, da hele 17 shows på Bond’s International Casino på Times Square var den store ting. Stay free and stay tuned!
