Et dejligt gensyn forleden efter seks års fravær med Sort Sol i Roskilde, hvor de havde sig en offentlig træning inden den egentlige koncert på Copenhell ved midnatstid i aften. Her er hvad blev spillet torsdag…
Sort midnatssol over Refshaleøen
1979
Lyttede Arcade Fire mon nogensinde med på den her? Spørger fordi den undrende længsel efter tabt ungdom og uskyld, der i rigt mål gennemsyrer deres hovedværk The Suburbs (2010), fremmanes på næsten samme bittersøde facon her af Billy Corgan allerede i 1996. Sangen her vil være at finde på setlisten når Smashing Pumpkins i aften spiller på Parkbühne Wuhlheide i Østberlin…
I aften Aalborg…
Torsdag på Sort Sol
Copenhell gjorde sig noget af et scoop, da den tunge festival lykkedes med at hyre – og derved gendanne – Sort Sol til koncerten nu lørdag ved midnat ude på Refshaleøen. Men allerede i aften går det løs første gang igen, når det uforlignelige danske band på Gimle i Roskilde tager sig et opvarmningsshow. Så hvad kan forventes af setlisten? Formodentlig at den bliver hårdtslående så det slår gnister og lidt til, nu det er Copenhell som har ringet. Her Sort Sol filmet i Den Grå Hal i København i 2018, det år man senest var ude at spille…
But now you are here
I dag er det 76 år siden Nick Drake blev født i Yangon i Myanmark. I november i år er det 50 år siden, han blev fundet død i sine forældres hus i Tanworth in Arden. Som det er tilfældet med så mange tidligt afsluttede karrierer i musikkens verden bliver Nick Drakes liv, værk og alt tidlige bortgang endevendt igen og igen – vel i vores fælles søgen efter at finde bare lidt mere nyt og i vores fælles længsel efter de nye udgivelser, der i sagens natur aldrig kan se dagens lys. Også jeg er skyldig i det. Men de tre albums, Nick Drake nåede at indspille, kan sagtens stå alene.
Her er en af de smukkeste sange, han nåede at skrive (det siger ikke så lidt, spørger man mig). På sådan en juniaften får den en særlig mening.
Og det er John Cale, der spiller med og er med at give “Northern Sky” en særlig magi. I Richard Morton Jacks definitive biografi om Nick Drake, Nick Drake: A life, kan man læse om mødet mellem Drake og Cale, disse to meget forskellige, men dog åndeligt beslægtede musikalske genier.
Völlig losgelöst von der Erde…
Den største overraskelse hidtil ved EM i Tyskland er vel næsten, det er blevet umuligt at se en kamp uden mindst en afspilning/fællessang fra Tyskland af Peter Schilling’s store Neue Deutsche Welle-hit ‘Major Tom (Völlig Losgelöst)’ fra 1982. Historien om hvorfor kan læses lige her, og giver os samtidig en undskyldning for igen at kunne nyde sangens uimodståelige omkvæd. Her i en ny video, der kun er fem dage gammel…
Introducing…Polarlicht!
Hvis man tænker et fransk synthband ved navn Polarlicht må have noget kølig electro at byde på, bliver man ikke helt skuffet på denne nye single med Lyon-duoen. Sangerinde Alastrelle (fra Dead Souls Rising) og synth-bestyrer Marx (tidligere Antiglück) debuterede sammen som Polarlicht i efteråret 2023 med EP’en Unforgotten Dreams, så ‘Lost Generation’ her er deres hidtil kun anden udgivelse…
James Chance RIP!
Vi har vel aldrig haft James Chance and the Contortions musik her på siden, men da Chance døde i går i New York City fortjener han et kip med flaget. Lånte den genredannende opsamlingsplade No New York (1978) på Viborg Centralbibliotek, da jeg kun var 14-15 år gammel. Dens fire NYC-bands radikale afvisning af gængs rockmusik-opbygning/tradition var helt ekstremt at lytte på da, og de folk der faldt for pladens tonesprog og psykotiske temperament endte formodentlig meget hurtigt ude i avantgarde-jazz. Mange af os andre kravlede tilbage til rocknroll-brudstykkernes dog genkendelige tryghed, men glemte aldrig lyden/førsteindtrykket af hverken Lydia Lunch’s band Teenage Jesus and the Jerks eller nu James Chance, der ikke bare skreg sit hjerte ud, men også spillede sin saxofon, så det sortnede for øjnene. Her er han på et af Contortions-numrene fra No New York, som altid for ham/dem helt uden hjælp af kunstige sødemidler…
Favoritband fra Dublin?
Fontaines D.C. har netop i dag udsendt denne nye single ‘Favourite’ fra deres kommende album Romance…
Tirsdag på Blondie
I går var årsdagen for udgivelsen i 1976 af Blondie’s debutsingle, den Shangri-las-elskende ‘X Offender’. Debbie Harry og co. er i Europa for at spille shows disse uger og kan i aftes opleves i Musgrave Park i irske Cork som opvarmning til den tidligere The Police-sanger Sting. Og ja, ‘X Offender’ er med på setlisten…
Mandag på The Roxy
Faldt i fredags over den spanske single med dette stærke cover-artwork af Roxy Music’s 1975-hit ‘Love Is The Drug’. Hilmer holdt meget af den iskolde og nærmest lidt reserverede måde at spille disco på, Bryan Ferry og co. praktiserer på startnummeret her fra Siren, det femte og sidste Roxy-album inden bandet for første gang går i opløsning. Men dét er først noget efter denne liveoptagelse fra Wembley Empire Pool i London, oktober 1975…
Personlig besked fra Paris
I dag Ikast…
Unser Leben!
Noget helt specielt over sådan en junidag med start på en stor slutrunde. Ikke mindst ovenpå den seneste af slagsen, som vi blev snydt for af mørkets FIFA-fyrster, der ødelagde den under goldt vintermørke i en pengeørken. Har fundet min vesttyske VM-74-single frem, købt syd for grænsen dengang. En banger der forunderligt nok lyder endnu bedre i dag. Immer vorwärts, Jungs!
Gamle franske bekendte
Franske Indochine slog først igennem i start-80’erne med en letfordøjelig, kitschet new wave, der både trak på tidens techno-pop og Jørgen Ingmann-guitartwang. Jeg hørte dem en del dengang, hvor specielt singlen ‘L ‘Aventurier’ (samt også hele deres andet album Le Péril Jaune (1984)) virkelig var en vinder. Så Indochine live da de spillede en solbeskinnet eftermiddag på Roskilde Orange i 1985 lige efter – eller var det før? – The Ramones foran meget få tilskuere. Siden blev de kæmpestore i Frankrig med en musik der insisterede på en alvor og en mystik, den slet ikke var frankeret til. Købte forsøgsvis et par nye Indochine-plader når i Frankrig, men blev kun skuffet, så de forsvandt. Indtil denne morgen, hvor en ny Indochine-single er blevet udsendt. Tvivler på den kan noget, men der er alligevel noget ved det omkvæd der positivt minder om vintage-Mylene Farmer, so here goes…