Ni år siden i aften at denne side var tilstede i Admiralspalast i Berlin til en af fire globale forpremiere-koncerter for Nick Cave and the Bad Seeds’ Push the Sky Away. Det der føltes som begyndelsen til noget nyt den aften, det var måske i virkeligheden snarere en afsked med det gamle, nemlig The Bad Seeds som vi elskede dem, og Nick Cave som urørlig prædikant-rockstar. Det sidste foranlediget af den tragedie, der snart skulle ramme ham og hans familie. Hørte for første gang i lang tid Push the Sky Away forleden, stadig et mesterligt stærkt album, der bygger bro mellem den Bad Seeds-verden, Nick Cave kom fra, og den så anderledes Warren Ellis-musik han var på vej ind i. Nyd på dette korte klip fra den aften i Berlin Nick Cave og hans der allerede stærkt amputerede Bad Seeds. Sidstnævnte står stærkt savnet…
Hilsen fra Vestberlin
Ideal’s tidsrastløse debutsingle fra 1980 hedder ‘Wir Stehn Auf Berlin’. Aldrig set videoen her før, men hvor klæder den sangen; hektisk, uforstillet, livssulten. Som byen den omfavner…
Blitzkrieg!
Fantastiske amatøroptagelser fra 1975, på et loft på Manhattan’s Lower East Side, fra før nogen blev til noget, men heldigvis troede alverden om sig selv…
To definerende år efter, nytårsaften 1977, i London: Der er sket meget siden klippet ovenfor fra Arturo Vega’s loft. The Ramones er blevet voksne, bader i opmærksomhed og har, som den hvirvelvind deres tidlige musik er, indspillet og udsendt tre albums efter samme hæsblæsende formel. Denne nytårsaften på The Rainbow i Finsbury Park optages et livealbum; 28 numre når i mål på små 54 minutter, intet mindre. Som høres kan tror de fire udskud fra Forest Hills-bydelen i Queens, NYC stadig 100% på deres egen musiks udødelighed…
Historien må meget gerne ende lykkeligt, men nej. Der sker ting for The Ramones, som trækker dem sikkert ned. Bandleader Johnny Ramone bliver kæreste med Joey Ramone’s Linda. Siden udveksler de to aldrig et ord til hinanden. Og trommeslager Tommy Ramone forlader bandet. Hans afløser Marky Ramone (til da kendt fra Richard Hell and the Voidoids som Marc Bell) ser det som sin fornemmeste opgave, at trække The Ramones’ sange op i et tempo, deres konstruktion hverken er skabt til eller kan bære. Tjek blot denne meningsløse version af ‘Blitzkrieg Bop’ fra Hultsfred i 1993, hvor Marky Ramone’s vanvidskørsel gør nummeret 40 sekundere kortere, og det var altså kun 2:12 i forvejen…
Kendis for livet
De er der ikke længere, Kent fra Eskilstuna. De unge mænd der flyttede til Stockholm for at blive Sveriges største band, vandt hele kongeriget, men også tydeligvis betalte en høj indbyrdes pris, gik i 2016 i nøje planlagt opløsning. Den og bandets derfor sidste vemodige år sammen kom der året efter en stærk dokumentar ud af. Dens to timer og 20 minutter ligger på forunderlig vis til fri afbenyttelse lige her. Et lidt sørgmodigt men også opløftende blik på historien om Kent. Og befriende ovenpå den sidste uges debat herhjemme om et populært dansktop-orkester og dets dybt ensomme fans, at kunne gå ombord i sådan en doku om et band med musik, man rent faktisk kan føle noget for…
Oversete mestre?
Isle of Wight-duoen CHAMPS – bestående af David Champion og Michael Champion – har efterhånden fået udgivet tre vidt forskellige albums, dog uden det af den grund er lykkedes brødrene at få den bredere opmærksomhed, deres vokalstærke musik fortjener. Debuten Down Like Gold (2014) lyser stadig klarest, men efterfølgerne bærer også på sange af elegant stemningssat popmelodik. Seneste album The Hard Interchange (2019) tager en mere moderne produceret vej, hvilket høres på denne omkvædsstærke single, der i tilgang og lyd slet ikke ville lyde forkert anbragt på et Broken Bells- eller MGMT-album…
Radio Television
Et af New York City-punkscenens helt centrale albums udkommer dags dato for 45 år siden. Marquee Moon er debut for Television, det da så unge guitar-es Tom Verlaine’s band, og hele værket (!) kan i dagens anledning høres her. Nu i dag ville man aldrig kalde en så raffineret, kompleks og i afsæt intellektuel bevidst musik for punk, men tiden var meget anderledes i 1977, hvor mange års tilbagelænet hippie-rock fik Verlaine & co’s så følelsesnøgne og rytmenervøse forløb til at fremstå akkurat ligeså revolutionerende friske som Ramones, Talking Heads, Blondie og de andre nye bands, Television delte scene med på Lower East Side-klubben CBGB. Sådan inspirerer hele Marquee Moon takket være sangenes, leveringens og dynamikkens unikke kvalitet lykkeligvis stadig…
5(0) years
Har vi for meget David Bowie på denne side? Undskyld isåfald, men her er lidt endnu mere. For i dag for 50 år siden gik David Bowie og hans Spiders, der havde spillet første show som band sammen med ham kun en uge før, i BBC-studierne i London for at singback-filme tre sange til The Old Grey Whistle Test; to fra den aktuelle Hunky Dory (1971), samt dette nye track, der først skulle blive officielt udsendt fem måneder senere på Ziggy Stardust. Så denne første fremførsel af ‘Five Years’ er et trofast mimende band og så Bowie, der synger live ovenpå. For 50 år siden i dag…
Jah live!
I en anden og bedre verden ville Jamaica’s Bob Marley i dag kunne have fejret sin 77-års fødselsdag hjemme i Kingston 12. Her som markering af den (ikke-)begivenhed en af hans typisk sødmefuldt sørgmodige sange, der, som så ofte med ham, i udførelse og produktion bare emmer af klasse. Skrevet og produceret sammen med Marley’s mentor Lee ‘Scratch’ Perry er ‘Jah Live’, en fritstående single fra efteråret 1975, også værd at opdrive for sin klassisk jamaicanske version-udgave (kaldet ‘Concrete’) på B-siden, hvor The Wailers’ velsmurte maskine uden så meget vokal stilles frit til skue…
Sex Pistols i Berlin
14. oktober 1977 udsendes Sex Pistols’ fjerde single ‘Holidays In The Sun’, som tager sit udspring i den ferietur Johnny Rotten, Steve Jones, Paul Cook og Sid Vicious sammen tager til Vestberlin 25-27 marts 1977, her forklaret af førstnævnte: “Being in London at the time made us feel like we were trapped in a prison camp environment. There was hatred and constant threat of violence. The best thing we could do was to go set up in a prison camp somewhere else. Berlin and its decadence was a good idea. The song came about from that. I loved Berlin. I loved the wall and the insanity of the place. The communists looked in on the circus atmosphere of West Berlin , which never went to sleep, and that would be their impression of the West”…
En begravet skat
Vi trænger til noget country efterhånden. Her er en gammel koncertoptagelse med Grant-Lee Phillips – som mig bekendt ikke er i familie med Sam Phillips men også er en amerikansk sangskriver, der aldrig er nået helt derop, hvor man burde nå, hvis der var retfærdighed til. Jeg var så heldig at opleve en koncert med ham i Aalborg i 2015 og at møde ham bagefter. Han var helt ligetil og rar at snakke med.
Slowgold stråler
Slowgold, Göteborg-bandet centreret omkring Amanda Werne, har her til morgen udsendt denne nærmest forårsblide omfavnelse af en ny sang…
En 45 rpm har 44-års…
Manchester-punkens pionerer Buzzcocks udsender fra 1977>79 otte 7’er-singler, der i dag, mere end bare punk, står som en masterclass i enkel pop-perfektion. Korte intense følelsesudbrud af som oftest uigengældt kærlighed forløst på sort vinyl i støjende omkvædseufori. Hurtigt bliver disse singler (samt deres tilhørende B-sider) udgivet samlet på US-albummet med den så Buzzcocks-rammende titel Singles Going Steady (1979). Den anden single i rækken udkommer 3. februar 1978, og hvilken lykkeligt forløst ulykke ‘What Do I Get?’ bringer. Men ak, kun halvandet år senere skal de her så frisklydende Buzzcocks pludselig fremstå som last years’ men, da de begår den modige fejltagelse, at invitere bysbørnsdebutanterne fra Joy Division med som opvarmning på deres engelske tour. Ja, det går op og ned i showbiz. Eller som Buzzcocks på vej op her nærmest nærmest profestisk kalder egen snartkommende fremtid: ‘What do I get? / Nothing that’s nice’…
Vejen ud er vejen hjem?
The Triffids kom fra solbeskinnede Perth i fjerne, isolerede Western Australia. Ligesom The Go-Betweens ovre fra Brisbane, Queensland tog de hele turen til England for at slå igennem med en lyd så fremmedartet australsk, det måske bare aldrig skulle være muligt. Kunne et band fra disse breddegrader nogensinde have udsendt noget med så cinematografisk lyd og geografisk sug som deres?! ‘Wide Open Road’ er singlen fra Born Sandy Devotional (1986), indspillet i London og dermed The Triffids’ første ‘europæiske’ album. Stadig svært at sige i dag, om nummerets fundament er bygget på udlængsel eller hjemve…
L’avventura er forbi
Monica Vitti RIP!
There goes a regular
Minneapolis-rockerne fra The Replacements havde i 1989 lavet 3-4 skødesløst fremragende albums, men med imponerende vilje smadret ethvert tilløb til den bredere succés, disse lagde op til. Så Don’t Tell a Soul, der udkom 1. februar det år, var som sidste chance for håbet om et bredt R.E.M.-lignende gennembrud vel på forhånd dømt til at mislykkes. Det hindrede dog ikke Paul Westerberg & co. i der atter at udgive flere fornemme sange, som ligefrem dryppede af de spildte muligheders længsel. Som f.eks. skyggeballaden ‘Rock ‘n’ Roll Ghost’, her i det langt bedre Matt Wallace-mix, der dengang blev skrottet og først så dagens lys i 2019. Typisk Replacements-selvbenspænd igen.