Den britiske dokumentarist Louis Theroux (som vi herhjemme nok bedst kender fra programmer sent om aftenen på DR2) har en artikel i The Guardian, som nu bringes på Information. Den handler på overfladen om porno, men dens budskab er langt mere generelt.

Pornobranchen har været en væsentlig aktør i den teknologiske udvikling. Det var udbuddet af pornofilm, der endte med at favorisere VHS-formatet for videobånd over det teknisk overlegne Betamax. Det var pornobranchen, der gjorde online-betaling og streaming udbredt. PC World har en liste med disse og en række yderligere tilfælde, hvor pornoforbruget har påvirket den teknologiske udvikling (nogle af dem som spam er særdeles tvivlsomme fornøjelser). Men nu ser det ud som om pornobranchen har været så meget foregangsmand, at den også som den første branche inden for underholdningsindustrien er ved at bukke under for den udbredte adgang til materiale, som fildeling gør mulig.

Louis Theroux skriver dette som sin konklusion:

Gør den stigmatisering, der er forbundet med porno, det okay at stjæle porno? Bag det spørgsmål lurer et langt større dilemma, som alle medier i stigende grad må konfrontere: Hvordan skal det lade sig gøre at opretholde en branche, der sikrer en visse minimumsstandarder for sine produkter – det være sig journalistik, musik, mainstream- eller pornofilm – når flere og flere forbrugere vænner sig til at downloade indhold ganske gratis? I pornoens verden foreligger der nu allerede et svar: Det kan ikke lade sig gøre.

Dette må også give musikbranchen noget yderligere at tænke over. Mange (også mange af dem, der bruger denne blog) har downloadet musik uden at betale. På denne blog har vi streamet YouTube-videoer, hvor ophavsretslige forhold er uklare. At en praksis er udbredt, gør den selvfølgelig ikke legitim i sig selv. Et mere jordnært argument for at gøre noget, er at musikbranchen ellers vil ende med at gå til grunde.

I lang tid har man talt om en anden forretningsmodel, der tilgodeser musikerne i en verden hvor udbredelse af digitalt indhold er blevet normen, men reelt er der ikke sket ret meget. En streaming-tjeneste som Spotify er blevet udråbt til et godt initiativ, men musikerne tjener forsvindende lidt på Spotify. En anden mulighed er en udvidelse af biblioteksmodellen med dens honorar for udlån – dette er BibZoom et eksempel på.

De er da noget værre noget, alt det der sker. Lad mig for en god ordens skyld gøre opmærksom på at 4 af de 6 indlæg, der er skrevet om Ulige Numre her på bloggen skyldes mig – og at jeg var den første, der skrev om dem. Og jeg er ikke Jens, men Pastoren. Så det.