It’s fundamental new owners arrive who can make us a competitive side. Hopefully, we can find a consortium that buys the club and can make Liverpool able to fight financially with Chelsea and United. Then let’s see what we’re capable of doing this season.
Verdensmester Fernando Torres taler ud i spansk radio samme dag transfervinduet smækker i, igen uden hans slagsideramte klub har formået at anskaffe sin trup, hvad den mest af alt så længe har manglet, en supplerende målfarlig topangriber.
Som kan ses på billedet her ovenfor – fra for fem minutter siden – regner himlen over Berlin i dag. Var ovre ved Mehringdamm til frokost før og faldt der tilfældigt over Sound + Vision III, en lidt ældre og ikke så ofte set Ryko Disc-opsamling med Bowie, denne tredje del indeholdende årene 1977-81. Kunne ikke lade være med at købe pga. følgende verdensklasse-tracklist:
Det indkøb fik mig fanagtigt til at improvisere et par kilometer i vestlig retnings regn, til Haupstraße 155 i Schöneberg, hvor Bowie og Iggy Pop boede dengang. Var inde i gården, hvor Iggy på et tidspunkt rykkede alene ind i baghuset, da Bowie & Coco Schwab havde fået nok af hans talent for rod. Stod også ved hovedtrappen ude foran; kke meget er lavet om siden dengang, at dømme ialfald udfra det rustne metal og de slidte sten – magisk. Derefter væk langs silende Potsdamer Straße, forbi hvor Berliner Sportspalast lå, den store hal hvorfra Goebbels og Hitler under krigen talte ud til verden. Nu er bygningen forlængst revet ned, til fordel for et stort, cheaplooking – at dømme udfra alle satellit-tallerkenerne på altanerne – tyrkisk-beboet boligbyggeri, i folkemunde åbenbart kaldet ‘Sozial-Palast’. By med meget historie, Berlin…
Skal have fundet et sted til i aften, der viser Liverpool’s tricky udekamp mod Trabzonspor. Har opdaget, de tyske barer, der normalt sender fodbold, ikke regner Europa League for nogetsomhelst. Og har ikke lyst til at se netop den fight på en af de mange tyrkiske klubber i Kreuzberg…
Historiens vingesus hænger uværgeligt i luften over monumentale Olympia Stadion i Berlin. Denne blogs ene bagmand er i den tyske hovedstad og vil for et par timer være tilstede der, tidligt fredag aften, når byens nynedrykkede Hertha BSC Berlin tager hul på årets sæson i den intensive – og i Danmark skammeligt oversete – 2. Bundesliga. Modstander er de utvivlsomt frygtindgydende Rot-Weiß Oberhausen ovre fra Ruhr, lidt nord for Düsseldorf. Storhed venter!
Det har ikke været så hårdt som det plejer. Et skuffende men dog alligevel absorberende Sydafrika-VM, som først sluttede for en måned siden, holdt rastløsheden for døren, siden hjulpet af den tidligt opstartende danske Supeliga. Men glæden er alligevel til at føle på, når kalenderen fortæller, verdens omdrejningspunkt – den engelske Premier League – starter i morgen. Skal ikke spilde nogens tid på en større optakt, men istedet gå lige til det traditionelle bid, denne sides bud på hvordan det kommer til at gå.
Man U vil have topmotivation og medfølgende fokus tilbage efter sidste sæson’s skuffende udfald, hvorimod mestrene Chelsea’s hovedmål nu skal være endelig at vinde den for dem så forjættede Champions League, som første klub fra London nogensinde. De forskelle bør give afgørende udslag i PL-skarphed mellem de to øverste. Lige efter kommer Manchester City, hvis heftige indkøb af spillere fra øverste hylde i i år skal give udslag. Tror City i længden, med den lige nu ekstremt brede trup, vil stå sig bedre end både Spurs og Arsenal.
Spændende om Harry Redknapp’s Tottenham kan holde fast i opturen fra det imponerende direkte og hurtigtflydende spil i foråret. Hvis ja, bør 4.-pladsen kunne forsvares på bekostning af Arsenal, præget af anfører Fabregas’ blødende spanske hjemvé, samt evigt insisterende Arsene Wenger, der vel snart – uanset de smukke fodboldidealer – knapt har råd til at blive ved med ikke at vinde nogetsomhelst. Hvilket giver følgende top-5-bud:
1. Manchester United
2. Chelsea
3. Manchester City
4. Tottenham
5. Arsenal
Og Liverpool? Hmm, efter Aston Villa’s kaosskabende trænerfald forleden bør da ialfald 6. pladsen kunne indtages. hvilket vil signalere klar fremgang. Nej, det er umuligt at sige hvor LFC står, med ny og meget anderledes træner, stadig desværre kun én – pt. og ofte skadet – topangriber, samt et amerikansk ejerskab, der nu endelig snart er forbi, til fordel for enten en statsbanksejet konkurs eller den langt større økonomiske stabilitet/sundhed, så længe savnet på alle fronter i klubben. Under de givne omstændigheder vil en CL-kvalificerende 4. plads i år gøre alle realister glade på og omkring Anfield.
Så nej, kedeligt er og bliver det ikke. Her første spillerunde, efter først en efterlysning af jeres bud på top-5 i Premier League 2010-11…
Tottenham Hotspur – Manchester City
Sunderland – Birmingham City
Blackburn Rovers – Everton
Aston Villa – West Ham United
Wolverhampton Wanderers – Stoke City
Bolton Wanderers – Fulham
Wigan Athletic – Blackpool
Chelsea – West Bromwich Albion
Liverpool – Arsenal
Manchester United – Newcastle United
Tingene går hurtigt i fodboldens omskiftelige verden; Juve’s skraldemand og Fulham’s træner fotograferet på rødt græs i Liverpool i dag. Velkommen, Christian – og held & lykke!
Bedst som vi troede Fernando Torres var blevet taget for speedkørsel, kommer avisen fra Liverpool som tidligere i dag kørte historien nu med dementi og uforbeholden undskyldning. Viser sig Torres udelukkende holdt ind til siden for at klage til politifolkene over en nærgående paparazzifotograf – ham der har taget billedet – som forfulgte verdensmesteren gennem byen. Se, han er perfekt.
Denne konkluderende opsummering fra ESPN af de seneste dages sensationelle manøvrer omkring ejerskabet af Liverpool, lyder simpelthen for LFC-himmelsk til at kunne være/blive virkelighed. Heartbreak eller befrielse følger…
Cesc Fabregas og Wenger knows, hermed en gratis lektion i begrebet klubånd: Verdensmester Fernando Torres, netop hjemvendt til Liverpool i går fra sin sommerferie, har allerede nu til eftermiddag taget bladet fra munden om sit tilhørsforhold.
PS – Læg dertil de mange engelske avisoverskrifter lige nu, om et meget snarligt LFC-klubsalg ud af de to amerikaneres kvælende hænder, og denne uge synes allerede oppe i højeste gear.
Liverpool can be a strange experience; frighteningly insular but also, because of its links across the Atlantic, open and innovative: the first British city to embrace rock music and black immigration. Scousers, they say, are northern Cockneys and even without football the young Harry Redknapp, whose entire career in the English game has taken him no further north than the Seven Sisters Road, would not have starved in the Liverpool of the Beatles. His son, Jamie, did all right at Anfield.
“I got a good piece of advice, years ago,” said Cole, settling himself into his seat at his first press conference. “If you are going to sign for a club, you have to immerse yourself in it. I am living in a hotel in the centre of Liverpool and I’m making sure I go out and meet people. It is a very vibrant city. I love it.
Fra en The Independent-artikel om Joe Cole, der fik sin Liverpool-debut i preseason-træningen mod Borussia Mönchengladbach i Tyskland i dag.
Efter en dårlig præstation ved verdensmesterskabet i fodbold vendte Nordkoreas landshold hjem i skam.
Men spillerne måtte også igennem seks timers offentlig ydmygelse, da de ankom til Nordkorea den 2. juli, skriver sydkoreanske medier.
Foran over 400 regeringsfolk, journalister og studerende beskyldte den nordkoreanske sportsminister spillerne for at være forrædere. Og han krydsforhørte holdet om, hvorfor deres idelogiske kamp til turneringen i Sydafrika mislykkedes.
Ved samme lejlighed blev landstræneren tvunget til at blive bygningsarbejder. Men de slap faktisk billigt:
– Før i tiden blev nordkoreanske atleter og trænere, som leverede dårlige præstationer, sendt i fangelejr, siger en kilde i Sydkoreas efterretningstjeneste til avisen Chosun Ilbo.
I thought about the semi-final of the Champions League in 2005 when I ran onto the field and the hairs on the back of my neck stood up. I was thinking about playing in that atmosphere every week and that swung it for me. I have played in London all my life. I could have stayed at Chelsea because the fans loved me and I won things, but I wanted to challenge myself and when I knew Liverpool were interested it was a no-brainer because they are the biggest club in the country.