Nogle livepladers indspilningsdatoer og 33-års fødselsdage er lettere at huske end andres. Imperiet’s 2:a Augusti 1985 er bortset fra det ikke den mest vellykkede af slagsen, en noget ufokuseret rodebutik, det inkl. et par nytteløse covers af John Lennon og The Doors, som den er. Hvis man vil høre hvad Joakim Thåström’s Imperiet kunne live, så er de to vinylsider på dbl-albummet Live / Studio (indspillet på Sardines i Oslo d. 29-31. august i bandets opløsningsår 1988) et langt bedre og mere tilfredsstillende bud.
To uger til Thåström på fire dage spiller to shows i og meget tæt på København. Således så setlisten ud nu lørdag aften på Månefetivalen i norske Frederikstad, små 100 kilometer syd for Oslo, retning Göteborg. Dagen før i svenske Östersund var københavnersangen ‘Sönder Boulevard’ iøvrigt med istedet for Dylan-oversættelsen ‘Bara Om Min Älskade Väntar’…
Nu vi alligevel er på rockmuseet: I dag for 55 år siden spiller Liverpool-sensationen The Beatles den sidste af seks aftener i streg i Odeon Cinema i Somerset-kystbyen Weston-super-Mare, ikke langt fra Bristol. Dagen bruges med byen som kulisse til en afslappet fotosession med The Beatles’ ældre tjekkoslovakiske ven, pop- og showbiz-fotografen Dezo Hoffman. Kig ind i fremtiden og smil, æsler!
Måske det lyder overfladisk, men hvor det dog klæder nordengelske Alex Turner, hans så velsvungne men ultracheesy Hollywood-hår, udstrålende vel præcis den stilfikserede overfladedyrkelse bandets nye album af sine kritikere beskyldes for, endelig er blevet brutalt fjernet. I aftes spillede Arctic Monkeys i The Ramones’ hood Forest Hills i Queens, New York. Blandt ekstranumre dukkede denne korte men hengivne cover op af titel- og åbningsnummeret på NYC-bandet The Strokes’ nyklassiske debut Is This It…
Hurra, Thåström har tilføjet en ny Danmarksnær dato til sin sommertour. Mandag 13. august kl. 21.15 – altså kun tre dage efter det forlængst annoncerede HAVEN-show på Refshaleøen – spiller han med sit band på Stortorget midt i Malmö, kun 200 meter fra Centralstationen, som en del af den årlige Malmöfestivalen. Og der er tilmed gratis adgang. Her den sang fra sidste efterårs Centralmassivet, der lige nu starter bandets koncerter…
Thåström spillede i aftes 1586 kilometer i fugleflugtslinje nord for København, på Bukta Festivalen i norske Tromsö, hvor der var øsregn og kun 11 grader. Her ses Thåström – nummer tre fra højre – (og hans ikke-hatbærende trommeslager) sammen med aftenens andet band der, The Hellacopters. De samme to bands fra Stockholm deler iøvrigt svensk scene 24. august i Folkets Park i Huskvarna.
Indimellem falder man over en amatørliveoptagelse på YouTube, hvor energi, udstråling, vilje, sangkraft, samt helhedssuverænitet bare blæser en væk. En sådan er denne distortede lofi-optagelse fra februar i år med The Walkmen-forsanger Hamilton Leithauser og hans så vildt udseende soloband. Tror vi har bragt netop denne sang, førstesinglen fra hans + Rostam’s seneste fine album, mindst fem-seks gange her på siden, men nok aldrig så full-on intenst som her. Opløftende med SÅ meget kraft i to akustiske guitarer, en bass, et par trommer, og et keyboard, der siden afløses af en cheesy el-guitar. Skru op og enjoy!
Det er de små detaljer. Forleden, da Thåström spillede på svenske Sofiero, var PA-musikken før show lidt anderledes end på hans tour sidste efterår. The Shangri-Las og nogle af de andre var der stadigvæk, men nye sange havde også sneget sig ind. Således gik Thåström og hans band på det nærmeste på til The Stranglers’ 1986-single ‘Always The Sun’, som Thåstrom’s åbningssang ‘Körkarlen’ lød perfekt effektivt drevent ovenpå. Det er de små detaljer.
En varm torsdag aften på Sofiero, nogle få kilometer nord for Helsingborg, gav Thåström og hans elektriske band fjerde show på den sommertour, der om en måned også indtager Haven Festival i København. Bloggen var tilstede og kan kun melde fortsat skarpthuggende storform fra sidste efterårs overvældende kampagne for Centralmassivet. Ret beset har Thåström aldrig været bedre i sin store karriere end nu. Smukt igen at opleve ham i Sverige og erfare hvor folkeligt bredt han der når ud, det trods sin sky natur og gennem tiderne kompromisløse musik. Ville noget lignende nogensinde kunne lade sig gøre i Danmark, nej vel?! Her den setliste en vel 7-8.000 taknemmelige svenskere blev tildelt af deres nationalsanger nummer et…
Sveriges national treasure Thåström spiller i aften på Sofiero, kun fem kilometer nord for Helsingborg. Så let at nå fra København og Nordsjælland, hvem der er på de kanter. Toursetlisten er tung på sange fra sidste års mesterlige Centralmassivet, men inkluderer pt. også denne måske bedste sang fra Thåström’s forrige album Den Morronen (2015)…
Verdens mest underkendte band?! Måske er det skotske Simple Minds. Isåfald er det dog helt deres egen skyld. Mellem 1979 og 1982 udsendte Simple Minds en række plader, der placerede dem i allerforreste række. De var informerede børn af Bowie og Roxy, og som sådan toneangivende indenfor den mere modernistiske del af postpunken. Udsendte musik der lød af en oprunden lys fremtid, hvis elektroniske flader og indhold aldrig var hørt mage til. Ja, Simple Minds tog i flere gyldne sæsoner rockmusikken helt nye steder hen. Var bandet forsvundet fra jordens overflade efter New Gold Dream-mesterpladen i 1982, ville de have stået som et af de store britiske bands. Men ak, istedet blev Simple Minds hurtigt en grum antitese til alle disse løfter om en ny, løfterig og anderledes musik. Om det var den stigende popularitet eller bandkemi skal ikke kunne siges, men chokerende hurtigt bevægede Simple Minds sig ned på den slagne vej, til oppustet stadionrock af værste skuffe. Publikummet blev langt større, men kvaliteten forsvandt helt og aldeles. Siden er det trods sikkert behjertede forsøg aldrig lykkedes Jim Kerr og co. at genfinde blot skyggen af den magi, der nærmest som en selvfølge lå over bandets musik i de tidlige år. Det gjorde ondt dengang at se Jim Kerr, der havde været sådan en lysende frontmand, miste sin ynde og blive et højtråbende tågehorn. I dag fylder han 59 år og er som sanger inderligt ligemeget. Men med Kerr som 23-årig var sagen satme en anden…
At huske Michael Stipe som vitalt menneske. Opleve selv en verdensstjerne som ham se nervøs og klædeligt genert ud i Bruce Springsteen’s nærhed. Og savne Stipe med en mikrofon i hånden, gørende det han blev sat på jorden til…
Tak for i dag. Drømmenes Roskilde var et forsøg herfra på (med alt for kort forberedelsestid), at blogsende en bred flade livemusik afsted på én og samme dag. Måske vi prøver konceptet igen en anden gang. Her en logisk sang at slutte af med. Husker jeg så denne koncert live på MTV – dengang man så musik på MTV – sendt ud fra domkirkepladsen i Köln. Dette nummer mod slutningen var positively rockin’. Det er det heldigvis stadigvæk. Sleep tight, good night!
