Jeg glemte helt at Næstved Tidende skrev følgende d. 4. juli (alle stavefejl skyldes journalisten):
Jens Unmak, tidligere sanger og sangskriver i Loveshop, fik for nylig fantastiske anmeldelser for sin soloplade “Vejen hjem fra rocknroll”. Han kaldes en afart af både C.V. Jørgensen og Klaus Rifbjerg.
Jens Unmak kommer forresten til Vershuset i Næstved d. 17. september.
Jeg hører for tiden debutalbummet med LCD Soundsystem en hel del. LCD Soundsystem er endnu en “gruppe”, der egentlig er skalkeskjul for en solist med hjemmestudie, i dette tilfælde amerikaneren James Murphy. Hans debutalbum, også kaldet LCD Soundsystem, er inspireret af lidt af hvert. Hittet er “Daft Punk Is Playing At My House”, der er en 1-akkorders-sang, der ikke lyder som Daft Punk, men derimod som tidlig Talking Heads. Andre steder er der mindelser om The Fall (James Murphy kan lyde lidt som Mark E. Smith af og til) og New Order. Tilmed er der et nummer som ikke ville virke malplaceret på The Beatles’ hvide album.
For tiden er det hip at være firseragtig, men der er tale om andet og mere end bare end endnu én, der hopper med på en trend. Det er faktisk et album, der er værd at høre. Og så er der den samme tørre humor som vi kender fra f.eks. Talking Heads.
Det er m.a.o. ikke alle, der kommer fra USA, der er lige træls.
Egentlig troede vi ikke at der ville komme flere anmeldelser af Vejen hjem fra rocknroll, men i dag er der faktisk en i JydskeVestkysten. Her er et uddrag:
Første gang kan man for eksempel falde i et hul over Jens Unmacks “Vejen hjem fra Rocknroll”. Og så vil man derefter fare op af hullet og tordne over alle de anmeldere, der har uddelt stjerner som en general i en hær på flugt. For det er da en gang vaklende, slingrende, patetisk jeg skal komme efter dig…
Men når man så har siddet der – altså anden eller måske ligefrem tredje gang – kommer sangene frem. Som elverpiger af tågen. Så lytteren alligevel forsvinder ind i tonerne fra den sorte nat på motorvejen. Stående der i korte skjorteærmer i lyset fra tågelygterne. I et samfund der har åbent hele døgnet og alligevel er lukket.
…
Jens Unmack præsterer at føre det bedste videre fra Love Shop. Og dog er der i alle de fodspor, han sætter med “Joyride”, “Happy Ending” og de andre sange, efterladt et personligt aftryk i Ecco-størrelse. Love Shop-manden bidrager flot til den bølge af poesi med skægstubbe og bøllehat, der er vendt tilbage til den dansksprogede rock.
Trangen præger også musikken, der, når Jens Unmack og band er bedst, lyder som, når Savage Rose støder ind i en ung Sebastian på vej med musikken til “Den Store Flugt”.
Her til formiddag var Jens som bekendt gæst på P3 hos Felix Smith.
Du kan klikke her for at se oplysningerne om udsendelsen og høre den igen.
Måske er ikke alle aspekter af arrangementet som de burde være, måske er ikke al musikken lige spændende. Men det kan aldrig skade at sætte fokus på den uhyggeligt store udlandsgæld, som blandt andet landene i Afrika slæber rundt på.
…på Drømmenes Roskilde Festival.
Det bliver en lang nat på Roskilde! Umiddelbart efter Elvis opfører Marvin Gaye på Orange Scene hele What’s Going On, dedikeret til George Bush (der får tilsendt en kopi af teksterne til nærlæsning). Ud på de små timer spiller The Beatles Revolver i sin helhed. Sætlisten afslører at Paperback Writer og Rain vil være ekstranumre.
I aften spiller Argentina mod Brasilien i finalen af Confederations Cup. Interessant nok er det netop i dag præcis 19 år siden at Argentina (anført af en legendarisk håndboldspiller) blev verdensmestre i Mexico.
Sidder her og prøver forgæves at sidde stille til Kink med Anders Trentemøller. Hør ham på Roskilde snart – og på Mikael Simpsons De Ti Skud, hvor han medvirker på flere numre. Kink er forresten (ud over at være en 12-tommer) at finde i cd’en, der følger med det nyenummer af Soundvenue, som har et interview med Jens (og en noget forbeholden anmeldelse af Vejen hjem fra rocknroll).
Også på Roskilde kan man opleve Four Tet alias Kieran Hebden, der for nylig har udsendt et meget interessant album, Everything Ecstatic, hvor han (som på forgængeren Rounds) klipper og klistrer samples af akustiske instrumenter til forbløffende numre. Formelt set er det techno, reelt kan man ikke rigtig genrebestemme hans musik.
To interessante beviser på at der trods altkan komme noget fornuftigt ud af at eje en Windows-pc…
Hovedkvarteret har for nylig udsendt følgende pressemeddelelse:
Med en masse dejlig airplay fra både P3 og P4 samt en fuldstændig overvældende modtagelse og det, der nærmest kan karakteriseres som jubel-anmeldelser af albummet ”Vejen Hjem Fra Rocknroll”, drager den gode hr. Unmack af sted på en såkaldt Danmarkstour. Som tilføjelse til dette overflødighedshorn af positive Jens Unmack-nyheder kan det lige nævnes, at ”Vejen Hjem Fra Rocknroll” også er blevet positivt modtaget af det store publikum. På den officielle danske salgschart debuterer Jens Unmack/Vejen Hjem Fra Rocknroll” som #3, hvilket jo er aldeles fremragende.
En lille kommentar til touren: Joyride 05 sluttes af med noget ganske særligt – nemlig to dobbelt-koncerter.
Den 7. oktober er Jens Unmack special guest for Mikael Simpson og Sølvstorm
Den 8. oktober er Mikael Simpson og Sølvstorm special guest for Jens Unmack.Helt konkret er der tale om to fuldlængde-koncerter hver aften med begge artister. Den 7. oktober spiller Jens Unmack først, mens Mikael Simpson og Sølvstorm spiller først den 8.oktober.
Så skulle den vist være skåret ud i pap, men under alle omstændigheder kan det da kun blive en oplevelse ud over det sædvanlige – en aften i selskab med Danmarks to bedste sangskrivere.For yderligere info kontakt Mads Rosted, A:larm music.
Husk at I kan se alle koncertdatoer under Koncerter.
I 1971 havde den nu legendariske racerbil-film Le Mans premiere med Steve McQueen i hovedrollen – adskillige år inden Tom Kristensen længtes mod pludselig død.
Ihukommende Jens’ “On the road to Horsens”: Et nyt dansk album med engelsksproget musik bliver i et dansk dagblad anmeldt under overskriften Vejen væk fra post-rock.
I dag er det FNs dag for afskaffelse af tortur.
Vær med til at støtte kampagnen for indførelse af et forbud mod tortur i dansk lov.
Det nye album fra amerikanske System Of A Down er fascinerende lytning – et metalband, der undgår alle klicheer. Som man ville forvente af musik i denne genre, er der inspiration fra hårde drenge som Slayer, Megadeth og Dead Kennedys – men der er også blevet hældt jazz, Beatles, Radiohead og armensk folkemusik i maskinen (gruppens medlemmer har alle armensk baggrund). Dertil satiriske og særdeles samfundskritiske tekster. Hør bare overraskende iørefaldende numre som BYOB og Radio/Video.
Naturligvis dybt ironisk at en så åbenlyst venstreorienteret gruppe har kontrakt med giganten Sony Music (ligesom det var tilfældet med The Clash og Rage Against The Machine)
I dagens udgave af Politiken er der en reportage af Henrik Vesterberg (nok ikke i familie med Paul?) med titlen En fordomsfuld reportagerejse. Heri skriver Henrik V.:
I Viborg er naturen meget pæn og domkirken supercool. Men ellers forstår man godt, hvorfor Jens Unmack flyttede. For eksempel er der et sted, der hedder Digterparken – det lød så smukt, at jeg måtte se det. Kun for at konstatere at Digterparken er byens største sociale boligbyggeri. Af samme grund droppede jeg pilgrimsrejsen til Unmacks barndomshjem. Men jeg så da katedralskolen, avs! Jeg forstår dig, Jens. Du er fra nu af endnu mere velkommen i København.
Jens gik faktisk på amtsgymnasiet. Men så pyt da.
…vi vil fred her til lands
Sankte Hans, Sankte Hans!
Den kan vindes, hvor hjerterne
aldrig bli’r tvivlende kolde.
(Billedet er fra et Sankt Hans-bål, som danske tropper holdt i Irak i 2004.)