Det er i dag præcis 20 år siden The Go-Betweens’ Grant McLennan tog en eftermiddagslur for at blive frisk til et selskab, han skulle være vært for samme aften i Brisbane, Queensland. Men McLennan vågnede aldrig op igen og var således borte kun 48 år gammel. Den sidste sang han arbejdede på før sin død var tiltænkt gendannede The Go-Betweens, men blev efterfølgende istedet færdigskrevet og indspillet solo af hans partner in pop crime Robert Forster, som passende lod teksten til ‘It Ain’t Easy’ være en hyldest til Grant…
…I write these words to his tune That he wrote on a full moon And a river ran and a train ran And a dream ran through everything that he did…
For godt en måned siden tog LS afsted på tour landet rundt. Vi havde et nyt album med og på sin vis også et nyt band. Der var aftener i Birkerød, Odense, Aalborg, Viborg, Aarhus, Kolding, Rødovre, Køge, Roskilde, Silkeborg, Grenaa og tilsidst Struer i lørdags. Det hele startede absolut lovende, blev endnu skarpere undervejs og sluttede med at være den med afstand mest givende turné, LS har været på i årevis. Tak som fanden til alle jer der kom ud, løftede med og modtog os så overvældende – en fornøjelse!
4. maj 1984 udsender Echo and the Bunnymen luksuriøst luftige Ocean Rain, bandets fjerde album, med den tilsatte reklametekst “the greatest record ever made“. Voldsomme ord om et album indspillet i Paris og Liverpool, men trods en enkelt gevaldig forbier – ‘Thorn Of Crowns’ – blandt de ni tracks, så er det virkelig en speciel og en specielt dejlig samling sange, tegnet af sit fjerlette trommespil og gennemgående lyse arrangementer…
Vi starter en ny uge her med tordenvejrets retfærdige opstand under middelmådighedens farisærer i nær og fjern. Da ikke mindst for at genkalde hvor specielt djævelsk, dynamisk og fintunet et rocknroll-band Nick Cave and the Bad Seeds var på dette tidspunkt, vi snakker vist 1994…
Der er mange måder at gøre det på. Thåström’s nye og meget fornemme liveplade starter med den lyse, harmonisk afklarede titelsang fra Dom Som Skiner (2021), der bemærkelsesværdigt aldrig i den virkelige verden er blevet brugt som start på en koncert. Det er til gengæld dette usædvanligt stærke mørkenummer, der desværre ikke er blevet valgt med…
Nu er der et nyt album, I’m People, fra Hiss Golden Messenger, der mere eller mindre dækker over Mike Taylor fra North Carolina, USA – selvsamme delstat, der gav os HC McEntire, Rhiannon Giddens og Tift Merritt (og hvor min nevø engang studerede). Med årene er Mike Taylor kommet til at ligne Willie Nelsons ukendte søn, men musikken er den samme. Justin Vernon er fuld af lovord om Hiss Golden Messenger, og det var salig David Bowie faktisk også.
Dybest set er Hiss Golden Messenger alt-country, men jeg kommer også ofte til at tænke på Neil Finn og såmænd også på Karl Blau.
For snart en del år siden oplevede jeg Hiss Golden Messenger til en koncert i Aarhus, og jeg fik også den glæde at få en snak med Mike Taylor himself. Han er en god mand på mange måder.
Sidste weekend på forårets Love Shop-tour. De nye sange fra I Love You, Goodbye har vist sig en sand fornøjelse at have med ud. Og modtagelsen rundt omkring af Rune Kjeldsen har været overvældende. Så jo, en lysende tour med endnu hele tre sultne aftener i sig. Det vil være SILKEBORG (torsdag), GRENÅ (fredag) og STRUER (lørdag). Vi ser frem!
Det er i dag 33 år siden David Bowie’s Spiders-wingman Mick Ronson alt for tidligt gik bort, ikke lang tid efter han havde produceret Morrissey’s Your Arsenal (1992). Her fortæller han fra sæderne i Hammersmith Odeon BBC’s udsendte rapporter, hvordan han fik den helt specielle guitarlyd, der sendte David Bowie op i kredsløb…
I aften er det et halvt århundrede siden David Bowie for første gang spillede koncert i Danmark. Station to Station-touren ramte 29./30. april 1976 Falkonersalen på Frederiksberg, hvor Sort Sol’s Tomas Ortved sad på forreste stolerække og blandt andre tog dette næsten uvirkelige billede af den afmagrede Thin White Duke oppe i det hvide lys…
Nedtælling til Thåström’s dobbelte livealbum, der udkommer nu fredag. I aftes var der lytteparty på Debaser i Stockholm, hvor der blandt de godt 100 tilstedeværende – Thåström selv var der ikke – blev trukket lod om en yderst limiteret 7″er-promosingle med to af livenumrene, samt nogle signerede copies af selve pladen. Her en version fra YouTube af den sang der ligger som nummer 4 på side 1. Tre dage til…
En roadtrip-podcast om Jeffrey Lee Pierce, den hjemløse hvirvelvind fra myteomspundne Gun Club, vinklet af hans lillesøster Jacqui. Her Jeffrey med sit første band Red Lights. Allerede da synger han jo blues som ingen andre…
Tirsdagen bringer denne nye single fra Birmingham-bandet Editors, der igennem efterhånden mere end 20 år har udsendt afsøgende plader med karakteristisk britisk højt til loftet. ‘Call It In’ her kommer sammen med formiddagens annoncering af en koncert 12. februar 2027 i Den Grå Hal på Christiania…
Hvis det oversete åbningsnummer ‘The Game’ fra Echo and the Bunnymen’s såkaldte grå album (1987) har en søstersang, så må det være denne første single fra Ian McCulloch’s solodebut Candleland to år efter. Samme lette tråd, samme fabulerende melodiøsitet, samme lys i tonerne på ‘Proud To Fall’. Og en yderst Bunnymen’sk promovideo at gå med til MTV, hvor det huskes at sangen havde et vist liv. Igen undres man over hvor alt dette talent og en så stor stemme forsvandt hen, det endda selv om man desværre kender svaret…
Sidste efterår valgte instruktør Anders Agger ‘Alle Har En Drøm At Befri’ da han var gæst i 10-20-30 på Danmarks Radio. Nu besøger Jens Unmack vært Signe Mussmann i dette nye afsnit af podcasten.
