Patti Smith bliver 65 i dag. Her er hun i 1974, ved båden til Fire Island. Fotografen er som så ofte dengang med hende Robert Mapplethorpe.
Kategoriarkiv: Billeder
Tillykke, Klaus
Denne blogs ene forfatter blev engang af en anmelder kaldt for 90’ernes svar på ham. Denne blogs anden forfatter mødte ham for mange år siden i Edinburgh og fik en hyggelig snak.
I dag bliver Danmarks store, stilskabende og altid meget produktive forfatter 80 år. Tillykke herfra til Klaus Rifbjerg!
Brødre
L
Luis, José og Raul.
Tillykke, Deborah
Dette er vist egentlig Jens’ specialitet, men nu kan jeg jo faktisk også godt lide fru Harry, hendes musik og hendes udstråling. Så her er en hyldest i form af et galleri på fødselsdagen. Klik på et foto for at se det i stort format.
Hey, that's no way to say goodbye
Nej, det er ikke, så vender for en dag tilbage til Hydra i den græske sensommer. Flere af jer satte pris på fotodokumentationen af Leonard Cohen’s ø i går, så bringer her flere af de billeder fotografen James Burke tog for Life Magazine lige omkring 1. oktober 1960. Ligesom i går ses både L. Cohen og norske Marianne på ikke så få af de her udvalgte…
…I’m not looking for another as I wander in my time
Walk me to the corner – our steps will always rhyme
You know my love goes with you as your love stays with me
It’s just the way it changes like the shoreline and the sea
But let’s not talk of love or chains and things we can’t untie
Your eyes are soft with sorrow – hey, that’s no way to say goodbye…
So long, Marianne
Et af de tilbagevendende fikspunkter i Leonard Cohen’s produktion, som forfatter og sanger/sangskriver, er de år han i 60’erne brugte på den græske ø Hydra, sammen med en skiftende gruppe amerikanske og europæiske digtere, forfattere, malere. Det var her han mødte og blev kæreste med norske Marianne, det var her han undfangede adskillige af de sange, der i slutningen af årtiet slog hans navn fast langt udover litterære inderkredse.
Life Magazine havde i 1960 et reportagehold afsted i Grækenland. I slutningen af september var bladets fotograf James Burke på Hydra, hvor han i sort/hvid elegance dokumenterede bohemelivet blandt de unge tilflyttere. Blandt mange billeder han tog, optræder den unge ukendte L. Cohen på dem set herunder. Den lyshårede pige er naturligvis føromtalte Marianne, den bebrillede fyr hendes snartkommende ekskæreste, den norske forfatter Axel Jensen. Alle de nedenstående skud bærer datoen 1. oktober 1960…
Überlin
…hey now, take the U-bahn
five stops, change the station…
Der er lovet eksklusiv verdenspremiere på BBC2 i morgen lige over frokost på REM’s nye Collapse Into Now-sang med den übercool titel ‘Überlin’. Det eksklusive er til at tage og føle på, for allerede nu kan dejlige ‘Überlin’ høres uofficielt ude på nettet og derfor også lige her…
Christine & Arne
Keeler og Jacobsen fotograferet af Lewis Morley…
Joy Division, 1979
It was the first and only time I photographed Joy Division. I was shooting for one of the music press, and after the gig I went into the dressing room and took a few snaps. Nobody took any notice of me. It wasn’t like there was a bodyguard at the door. The band at that time were doing quite well, but they weren’t selling out stadiums or anything. It was probably a gig of less than 1,000 people. Ian Curtis was quite a cheerful fellow, not gloomy at all. They were just starting out and they were having a good time.
It’s not posed. I’m a fairly discreet person. I’d say, “Do you mind if I take a few snaps?” I never spoke to Ian. I’m a photojournalist at heart. They do their thing, I do my thing. When I started shooting, I was only 18 and a nubile young lady. I used to wear baggy black clothes as a disguise. I was trying really hard to be a professional photographer in a fairly male-dominated industry and I didn’t want to be mistaken for a groupie.
Fotograf Jill Furmanovsky til The Guardian
Le déjeuner sur l’herbe
© Andy Earl, 1981
© Edouard Manet, 1863
When saturday comes
Liverpool-tilhængere skal i disse uger vende sig til at klubbens europæiske kampe fra nu af afvikles på torsdage, Europa League-turneringens spilledag, små 24 kostbare og prestigeforladte timer væk fra Champions League. Og også i den hjemlige liga er der ting der skal revurderes, såsom f.eks. hvilke engelske klubber der nu er de egentlige og nye hovedmodstandere, som herfra skal holdes øje med.
Når Manchester United møder Aston Violla sent lørdag eftermiddag, er det således udeholdets eventuelle pointtab der er vigtigst for Liverpool. Hjertet kan selvfølgelig ikke unde United nogen sejr, men rationel tankegang når hurtigt til, at det ikke er dem fra Old Trafford eller Chelsea der kæmpes med nu, men lige-ved-og-næsten-holdene Aston Villa, Manchester City og Tottenham. Det tjener Liverpool bedst hvis United slår Villa, for målet er ikke længere det forjættede mesterskab, men udelukkende at få en 4. plads, som kan give CL-deltagelse igen næste sæson.
Man kan da så kun håbe Chelsea på den lange bane vinder duellen om førstepladsen, så United ikke overhaler de røde i antal vundne mesterskaber, men det vil fra nu af kun være en sekundær distraktion i forhold til Liverpool’s egen kamp, der handler om – før det snart bliver for sent – at få et hurtigt, flydende og vindende spil på gang, Forleden mod Fiorentina var endnu en spildt mulighed i den retning. Aftenens mest positive ting var Fernando Torres’ længe ventede tilbagekomst efter endt skade. I hans halve time på Anfield var det mærkbart, hvor meget farligere hjemmeholdet pludselig fremstod.
Aquilani var endnu et plus, der lover godt for den hidtil så idefattige midtbane. Har skrevet pænt meget her om stakkels Lucas, desværre intet positivt. Solid holdspiller, javist, men aldrig en der, ialfald udfra hvad han hidtil har vist, ville stå en kinamands chance i Chelsea, ManU eller Arsenal. Ja, selv hos Gunners, der også er ude i negativ bølgegang lige nu, ville Arsene Wenger vel ikke kunne se de kvaliteter, der lige nu giver Lucas’ startplads uge efter uge i Liverpool.
Det er meget, meget interessant hvem af de to Benitez udtager på søndag. Hans uspektakulære men pligtopfyldende brasilianer, eller den Liverpool-ubeskrevne italieneske star, som hidtil er blevet beskyttet i en grad, så kommende modstandere må tro hans ben er lavet af glas. Det valg kan blive altafgørende i en match, hvor Liverpool vil forsøge at kopiere indsatsen fra hjemmesejren mod Manchester United, der ikke mindst kom via en hidsig boldjagt over hele banen.
Selv små børn ved, Arsenal ikke er verdens lys under moderat fysisk pres, samt at klubbens mange elegante spillere kun er halvt så gode uden bold som med. Omvendt er søndagens hjemmehold langt nede i selvtillid omkring at kunne forsvare sig bare nogenlunde hæderligt. Begge de to vaklende klubber må og SKAL vinde den kamp – det kan kun blive sindsoprivende!
Bolton – Manchester City, lørdag, kl. 16.00
Tottenham – Wolverhampton, lørdag, kl. 16.00
Manchester United – Aston Villa, lørdag, kl. 18.30
Liverpool – Arsenal, søndag, kl. 17.00, Canal+/downthelocal
Torsdag under lave skyer
Hvem siger det ikke kan være gråvejr i Liverpool?! Godt at se på nederste snapshot, Everton – The People’s Club – også står repræsenteret i bybilledet.
Portræt af Mesteren som ungt menneske
Happy 75, Lenny!
Three Marines, Oceanside, CA, 1978
© Greg Girard
Mistaken for strangers
Et så godt band som The National tager altid chancer.
Nogle aftener lykkes og er bedre end man tør tro.
Andre gange vil der være strafporto at betale, setlister at revidere, ærgelse bagefter.
Tivolis Koncerstal blev ikke scenen hvor The National gav sin bedste danske koncert til dato.
Og stadigvæk var der dog svimlende øjeblikke undervejs. Hyldest kom varm som fortjent.
Frontmand Matt Berninger skal intet have at skamme sig over, stemme så bang ligepå, hvidvinsflaske i højre hånd. The National’s kommende plade står ventet og savnet. Så meget fortalte Tivoli os da uden besvær.