Her er det netop sket. På Palladium i New York City har The Clash’s Paul Simonon i et anfald af frustration netop smadret sin Fender P-bass. Fotograf Pennie Smith, der er med fra England, trykker før hun når at stille skarpt, og får således det ikoniske billede, der senere på året vil pryde coveret af London Calling. På hendes næste billede – det herover – er bassen netop afgået ved døden, dens banemand står endnu bøjet indover. Det hele sker 20. september 1979.
20. september 1976: Det nye punkband Suzie and the Banshees debuterer i 100 Club på Oxford Street, London på en aften, hvor hovednavnene er Sex Pistols og ‘Clash’. Trommeslager i The Banshees ved dette første møde med verden er en ung mand kaldet Sid Vicious.
Suede på Brudenell Social Club i Leeds, lørdag aften. Setlisten det i fredags udsendte album Autofiction spillet kronologisk, ‘Life Is Golden’ som ekstranummer, færdigt show.
David Bowie er i november 1975 langt borte i USA på tredje år, da den engelske TV-personlighed Russell Harty, der tidligere har været i clinch med Bowie på TV, får et live satellit-interview med ham fra Burbank, LA i Californien. Fordi David Bowie ønsker en bred platform, hvor han kan annoncere sin så længe ventede live-genkomst til Storbritannien året efter, det der siden skal blive en del af touren for Station to Station (1976). Det helt igennem akavede men underholdende møde på britisk TV demonstrerer om ikke andet, hvor perfekt det engelske sprog er som instrument til, med knivskarp sarkasme som fødselshjælper, at udveksle ubehageligheder overfor hinanden på en på overfladen civiliseret facon. Specielt Bowie skal virkelig her finde sig i meget fra Rusell Harty, der tydeligvis intet som helst har tilovers for ham. Dele af interviewet indgår i den lige nu højaktuelle Bowie-doku Moonage Daydream, som på det heftigste kan anbefales som det fritfabulerende sansebombardement af alting Bowie den er…
Den rigtige version af ‘Roadrunner’, en af de helt essentielle roadmovie-sange, Jonathan Richman’s sitrende lyn af et usandsynligt hit på punkhimlen i 1977, hvor selv Sex Pistols prøvede kræfter med det, som dokumenteret og siden hørt på The Great Rock’n’Roll Swindle (1980). Singlen med Richman lød fantastisk vital dengang, det gør den stadig i dag…
Det her gad man godt: Autofiction-aktuelle Suede spiller i aften – som del af en aktiv instore-promovering i UK – et udsolgt live outstore show i den lille Brudenell Social Club i Leeds, som kun kan rumme 400 sjæle. Her et billede af den intime scene, Suede’s løfterige sange fra det nye album skal spilles ud fra, når det først er blevet aften i Yorkshire.
Suede’s Autofiction udkommet i dag, og lyder de isoleret set lidt akavede forløbersingler ikke straks stærkere og mere naturlige sat ind i albummets samlede oplevelse?! En stemme tæt på har allerede i dag hævdet, det her må være bedste Suede-album siden Coming Up (1996), store ord, men væk i spektaklet – nej, det er ikke som forvarslet punk – synes ialfald den lidt stift førte hånd, man har været bevidst om i musikken lige siden genforeningen. De første par gennemlytninger lover godt. Suede lever.
En lille tanke til Marc Bolan, der døde i dag for 45 år siden, da hans Mini Morris ude i de sydvestlige London-forstæder kørte ind i et træ, på vej hjem fra byens natteliv. Herover ses Marc få dage før i sin sidste optræden, en optagelse til eget TV-show med ungdomsvennen David Bowie. Sekunder efter dette skud falder Marc Bolan ned fra scenen, ak jo. Allerede som 29-årig lå storheden langt tilbage i bakspejlet. Her en Marc Bolan-befordrende tidsmaskine tilbage til vinteren 1972/73…
Johnny Jewel’s Italians Do It Better-husband Chromatics gik i opløsning sidste år, så hvad mere naturligt nu end at deres sangerinde Ruth Radelet til oktober udsender en EP med fem sange i eget navn? At dømme efter åbningsnummeret derfra kan hun stadig sin længsel…
Fordi årstidssange ikke skal spildes men spilles, fordi den blæst udenfor i dag smager af efterår, fordi Memphis-bandet Big Star i bakspejlet er den perfekte rocknroll-tragedie, fordi musik kan som intet andet…
Som omtalt her tidligere udsendes Jens Unmacks andet soloalbum Aftenland Express for første gang på vinyl fredag 22. september. Vi har fået flere spørgsmål omkring tracklisten på nygivelsen af det Nikolaj Nørlund-producerede værk, der vil strække sig over tre pladesider. Oprindelig bestod Aftenland Express af 17 sange, men vinyludgaven har udover en cover-makeover også fået en ekstra samtidig optagelse med sig, en hjemmeindspillet version af Thåström’s københavnersang ‘Sønder Boulevard’. Albummet, der indeholder singlerne ‘Coke Lovebirds’, ‘Aftenland’, ‘Louise Siger’ og ‘København I Dine Øjne’, spiller herefter således:
Som unge Jim Kerr’s Simple Minds gjorde på dette lyse og vægtløse state of the art-popalbum, der blev udsendt i dag for 40 år siden…
42 år i dag siden David Bowie udsender sin Scary Monsters (and Super Creeps). Og hvilket dejligt album det er, så klart i vision, særegenhed og eksekvering. Her er at af dets mindre bredt kendte numre, der noget unfair kun får lov at optræde som B-side, da pladens titelnummer udsendes som dens tredje single…
Kapsler med lykke til hovedet, for vi har Joakim Berg i blodet…