Overskriften siger det hele. Som lovet i sidste uge nu officielt den nationale sangskat optrevlet og sat i rangorden. Et spændingsfelt fra sad taste til sublim dansk musik. Post en personlig liste under kommentarer. Den blev slet ikke nem, hverken at lave eller rangordne, men min egen er:
1. Lars Hug – Kysser Himlen Farvel
2. Kliché – Supertanker
3. Lars Hug – City Slang
4. Kliché – Okay Okay Boys
5. Malurt – Vindueskigger
PS – Godt vi ikke tager en lignende liste over 90’erne, for så ville Love Shop’s flagskib Go! ligge øverst her, og det ville, alt taget i betragtning, måske kunne virke ubeskedent…
1. Kysser Himlen Farvel
2. Tidens Tern
3. Rigtige Mænd
4. Okay Okay Boys
5. Shu-bi-dua 7
Danksyngende top-5 albums fra 90’erne uden Love Shop er og bliver en halvsløj affære. Men jeg kan og lave en, så her er alligevel et bud:
1. ibens – ibens (jeg ved ikke helt hvordan det var meningen man skulle forstå ibens debut-plade, men jeg synes den er enormt rørende – og også meget morriseys’k i sin humor)
2. Smash hit i Aberdeen – Malk de Koijn
3. Nye Optagelse – Nikolaj Nørlund
4. Den Gale Pose – Sådan er reglerne
5. Under Byen – Kyst
Jamen Bronx, oprigtigt alt så mener jeg ikke at nogle andre dansk-sprogede albums kan blande sig på min (indrømmet ret så) Love Shop-dominerede 90’er Top 5. Elisabeth er i hvert fald ikke et emne her, mens min mor sikkert ville kunne finde plads til Allan Olsen. Ikke mig.
Måske kunne man hårdt presset finde plads til Olesen-Olesens Indenlands Udenbys eller en gang Nørlund, men over Love Shop? Aldrig!
Hvis man udvidede lisen til også at rumme engelsksprogede danske albums, ville man i 90erne få noget mere at vælge imellem. Jeg kan flæng nævne Flow My Firetear med Sort Sol, Repertoire med Luksus, måske noget Psyched Up Janis og den første Mew! Faktisk husker jeg 90’ernes dansksprogede albums som ret fåtallie, vis vi går udenom de “ældre navne” som Kim Larsen, TV2 etc. – på et tidspunkt var dansksprogede albums så sjældne, at Ibens fik lidt succes. Det siger vel alt, for de var godt nok ringe 😉
Heldigvis er der i 00’erne igen mange bands der synger på dansk. Ikke alle med lige stort held, men eksempelvis Superjegs Alt Er Ego er jo en perle. At denne dansksprogede bølge så også har medført Tue West og Pastorens buttetskønne ven er jo bare ærgerligt….
Yugo, nok påskriver almindelig etikette, at man skal opføre sig ordentligt, når man er på besøg – men er det ikke at overdrive lidt?
Love Shop rørte ved noget i mig lige fra starten. Først med En Nat Blir Det Sommer, som vel er det største hit, der aldrig er blevet det – og siden opdagede jeg, at hele pladen var mindst lige så god. Endelig et dansk band, der lød som sig selv, og som sang poetisk om noget, jeg kunne genkende.
Derfor skuffede DK mig måske også mere, end retfærdigt egentlig er, men det blev heldigvis opvejet af deres fremragende koncerter. Og så kom Billeder Af Verden. Jeg faldt naturligvis pladask for Højdeskræk, men især Det Elsker Jeg og Alt Skal Bort fik også lov til at køre i heavy rotation.
Go! er dog det bedste – selv om jeg uden skam må melde, at jeg aldrig har været begejstret for hverken Copenhagen Dreaming eller Love Goes On Forever.
Kort sagt ser min Love Shop top 5 således ud:
1. Go!
2. Anti
3. 1990
4. Det Løse Liv
5. Billeder af Verden
Men min dansksprogede halvfemser top 5 ser således ud:
1. Go!
2. Allan Olsen – Jern
3. Anti
4. Allan Olsen – Pindsvin i pigsko
5. Elisabeth – Serenader
yep Lonely lover. Kunne bare ikke greje titlen rigtigt på tasturet.
“Kiss & Hug” er da fra 1996.
80´erne
1. Lars H.U.G – Kysser Himlen Farvel
2. Kliche – Supertanker
3. TV 2 – Nutidens Unge
4. TV 2 – Beat
5. Nanna – Fannys Hjerte
Og i 90´erne…..jeg kan kun være enig med Yugo Star.
FUCK! Min lange og enormt velskrevne og interessante kommentar om dansk 80er-rock er væk på grund af gemen fummelfingrethed. ØV 🙁
Jeg er midt i en transformation udi tastaturteknik – fra stort og sikkert til lille og bærbart….Jeg irriteres konstant over egne tykke fingre og overvejer at gen-skrive indlægget i morgen.
Foreløbig (og ret urokkelig) Top 5 over dansk-sprogede albums i 1990’erne – kunstner udeladt:
1. Go!
2. 1990
3. DK
4. Det Løse Liv
5. Billeder Af Verden
Hvem skulle have troet at dette emne kunne afstedkomme så mange kommentarer og meninger! Fedt – jeg har brugt et par timer på at lytte og vurdere 80erne endnu en gang. Jeg l
ups HUG and Kisses from a happy boy er sgu fra 1996. Sorry……
Hehe Zoobars verdenscrooner lyder fedt. Faktisk blev Zoobar startet efter Kiss and HUG From a Happy Boy (Zoobar 1996 og pladen 1995) for nu lige at holde facts helt på plads.
Ligeledes tror jeg sjældent Lars H.U.G. har skevet en tekst på dansk uden at hans gamle makker fra Klichedagene – Johannes Voss – har været inde over. Så er der da to at skælde ud på. Blåbærdreng tror jeg i øvrigt en anden gammel makker fra kliche har skrevet, nemlig Niels Torp.
Nu synes jeg egentlig ikke, at der er noget problem i at være lidt krukket. Hovedpersonen på denne hjemmeside fik da i hvertfald mig til at knække sammen af grin, da han præsenterede sig selv som “Jesus” til en Love Shop koncert. Eller da han erklærede, det var meget fortjent at bandet havde solgt Vega ud. Hvorvidt H.U.G. er krukket synes jeg er irrelevant i bedømmelsen af hans musik. Han har en stemme og et register som få og at han benytter det, synes jeg ikke bør bedømmes negativt.
Kysser himlen farvel er en af mine favoritter, fordi jeg synes alle numre holder. Også blåbærdreng! Mon de kan reparerer dig er min klare favorit, hvor både tekst og musik gik op i en højere enhed.
ps. I henhold til d. 8. januar glemte Jens at nævne Ole Søltoft, der ville være blevet 67 år. Æret være hans minde og hans 11 sengekantsfilm.
Og den plade har jeg endda selv. Hvor vildt. Tak. Skal høre iaften.
Netop ‘Sæsonen Er Slut’ tager Lars Hug sig iøvrigt også af på sin Kopy, i en meget, meget fin og længselssugende version.
“Sæsonen er slut” er i øvrigt mesterligt skrevet med vers i mol og omkvæd i dur – også det magiske korte guitarmellemspil, der skifter mellem mol og dur …
som slet ikke er nogen dårlig plade!
Jens, er det denne: “Jeg strejfer planløst om på vejene hvor jeg bor/med fornyet appetit på livets gang her højt mod nord…”? Det er Amor & Den Sidste Pil (fra Tidens Tern)
Jens, det er netop Amor & Den Sidste Pil fra Tidens Tern, der også indeholder, Sæsonen er slut, den mest efterårsagtige efterårssang, der er skrevet
CV har en aldeles fremragende og ret stille sang, hvori han går rundt alene og tager verden ind ude på villavejene mens solen står op – hvad er det den hedder?
Elisabeth er en af de smukkeste sange, CV har skrevet. Den overgås måske kun af Amor Og Den Sidste Pil – som er en af de smukkeste danske sange overhovedet. EMIAYM.
Elisabeth (der for øvrigt er Carstens mor) er en gribende smuk sag, selvom CV vist der blev taget med fingrene nede i Lennons Dear Prudence kagedåse … 🙂
Nu er der jo forskellige kriterier, man kan bedømme ud fra. F.eks. er der ingen tvivl om at C.V. Jørgensens tekster på Vennerne og vejen rummer betydeligt mere stof til eftertanke end Lars Hugs tekster på mandens firserudgivelser. Men som andre har fremhævet, er produktionen af Vennerne og vejen så præget af sin tid, at den står i vejen for den fulde påskønnelse af albummet i dag. Her er f.eks. City slang og Kysser himlen farvel bedre stedt. Prøv at høre “Hamburg-Køln” og derefter “Du er kommet for at gå” fra Anti (eller har Hilmer bare altid været bagud for sin tid?)
Jeg vil personligt hævde, at produktionen på Vennerne og vejens forgænger, Lediggang á go go, er langt mindre fanget i firserlyden.
Samtidig er der på netop det album en lang række vellykkede sange – hør f.eks. “Elisabeth”, “Johnny & Djiim”, “Byen uden midler” og titelnummeret. Hvis ikke denne anden blogs forfatter kan være enig med mig i at disse sange har mindeværdige melodier, vil jeg tilskrive det hans unge alder (han er stadig kun 43) og vente på at modenhedens gave indfinder sig hos ham.
Lyrik for Kronprinser, gymnasiepiger & blåbærdrenge! 😉
Tekst og melodi er vel lige væsentlige elementer i en sang – og jeg synes simpelthen, at Lars Hug har skrevet for få gode sange. Han er ingen stor tekstforfatter, og måske derfor gik han over til at synge på engelsk. Og melodisk er han vel heller ikke ligefrem en ener.
Jeg synes, han først og fremmest er sanger, og selv om hans jodlen måske et enkelt sted eller to kan blive for meget, så vil jeg give Jens ret i, at han er en af de få, der virkelig synger igennem.
Jeg ville gerne høre ham på en Kopy II, hvor han sang bedre sange – eller mere “farlige” sange – og ikke nødvendigvis dansk. Noget Kinks for eksempel – eller noget Pulp kunne vist ligge virkelig godt til ham.
Nej, jeg stod ikke af ved Lars Kruk Crooner, men allerede i starten af halvfemserne. Jeg har altid syntes bedre om Kliché, men jeg var glad for både Kysser Himlen Farvel og Kopy. Natsværmer – eller hvad pladen hed – kunne jeg derimod ikke holde ud. Musikken var uoriginal eller i bedste fald et plagiat af ham selv, og teksterne lød som noget, gymnasiepiger skriver i deres poesibøger. Det var allerede et problem på Himlen Farvel, men på den anden side af Kopy bliver det simpelthen uudholdeligt. Efter min ikke altid lige ydmyge mening.
Personligt er den HUG-plade jeg lytter oftest til KOPY. Det er ikke fin kunst, men en djævelsk god coverplade.
Enig med Smölle; Jeg hører også de omtalte Lars Hug-plader ofte. Og med stor fornøjelse.
Hvis Hug var styrtet ned med en flyver lige efter Kopy, ville vi ikke høre hans musik i lyset af HVOR trist det hele blev, da han først skiftede til engelsk og lancerede sig selv som Zoo Bar’s store verdenscrooner. Tror denne afvejning farver manges indtryk af hans ellers ‘gode’ plader.
Klart at musik der var cutting edge dengang, som Hugs indiskutabelt var, ældes langt mindre graciøst end f.eks. CV Jørgensens, der – no offence – altid (minus Sjælland) lød støvet og decideret oldschool.
Når det er sagt, synes jeg stadig Hugs materiale og output fra firserne står distancen. Han har selvfølgelig slet ikke CV’s så specielle teksttalent, til gengæld er der en skyden sig selv af vokalt på de plader, som er helt uhørt i dansk popmusik. Jeg er bekendt med, at hans mange jodlende fraseringer frastøder ikke så få nuomdage.
CV laver sublime tekster, men bortset fra en del skæringer på Indian Summer, føromtale Sjælland samt Vennerne Og Vejen, er der IMHO for lidt mindeværdig musik at vende tilbage til i hans produktion. Et godt og prægtigt menneske absolut, men måske også lidt for meget en ‘hellig ko’ i manges øjne. Hvad CV himself sikkert vil være den første til at bifalde.
4 REAL, Smølle?
De Hugplader fra firserne holder stadig fuldt ud – og jeg hører dem tit. Så er der én 😉
Er det i øvrigt ikke Hilmers guitar fra sangen ‘Kysser himlen farvel’, man hører i Kents nye ‘Generation Ex’? Den vækker minder hver gang jeg hører den.
Jeg kan sagtens følge Bronxs Apostel. Jeg stod af Lars Hug efter City Slang og er aldrig siden kommet rigtig på. Jeg kunne ikke lide Kysser Himlen Farvel da den kom, og den siger mig heller ikke noget i dag. Kliché pladerne og City Slang var fantastiske fordi de ramte tidsånden helt perfekt, men har de samme gyldighed i dag eller er det i vrkeligheden bare ren nostalgi for os omkring de 40?
Jeg kan i dag finde langt mere i C.V. Jørgensens end i Lars Hugs 80’er produktion , der virkelig betyder noget for mig. Dengang var det lige omvendt.
Indian Summer og Lediggang a go go er allerede blevet nævnt af andre, som de store plader de er. Tidens Tern synes jeg også har sine momenter, når man ser bort fra den unævnelige landeplage fra 1980.
Men en plade jeg vender tilbage til igen og igen er Vennerne og vejen. Var det ikke for den forfærdelige ulidelige Kim Sagild-agtige 80’er produktion er jeg sikker på, at den ville have fået den anerkendelse, den IMHO fortjener. En mørk og tungsindig plade, der virker ægte og oprigtig i modsætning til Lars Kruks påtagethed. Jeg ville rigtig gerne høre Vennerne og vejen geninspillet med Nørlund ved knapperne.
For mig at se er Supertanker og Okay Okay Boys mere end rigeligt til det allerdybeste knæfald for Lars HUG…
Tankevækkende kommentar fra Bronxs apostel.
Mit vinyl ex af Kysser himlen er nærmest slidt op, men det var tilbage i firserne den var på grammofonen. Ikke en plade jeg lytter til i dag.
Jeg fatter ikke dette knæfald for Lars Hug. Har I prøvet at lytte til det i dag? Sætter I det virkelig af og til på? Jeg var selv ret begejstret for det, men jeg synes altså ikke, det holder en centimeter i dag. Jo, måske et par af sangene på City Slang, men Kysser Himlen Farvel er da nærmest blevet kitsch.
Mit bud på en top 5′er over dansksproget firser:
Allan Olsen: Norlan
Malurt: Vindueskigger
CV Jørgensen: Indian Summer
CV Jørgensen: Lediggang A Go Go
Elisabeth: Lystens Ø
Dansk/engelsk top 5:
1. Janes Rejoice: Views to keep
2. Lars HUG: Kysser himlen farvel
3. Gangway: Sitting in the park
4. Laid Back: Keep smiling
5. Sort Sol: Everything that rises…
En alternativ top 5 med engelsksprogede danske albums fra 80erne:
1. Gangway – Sitting in the Park
2. The Sandmen – Western Blood
3. Gangway – The Twist
4. Sort Sol – Everything That Rises Must Converge
5. Martin Hall – Cutting Through
Kopier og sæt ind med en enlig korrektion
1. CV Jørgensen – Indian Summer
2. Kliche – Supertanker
3. Niels Skousen – Landet Rundt 1. del
4. CV Jørgensen – Lediggang A Go Go
5. Lars HUG – City Slang
Et album pr. kunstner?
Dansksproget Pete1970, dansksproget…
Here goes:
1: LARS HUG “CITY-SLANG”
2: LARS HUG “KYSSER HIMLEN FARVEL”
3: KLICHÉ “SUPERTANKER”
4. KLICHÉ “OK OK BOYS”
5: SODS/SORT SOL “UNDER EN SORT SOL”
BOBLERE:
C.V. JØRGENSEN “LEDIGGANG A GO GO”
SORT SOL “DAGGER AND GUITAR”
1. C.V. Jørgensen – Indian Summer
2. Kliché – Supertanker
3. Lars HUG – Kysser Himlen Farvel
4. Malurt – Vindueskigger
5. C.V. Jørgensen – Lediggang a Go Go
Den top-5 fejler ingenting, men ellers er det slim pickings i netop denne kategori..
Det er jo nemt nok, der var to navne der fortjener at deltage – Hug og CV.
1. CV Jørgensen – Indian Summer
2. Lars Hug – City Slang
3. Kliché – Supertanker
4. Lars Hug – Kysser himlen farvel
5. CV Jørgensen – Lediggang Agogo
TV-2 er nr seks med Nutidens unge, mest fordi ‘Natradio’ er på, den er fantastisk.
Der var masser af bæ i 1980erne, men bestemt også væsentlige udgivelser. Lad mig nævne syv i uprioriteret rækkefølge:
C.V. Jørgensen – Lediggang Á Go Go
Kliché – Supertanker
Gnags – X (der er et stærkt undervurderet album)
Lars Hug – Kysser Himlen Farvel
Kliché – Okay Okay Boys
TV-2 – Beat
Lars Hug – City Slang
(Hvis ikke Kim Larsens 231045-0637 var kommet lidt for tidligt, nemlig i 1979, var den også kommet med…)
En langt sværere opgave er det faktisk at give en top 5 over dansksprogede albums fra 1990’erne, hvor kriteriet er at Love Shop ikke må nævnes!
Nej det er ikke helt let. Eksempelvis må jeg udelade Kliche, da der er mange andre gode minder fra det årti, og fordi det primært er som band og ikke bare med Supertanker, at de for mig står stærkt. Her følger et forsøg:
1. Gnags – x
2. Allan Olsen – Norlan
3. Tv-2 – Nutidens unge
4. Lars Hug – Kysser himlen farvel
5. Kim Larsen – Midt om natten
P.s. Undskyld c.v.