Alle indlæg af Pastoren

Blog

Mondegreen

9 kommentarer

Foranlediget af en kommentar til et tidligere indlæg, er det tid til en lille digression.

Hvad er en mondegreen? Wikipedia siger dette:

A mondegreen is the mishearing or misinterpretation of a phrase, typically a standardized phrase such as a line in a poem or a lyric in a song, due to near homophony, in a way that gives it a new meaning.

Ordet stammer fra en fejlhøring af den skotske folkevise “The Bonny Earl O’Moray”, som nogen fejlhørte som:

Ye Highlands and ye Lowlands,
Oh, where hae ye been?
They hae slain the Earl O’ Moray,
And Lady Mondegreen.

– hvor den sidste linje såmænd bare var “And laid him on the green”.

Fordi jeg har haft det privilegium at høre Jens’ tekster sunget, før udgivelserne kom på gaden, har jeg uforvarende selv konstrueret en lille samling mondegreens i årenes løb. Og de er:

  1. Som en karrusel af piskefløde over Hiroshima.
  2. Når du bliver ung, kommer hegnet tilbage.
  3. Louise går alene, for min cykel er ikke så lang.
  4. Men hun rammer hver dag med sin køkkenpistol.
  5. Var det for svært at skabe tillid med ord?

og er alle blevet aflivet med spørgsmålet: “Jamen, kan det virkelig passe, at du synger…?” Kan denne blogs læsere identificere dem?

Blog, Rocknroll

En hilsen fra Canada

7 kommentarer

Det nye album med Arcade Fire kalder på flere indlæg. Den lille forede kuvert fra Canada lå i postkassen, da jeg, Pastorinden og vores faste kommentator på 9 vendte hjem fra ferie sydpå. Vi fik hørt det meste af albummet med et halvt øre, efter vi havde pakket ud og inden vi udmattede tumlede i seng.

I dag har jeg haft The Suburbs i ørene hele formiddagen. Allerede første ordentlige gennemlytning fortalte mig, at her er tale om én af årets store albumoplevelser i en tid, hvor mange erklærer både rockmusikken og albumformatet for fortid. Fornemmelsen af at have fat i noget helt specielt, som da jeg i sin tid hørte The Walkmens You & Me havde jeg igen. Den ene velskrevne sang efter den anden dukkede op, og fire ting stod efterhånden klart for mig.

For det første, at de store armbevægelser fra Neon Bible er nedtonet lidt. Det har gjort flere nuancer synlige i numre som f.eks. “Wasted Hours”. Jens kom til at tænke på Talking Heads, da han havde hørt de første numre i sin tid, men den sammenligning er ikke helt rigtig, synes jeg. Det er ikke David Byrne & Co.’s humoristiske distance til forstædernes verden, vi her oplever – det er melankolien, længslen ud og hjem igen, vi møder i The Suburbs.

For det andet, at Arcade Fire som alle andre musikere, jeg holder af at lytte til, formår at kende deres rockhistorie og bruge den til at lave en syntese, der er andet og mere end summen af enkeltdelene. Man kan igen høre nødvendigheden og længslen fra Bruce Springsteens hovedværker og David Bowies periode omkring Hunky Dory og Ziggy Stardust, og også riff-citater fra “Street Fighting Man” (i “City With No Children”) og The Byrds (“Suburban War”) dukker op her og der. Men først og fremmest er dette lyden af Arcade Fire selv.

For det tredje, at selv om The Suburbs er en slags konceptalbum om forstadslivet (jeg har ikke talt efter, hvor mange gange ordet dukker op, men det er ganske mange steder), er det samtidig et album af sange, der sagtens kan høres hver for sig.

For det fjerde, at Arcade Fire, dette canadiske ensemble med en amerikanskfødt sanger bosiddende i en fransktalende storby i Canada, måske ikke er rockmusikkens fremtid, men i høj grad er dens nutid i den bedste betydning af ordet – ligesom det er tilfældet med The National og The Walkmen og andre bands, vi har det med at hylde her på bloggen.

At drikke for at glemme, Blog, Calcio!

Velkommen hjem?

1 kommentar

Det anede os, at det ville gå sådan. DRs nyheder skriver bl.a.

Efter en dårlig præstation ved verdensmesterskabet i fodbold vendte Nordkoreas landshold hjem i skam.

Men spillerne måtte også igennem seks timers offentlig ydmygelse, da de ankom til Nordkorea den 2. juli, skriver sydkoreanske medier.

Foran over 400 regeringsfolk, journalister og studerende beskyldte den nordkoreanske sportsminister spillerne for at være forrædere. Og han krydsforhørte holdet om, hvorfor deres idelogiske kamp til turneringen i Sydafrika mislykkedes.

Ved samme lejlighed blev landstræneren tvunget til at blive bygningsarbejder. Men de slap faktisk billigt:

– Før i tiden blev nordkoreanske atleter og trænere, som leverede dårlige præstationer, sendt i fangelejr, siger en kilde i Sydkoreas efterretningstjeneste til avisen Chosun Ilbo.

(Og det er jo faktisk ikke morsomt, tværtimod.)

Blog

We've been hacked…

3 kommentarer

…for nu at parafrasere en gammel Uncle Tupelo-sang.

Det var ikke sjovt at vågne kl. 6.25 p.gr.a sommervarmen og tjekke sin e-mail, blot for at opdage at administrator-password var blevet ændret af nogen – hvilket en årvågen bruger af bloggen da også lige ville minde mig om på Facebook (kl. 6.35!). Det var lige så lidt morsomt at opdage, at bloggens forside var blevet erstattet af billedet ovenfor. Hvem end der har plastret “Free Palestine” hen over foretagendet, var det næppe én, der var til stede, den dag jeg drak te med den palæstinensiske ambassadør eller én, der har læst vores temmelig syrlige kommentarer til det israelske militærs handlinger.

Og endelig var det heller ikke noget, der forbedrede min fredag, da jeg opdagede, at problemet ikke var sådan at fjerne selv. Godt at vores netudbyder havde backup af databasen – og at dette trods alt ikke skete i morgen, hvor jeg drager sydpå med familien i tog. Efter en masse bøvl med PHP, mySQL, FTP osv. ser alt nu forhåbentlig ud som det plejer.

Litteratur, Rocknroll

Manden på broen

Skriv en kommentar

Denne blogs trofaste læsere vil måske erindre, at jeg tidligere i år var en tur i Brisbane, hvor jeg erhvervede mig et eksemplar af Robert Forsters bog The 10 Rules of Rock and Roll (købt i den boghandel, han selv af og til kom i) og fik set den endnu ikke helt færdige Go-Between Bridge.

Nu kan man så læse et interview med Robert Forster i The Guardian i anledning af at bogen nu er udkommet i Europa og kan købes på nettet. Den er værd at læse, kan både Jens og jeg røbe. Det er interviewet for øvrigt også.

Blog, Rocknroll

XTC

1 kommentar

Jeg har en fætter, hvis pladesamlings omfang ikke helt står mål med hans indsigt i samme. Engang sagde han, at “XTC sagde ham ikke så meget, men den gruppe, der lyder som dem og hedder Skylarking…”

Vi har næsten intet skrevet om XTC på denne blog. Jeg har nævnt dem en passant et par gange og Jens ligeså. Tilstås skal det. Med XTC har jeg det lidt på samme måde som med Elvis Costello. Det er nemt at høre, at det er god sangskrivning, vi har med at gøre, men der er et eller andet, der ikke får mig helt fanget. Og dét har jeg grublet en del over. Måske er det som om Moulding og Partridge ofte er så bevidste om deres virkemidler, at det kan virke som de mest betragter deres egne sange udefra? (Det samme kunne man så sige om Elvis C.)

Men så er det altså heller ikke værre. Skylarking er et album, jeg forbinder med sommer, og åbningen med “Summer’s Cauldrong” (Partridge) og “Grass” (Moulding) fanger mig altid ind. I går aftes ledte jeg efter den genudsendte udgave, jeg havde fundet for næsten ingen penge i FNAC i Paris – for på den er der “Dear God”, som ikke kom med på det oprindelige album. Til sidst fandt jeg cd’en – under “X” i min samling, lige inden Yo La Tengo. Og nu hører jeg den igen. En dag må jeg give XTC nogle flere chancer, tror jeg.

Interessant i øvrigt, at Skylarking er produceret af Todd Rundgren, der også stod bag – Bat Out Of Hell. Rundgren og XTC var enige om deres glæde ved The Beatles, men ellers var der vist ikke så meget, de var enige om.

Blog, Calcio!

Næsten helt målløs

7 kommentarer

sejrsmaal
dejong
casillas

Observationer fra aftenens finale:

  1. Spanien vandt igen 1-0.
  2. Den hollandske målmand fik ingen advarsel.
  3. Den spanske målmand var god.
  4. I den første time af kampen blev frispark og advarsler til tider afbrudt af perioder med spil.
  5. Spanierne satsede på frelsen ved at indskifte en spiller ved navn Jesus. Det virkede.
  6. Trøstfinalen var en langt mere underholdende kamp, selv med regnvejret.
  7. Fernando Torres deltog i sejrsrusen, men fik måske en skade. Nu kender jeg én, der er bekymret.
  8. Man bliver ikke glad af at gå i Rensenbrink og Cruyffs fodspor ved at få en sølvmedalje. Det var da også den eneste lighed med 70’er-holdets bedrifter.
  9. Man så aldrig dommeren lægge det gule kort ned i lommen.
  10. Alle plastictrompeter mv. vil nu trygt kunne blive sendt til destruktion.
Blog, Calcio!

Et regnslag

1 kommentar

tysklanduruguay

Man skulle tro, en trøstfinale ville være kedelig og uinspireret. Men aftenens bronzekamp var særdeles underholdende – det bølgede frem og tilbage, og begge hold lavede overbevisende mål. Uruguays forsvar stod ofte godt, men målmanden fjumrede lidt rigeligt. Tyskland udlignede i 2. halvleg og blomstrede op, så man glemte det noget brogede indtryk, de gjorde i semifinalen. Jeg tror dog også, begge hold glædede sig til at få tørt tøj på bagefter. Forhåbentlig er vejret bedre i morgen.

Stort tillykke til Tyskland – men også til Uruguay, der (uagtet tidligere håndboldspil) rent faktisk har gjort det godt i denne slutrunde.

P.S.

Nedenfor kan man se to herrer fra den ikke særligt venstreorienterede amerikanske tv-kanal Fox News, der tydeligvis ikke forstår noget som helst. Advarsel: Dette klip kan stimulere hovedrysten mv. Husk, der er også fornuftige mennesker i USA.

Blog, Litteratur

En fælles fortid

3 kommentarer

Hvad har Søren Ulrik Thomsen, Peter Peter, Lars H.U.G., Nina Sten-Knudsen, Martin Hall, Søren Fauli, Claus Carstensen, Camilla Høiby, Henrik S. Holck, T.S. Høeg, Peter Bonde, Master Fatman, Frederik Stjernfelt, Bo hr. Hansen, Knud Odde og Michael Valeur fælles med Jens? I hvert fald én ting: De er med i Jan Poulsens bog Something Rotten, der handler om det danske punk-miljø i årene 1977-1985. Bogen udkommer d. 9. september på Gyldendal.

To korte citater taget fra pressemeddelelsen om bogen:

“Vi tænkte om Århus-scenen, som jeg her i mit voksenliv tænker om kuponhæfter og bankospil: Det var en lavere klasse.” (Sickie)

“Københavnerne syntes ikke, at vi var ægte. Vi læste ikke Burroughs, og halvdelen af os var ikke bøsser.” (Johnny Concrete)

Blog, Litteratur, Rocknroll

Det svære sprog

13 kommentarer

ordbog

Dagens kronik i Information er af Stefan Kjerkegaard fra Århus Universitet (se http://www.information.dk/238548). Hans gennemgående eksempel er Peter Sommer (og det er i orden med mig – Peter S. er jo også en dygtig sangskriver), og nøglecitatet er

Peter Sommers sang fik mig til at tænke på, om der egentlig var nogle danske kunstnere, altså musikere, der ikke synger på dansk, men som jeg alligevel sætter højest? Svaret er nej.

Naturligvis kan jeg sagtens høre, at Kashmir til eksempel er et superfedt band, men jeg har det svært med deres tekster, også selv om de måske hører til i den mest nuancerede ende af spektret. Men den helt bevidste nuance kan jeg præcis høre, og det gør en forskel, for det er her, at jeg bl.a. mistænker dem for gerne at ville lyde som f.eks. Radiohead, og det ærgrer mig. Havde de sunget dansk, havde jeg uden tvivl været en dedikeret fan. Ligesom jeg for øvrigt er det af svenske Kent, der forsøgte sig på engelsk, men naturligvis måtte opgive, fordi forsanger Joakim Bergs vokal aldrig bliver den samme, som når han på svensk ruller med tungen eller laver de forunderlige kj-lyde i »Kevlarsjäl«. De findes kun på svensk, og der findes de godt.

Det er muligvis en falliterklæring at sige det, men jeg er enig. Der kan ske noget helt særligt, når man synger det sprog, man ellers taler. Alle jer, der besøger denne blog, har sikkert tænkt over det samme. Der er selvfølgelig ikke tale om nogen naturlov: kontrastér f.eks. den buttetskønne, Sys B. og Nik og Jay med Sort Sol, Gangway og moi Caprice. Men alligevel: når jeg hører et af de meget få numre, Sort Sol lavede på dansk (faktisk var der vel kun to), ender jeg altid med at ønske, at de havde lavet noget mere på dansk. Og jeg tænker på, hvorfor Dan Turéll – trods sine mange indslag af engelsk i de tidlige digtsamlinger – ikke ville skrive på engelsk: han var bange for at komme til at virke ordinær. Og jeg tænker på hvor underligt det er for mig at høre danskere synge på engelsk om danske byer.

Blog

Her sluttede og begyndte det

8 kommentarer

germany-v-spain-005

Dér sidder jeg for første gang og holder med et tysk landshold, fordi de er så interessante at se på – og så taber de! Vel ikke noget stort og ydmygende nederlag, når det hedder 0-1. Men de mødte deres overmænd (igen), for spanierne var konsekvent bedst; de pressede og pressede og… Meget af tiden var tyskerne nede på egen banehalvdel; først til sidst, da Puyol havde scoret hvad der viste sig at være sejrsmålet, fik vi det spil at se fra tysk side, de burde have præsteret tidligere. Lidt svært at fatte, at det var det samme hold, der slog Argentina så overbevisende for få dage siden.

Men de vinder da bronzekampen, tyskerne. Og på søndag? Jeg tror på Spanien. Interessant at se dem i en VM-finale. Stort tillykke fra mig!

Blog, Calcio!

Klose to the final?

1 kommentar

germanys-miroslav-klose-c-006

Det var den suverænt mest underholdende kamp, jeg har set ved VM i år. På en måde var det nu også en af de mest skuffende, for jeg havde da troet at det argentinske forsvarsspil ville have været bedre. Det fungerede jo slet, slet ikke! – og var i sandhed Argentinas akilleshæl. Når man så samtidig ser et tysk mandskab, der både har et godt forsvar og et godt opspil, da kan det ikke undre, at det blev 4-0. Mon vi ser de kommende mestre? Tyskerne udgør i al fald et hold, der er større end nogen af spillerne, og det er sådan, det skal være. (Prøv at sammenligne med englænderne, hvor det er lige omvendt.)

Prøv at læse Raphael Honigsteins blog på Sports Illustrated om hvordan Tyskland genopfandt sig selv. Det har givet ikke blot et eminent tysk landshold, men også en masse stortalenter i Bundesligaen. Det er ikke kun patriotisme at satse på landsholdet. Kan englænderne eller vi mon lære noget? Tør vi?

Og hvad sker der mon med den argentinske håndboldtræner nu?

Blog, Calcio!

Ikke nederlag, men…

4 kommentarer

felipe-melo-shouts-at-the-007

…Nederlandene! Det var i dag, to af de mest interessante hold i årets VM skulle mødes, to mandskaber som jeg har troet på. Hvor gode hollænderne egentlig var, var lidt uvist efter de første kampe, der alle var mod temmelig overkommelige modstandere. Brasilianerne havde til gengæld virket temmelig overbevisende indtil nu.

Men samtidig var fredag d. 2. juli årets hidtil bedste danske sommerdag og dén dag, hvor min nye MacBook omsider dukkede op og skulle tages i brug. Så jeg kom for sent hjem. Mens jeg ventede for rødt, kunne jeg se på mobilen, at Brasilien havde scoret det første mål og havde sat sig temmelig tungt på første halvleg – og så cyklede jeg ikke helt så hurtigt. Men vel hjemme, med 30 minutters ordinær spilletid tilbage, stod der 1-1 – og det var tilmed omkring da, kampen var i gang med at tage en helt overraskende vending. Hvilken genkomst af de orange! Og hvilken frustration hos de blå/gule! Til sidst var stemningen decideret ubehagelig på banen med lidt for mange gule kort og et enkelt rødt til selvmåls-scoreren Melo, der næppe glæder sig til turen hjem. Den opgivende stemning prægede det sidste kvarter, hvor det ellers så gode forsvar hos brasilianerne for alvor faldt fra hinanden.

Det er lidt trist at se brasilianerne ryge ud, men de orange endte med at være bedst og revanchen til dem efter dengang for 16 år siden var og er fuldt fortjent.