Kort tur i pariserhjulet

Haha, istedet for en ny, anden single op til fredagens albumudgivelse af Somliga Av Oss har Thåström-lejren denne morgen udgivet en video på kun ti sekunder. Men selv den snas lyder jo lovende med afrundet mørk klang og nær sang. Lad os dog forsøgsvis sammen prøve at digte bare en smule videre: “…Läs det högt, läs det högt för mig / Just innan jag somnar / Läs det igen och igen och igen / Om alting langt där borta / Om det bästa av allt / Om det bästa av allt…”. På fredag.

Opgøret med oprøret

Der var altid et naturligt fokus på John Lydon (Johnny Rotten) i Sex Pistols og hans efterfølgende band Public Image Limited. Sidstnævnte debuterede med singlen herunder 13. oktober 1978, et nummer der blev hørt som et direkte angreb på Sex Pistols og deres svengali-manager Malcolm McLaren. Men i dag her går vi bag den snerrende stemme og fokuserer på en bestemt del af musikken bag den. Den så fremtrædende guitar på dette nummer spilles af den nu afdøde Keith Levine, der kort havde været med i The Clash’s opstart, men til da ellers var et ret ubeskrevet blad. Han har to-tre forskellige stykker her, som ikke bare skaber nummerets identitet, men vel også lægger stildannende grund og lyd til guitarspillet i den genre, der snart skulle blive kendt som post-punk. Hans melodik og timing er stærkt original på disse figuer, der trods deres repetitive flirten med det atonale begge bærer de glasklare hooklines, der muliggjorde frontalangrebets placering på den engelske single-top-10. John Lyden havde efter bruddet med Sex Pistols brug for en stærk musikalsk platform, der gjorde op med det bands traditionelle rockmusik, men som samtidig kunne kommunikere ligeså stærkt. Denne single var i den forstand det perfekte førsteudspil…

Wendell Gee

Michael Stipe optrådte torsdag unplugged med fire sange ved et støttearrangement for Kamala Harris i R.E.M.’s hjemby Athens, Georgia. En af de fire var Fables of the Reconstruction-balladen ‘Wendell Gee’, der grundet guitarist Peter Buck’s udtalte modvilje til den aldrig blev en del af bandets live-repetoire. Men når man hører Stipe synge ‘Wendell Gee’ kun akkompagneret af to akustiske guitarer står det jo med tidens bagklogskab klart, hvilken stor sang der er tale om. I det hele taget et fængslende kort over Nordamerika der tegnes i ens indre af de fire første R.E.M-albums, der bevæger sig rundt og frem ved hjælp af antydninger, brudstykker og snoede småveje. Mysteriets kraft som historiefortælling i musik og ord…

Karaokebaren i GBG

Kun én uge denne fredag til den nye Thåström-plade udsendes. Hvis verden skal ses i den vinkel er det ligeledes i dag seks år siden denne side tog op til Göteborg i ruskende efterårsvejr for at fange de to første aftener på touren for mægtige Centralmassivet, som var udkommet to uger tidligere. GBG var regnfuldt kold men musikken brændende intens de to tårnhøje aftener i Lisebergshallen, der henne bag Nya Ullevi. Startnummeret på begge aftener var naturligvis det her…

The London Suede

Hip hurra for Suede’s måske allerbedste album, der fylder år i dag. En longplayer der ligesom The Smiths’ mesterlige Strangeways Here We Come (1987) er lavet på energien indefra af et band i konflikt og kælvende skilsmisse. Før Dog Man Star er færdiggjort har musikalsk mastermind og guitar-es Bernard Butler forladt Suede. Ikke mange tror vel derfor at noget helstøbt godt er kommet på bånd. Men så udsendes albummets første single. En måned efter følger Dog Man Star, nu til helt anderledes forventninger…

Transmission 45

Nævn bare én single med et rockband udsendt i 2024, der tilnærmelsesvis kan matche dennes hæsblæsende nødvendighed og skarptskårne kommunikative snit. Joy Division udsendte ‘Transmission’ i dag for 45 år siden. Rockmusik som sådan var tydeligvis et andet vitalt og mere blomstrende sted i de år…

Faldt for Felt

Bliver forelsket for livet fra det øjeblik jeg hører Felt første gang. Singlen ‘My Face Is On Fire’ er umulig at opdrive i 1982, men er heldigvis inkluderet på bandets daværende pladeselskab Cherry Red’s lavprisopsamling Pillows & Prayers samme år. Har engelsk spaghettiwestern-musik fra the Midlands nogensinde før eller siden lydt så besnærende?

Denne blog vedligeholdes af Jens og Pastoren.